Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om online markedsføring med nye medier

Sådan får du de bedste indgående links

Skrevet af:
17. august 2011 | 4.430 Visninger| 28 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du?:

Amino Ekspertblog

Ib Potter

Ekspertblogger på Amino om online markedsføring med nye medier

Indgående links er det vigtigste element, når du vil have dit website til at ligge godt på Google. Det er også den sværeste og mest usexede disciplin … overhovedet.  Men det behøver det ikke være.

Her er, hvordan du kan få de bedste indgående links – på den helt rigtige måde.

Tekst links

Du skal have adgang til et website, hvor der bliver skrevet om det emne, som du gerne vil ligge godt på i Google. Og så skal du have lov til at linke til dit eget website. Ikke bare et tilfældigt link. Det skal være et link fra en side, hvor der skrives om netop det emne, som du gerne vil findes på.

Det kan aldrig blive bedre, end hvis du selv skriver teksten. Og det kan du godt få lov til. Det hedder gæsteindlæg eller at gæsteblogge.

Win-Win

Et godt gæsteindlæg skal være godt for dig – og godt for den, du gæsteblogger hos.
Du får et rigtigt godt link, bliver eksponeret til nye læsere og får lov til at ”trække” på bloggens læsere.
Bloggen får nyt, anderledes og søgemaskineoptimeret indhold og nye læsere fra dit netværk.

Her skal du gæsteblogge!

Find dem, der søger gæstebloggere.

Brug Google til at finde blogs, der søger gæstebloggere.  Lav en søgning på ”bliv gæsteblogger” + dit søgeord eller emne. På den måde finder du de blogs, der allerede har taget stilling til, at de gerne vil have relevant kvalitetsindhold til deres blog.

Dansk blogsøgemaskine

Brug Overskrift til at finde blogindlæg, der handler om de emner, du brænder for. Overskrift er en dansk blogssøgemaskine – og den er rigtig god til at find relevante ”aktive” blogs.

Igen – søg efter blogindlæg, der handler om de samme emner som dig.

Twitter er guld!

Aktive på Twitter der også har en blog, er ofte gode til at promovere deres aktiviteter. Hvis du finder profiler, der tweeter om dine emner, så kan det meget vel være , at de også har en god blog.

Brug programmet FollowerWonk til at finde dine søgeord i deres profiler.

Opfør dig ordenligt

Andre, der blogger om de samme emner som dig, er guld værd. De fleste bloggere er ikke meget for folk, der kun vil gæsteblogge og smide kommentarer udelukkende for egen vindings skyld. Så opfør dig ordenligt.

Sæt dig ind i deres blog, følg dem på Twitter, Google+ eller Facebook – og find ud af, hvem der står bag bloggen. Engager dig i deres tweets og indlæg.  

Hvis det efter et stykke tid stadig er interessant, kontakter du bloggeren og fortæller, hvordan I kan hjælpe hinanden.

Communities

Det er ikke kun blogs, der har brug for gæsteindlæg. Fora, hvor din målgruppe er, eller hvor relevante emner debatteres, har også brug for relevant indhold.

Jeg er utrolig glad for at få lov til at gæsteblogge på Amino – det har udvidet mit netværk og givet mig mange nye ”Eye Balls”.

Og jeg tror også, Martin er glad for os gæstebloggere, når vi hiver nye folk til Amino fra Twitter, Facebook og Google+.

Det bliver ikke bedre.

Ja – det tager tid. Det gør link building. Men det her er den rigtige måde at gøre det på. Og det ved Google godt – og det vil de honorere dig for.

Bliv gæsteblogger på en blog om online markedsføring.

Jeg tager gerne imod gode gæsteindlæg. Det skal være blogindlæg, hvor læseren får noget konkret med sig, som han kan implementere i sin egen markedsføring.

Du kan starte med at se min blog om markedsføring igennem – følge mig på Twitter, Google+ eller Facebook – lytte til min podcast. Og kan du li’ det, du ser og hører, så tag kontakt på ib@potter.dk, så finder vi ud af noget.

Kan du se pointen eller virker det for uoverskueligt?

Læs også


Kommentarer

Casper Schneidereit  den 17-08-2011 kl. 00:08

Ja. Det er selv noget som jeg bruger meget. Hvis indlægget endda kan drejes om en helt konkret problemstilling, som der typisk søges svar på, så har du virkelig noget godt.

