Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Poseklausen

3.000 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
07 February 2011

Indrømmet - jeg har en fetish for personer/firmaer, der virkelig forstår at adskille sig. Især når det sker i et konkurrencepræget marked!

Forleden var jeg på Formland messen i Herning. Egentlig var det ret nedslående at se hvor mange af standende (og produkterne), der så præcis ud som da jeg var der for godt 6 år siden. Især når man tager i betragtning at konkurrencen i dag er hårdere - og pengene sidder endnu bedre fast i kundernes lommer, når det gælder nice-to-have ting. Måske var det bare mig...

Men pludselig fik jeg øje på Poseklausen cirka 3 stande nede af en sidevej. Han var iført en original gammeldags kittel, som gik lige over knæet og havde den helt rigtige blå farve. Han gik let foroverbøjet og havde et helt særegent kropssprog. På standen stod et højt originalt skuffemøbel og et banner med en karrikatur af ham selv og overskriften: Poseklausen.dk.

Jeg vidste straks at her var en mand med sin helt egen forretningsstrategi og særlige holdninger. Og ganske rigtigt.

(Billederne taler nærmest for sig selv - ik?)

 

Jeg blev simpelthen SÅ glad. Han var en super dejlig mand. Ligefrem, nysgerrig, hvilede i sig selv, var god og hurtig til at træffe beslutninger, åben for nyt..... ja jeg kunne blive ved, men vil i stedet opfordre dig til at tale med Poseklausen (hvis du mangler poser) samt nævne et gammelt ordsprog og opfordre alle selvstændige til at undersøge, finde og fortælle hvordan de adskiller sig - i stedet for at sige/vise/gentage/gøre det samme som alle andre i branchen.(skriv til mig på jig@ilumgade.dk hvis du vil se en gratis video, der forklarer HVORDAN du gør dét).

Især hvis de andre i branchen har taget samme kurser og læst samme bøger som dig...! Ellers får vi alle sammen ens hjemmesider, ens pop-up til nyhedsbreve, enslydende tekster, ens fotos, ens priser, ens sortiment, ens Facebook konkurrencer osv.

Selv har jeg besluttet at jeg ikke vil udgive mig selv for at være EKSPERTEN, der ved alt og siger alle de rigtige bullshitord. I stedet er jeg bare mig - dvs. jordnær, praktisk, personlig og NORDJYSK. Jeg deler mine egne erfaringer og dem jeg har lært OG afprøvet på egne virksomheder. Jeg er mest af alt optaget af at det jeg fortæller skal give mening og at mine kunder kan GØRE det bagefter. Det er ikke nok at de har hørt det og ved det!

Det er bedre at være en original - end en dårlig kopi!!!

Fortæl mig ENDELIG om de originaler DU kender til!!!

Mange hilsner

Jannie

 

PS Udover det særlige område med alle de nye upcomming stjerner (hvor der heldigvis var MANGE, der turde være unikke) så jeg een mere, der adskilte sig på messen: Robin Ruth!!! Genialt navn ikke? (især fordi det var navnene på hans to børn).

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Jannie skriver Skriv dig op