Husk at smide alle dine gæsteindlæg ind i et excel ark. Blogs dør fra tid til anden, men der er jo ingen grund til dit indhold ryger i graven.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Potter  den 17-08-2011 kl. 00:17

Tak for det forslag. Rigtig god ide.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Kent Medom  den 17-08-2011 kl. 00:40

Man kan også blot "gæste-blogge" i kommentarfeltet på en blog, hvor man ligeledes tilføjer relevant indhold. Det giver måske ikke helt den samme branding, men det er noget nemmere at gå til.

Mange blogge giver mulighed for at tilføje link til sin hjemmeside når man ligger en kommentar, og hvis blot kommentaren har en god værdi, der tilføjer noget til blogindlægget, er der gode chancer for at kommentaren for lov til at stå.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Potter  den 17-08-2011 kl. 00:46

Rigtigt mange blogs har "No-Follow" i deres kommentarfelt. Dermed giver det ikke den samme Google Juice.

F.eks. er Wordpress født med No-Follow.

Men derfor har du nu ret: gode kvalificerede input i kommentarer til gode blogindlæg hr bestemt en værdi.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Thomas Wichmann  den 17-08-2011 kl. 03:09

Tak for et super indslag.

Hvem kan ikke bruge lidt Google Juice til en tørstig hjemmeside ;)

Det virker umiddelbart til at Overskrift.dk er nede lige pt så må kigge på det igen imorgen. ;(

Er kommentaren brugbar? 0 0
Claus Handberg  den 17-08-2011 kl. 08:36

Super brugbart indlæg skal helt sikkert ud og ha' fundet et par gode allierede til promotion af www.claushandberg.dk.

Mit site køre på dansk (helt bevidst), men har du nogen erfaringer med link kvalitet fra engelske blogs (selvfølgelig skrevet på engelsk) til danske sider ?

Er kommentaren brugbar? 0 0
Thomas Henriksen  den 17-08-2011 kl. 09:03

Jeg skal også arbejde videre med mit site om mødregrupper - http://www.babygrupper.dk

I øvrigt er her altid mange gode relevante ideer på Amino, så tak for dette - jeg har ved hjælp af Aminos gode indlæg fået http://www.minbabysitter.dk op på google på forsiden på de for denne side mest relevante søgeord :-)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Kasper Bergholt  den 17-08-2011 kl. 09:19

Problemet er, at det hurtigt bli'r et nulsums-game, hvis danske markedsføringsbloggere gæsteblogger på kryds og tværs.

De virkeligt gode links komme jo fra store, autoritative sites.

Men mange bække små kan jo også gå an.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Nikolaj Mogensen  den 17-08-2011 kl. 14:08

Hej Ib

Fint indlæg - og jeg er enig med dig langt hen af vejen.

Har også selv brugt gæsteindlæg både til at linkbuilde, men også til at få nye læsere og followers. Ofte har den blog man skriver for et andet publikum, som man ikke selv rammer med sin egen blog.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Potter  den 18-08-2011 kl. 23:42

@Kasper - Jeg forstår godt hvad du mener, hvis vi alle begynder at gæsteblogge ved hinanden og for hinanden. Men jeg tror det er meget teoretisk. Der er så få der gør i det, at den der rent faktisk gør noget ved det, får "Full Monty".

Og ja tak til links fra autoritative sites.

Men jeg mener ikke gæsteblogs efter de principper jeg har listet op er mange bække små. Hvis ikke det er floder, så er det mindst å'er... store danske å'er ;)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Potter  den 18-08-2011 kl. 23:46

@Nikolaj - der er rigtigt mange gode grunde til at gæsteblogge. Klart gør jeg det også for at få links - men de netværk og venskaber der opstår ved at skrive sammen med andre er guld værd.

Det er også derfor jeg bruger så meget tid på at podcaste. Jeg møder mange spændende og dygtige mennesker...

Er kommentaren brugbar? 0 0
Rasmus Gi Himmelstrup  den 23-08-2011 kl. 14:22

Fremragende indlæg Potter.

Som nævnt i kommentarerne kan den danske blogosfære virke smal i forhold til gæsteindlæg, men der er stadig plads til mange flere. Adskillige blogs modtager også gerne gæsteindlæg - selv om de ikke direkte reklamerer med det.

Jeg vil anbefale http://myblogguest.com/ - som er et internationalt netværk for gæstebloggere. Der er mange artikler at få, og mange blogs du kan få dine gæsteindlæg publiceret på. Tilmed på mange forskellige sprog.

btw - godt eksempel du kommer med i screendump'et :)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Potter  den 23-08-2011 kl. 15:29

@Rasmus - var spændt på om du fandt det ;)

Tak for link - det vil jeg glæde mig til at kikke på.

Selv jeg er slet ikke færdig med de danske endnu. Og det er her jeg ser muligheden for at opbygge et stærkt netværk også.... og - så er det her at mine kunder er... ikke at forglemme ;)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Cammilla Rysgaard  den 27-08-2011 kl. 20:56

Super indlæg!

Tidligere i dag besluttede jeg mig for at gæsteblogge lidt mere og så falder jeg over dit indlæg - kunne ikke times bedre.

/Cammilla

Er kommentaren brugbar? 0 0
Potter  den 27-08-2011 kl. 22:04

@Cammilla - dejligt at høre. Udover gode indgående links, kan du glæde dig til den "netværksudvidelse" et godt indlæg kan give.

God vind med det.

Potter

Er kommentaren brugbar? 0 0
Annette Lund Andersen - Eventyr Haver  den 13-09-2011 kl. 08:32

Det er som sædvanlig altid gode og meget brugbare indlæg der kommer fra dig Ib. Jeg vil da til at tilbyde at gæsteblogge og have gæstebloggere på minn blog fremad rettet.

Havde egentlig aldrig tænkt tanken at det også kunne udvide ens netvæk inden for ens målgruppe, ja ja tak for det, godt at finde nye veje en tirsdag morgen og blive lidt kogere. :)

Ha' ne skøn dag til jer alle derude

Er kommentaren brugbar? 0 0
Potter  den 13-09-2011 kl. 09:06

Dejligt at du kan bruge det til noget. Og ja, det er vildt effektivt. Men igen - tidskrævende...

Er kommentaren brugbar? 0 0
Mikael christiansen  den 13-09-2011 kl. 09:17

Man skal ikke tænke over om får links , man skal bare skrive løs om sit budskab .

links betyder ikke noget og man skal ikke tænke om får lige det rette links retur , de meste troværdig er dem der ikke tænkes på link værdien men at videre formidle sit budskab og man får lov mere når man ikke bare tænker link der ud ad .

laver lange indlæg og tænker langsigtet og i sidste ende er det der bliver i længste tid øverste da man ikke bare tænker på et retur links

Er kommentaren brugbar? 0 0
Potter  den 13-09-2011 kl. 09:25

@Mikael Er enig i, at man ikke skal gøre det det udelukkende for at kunne linke hele tiden. Og ja, det er hamrende gennemskueligt når det er det eneste formål med et gæsteindlæg.

Men derfra til at sige at links er ligegyldige.... det vil jeg ikke give dig ret i.

Men du har en vigtig pointe. Men passende links vil en læse se som en gave... og så er vi nået i mål... ikke? ;)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Mette Weber   den 13-09-2011 kl. 15:48

Super indlæg Tak bliver bekræfter i at I am on my.... vidste ikke det var så betydningsfuldt at være gæsteblogger - gør det fordi jeg elsker at skrive og nå ud til så mange som muligt med mit budskab.....Gæsteblogger på Østrogen.dk det henvender sig til den del af mit site som handler om selvværd, parforhold forældreevner og det gode familieliv. Gæsteblogger om konfliktløsning og arbejdslivet på KarriereKvinder.dk og på Dabgo.net om udstationering og livet uden for Danmark. Har du temaer der passer til mit site og visa versa så sig til

Er kommentaren brugbar? 0 0
Martin Larsen  den 13-09-2011 kl. 15:59

"Rigtigt mange blogs har "No-Follow" i deres kommentarfelt. Dermed giver det ikke den samme Google Juice.

F.eks. er Wordpress født med No-Follow."

Det er slet ikke nogen dårlig idé at blande No- og Do-follow links. Så derfor er kommentar med brugbart indhold, slet ikke så dumt.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Potter  den 13-09-2011 kl. 16:03

@Martin - Det er rigtigt fint at kommentere på blogs, men det er ikke det samme som at skrive gæsteindlæg. Det er en helt anden boldgade.

Vi er en del der har No-Follow på vores blogs - fordi det er det rigtige at gøre. Så skal du til gengæld være vågen på SPAM knappen....

Er kommentaren brugbar? 0 0
sophieloehr  den 26-09-2011 kl. 20:37

Elsker indlæg med hands-on.. Tak for det :-)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Potter  den 26-09-2011 kl. 20:52

Det er jeg glad for at høre. Håber du får held med at prøve det af.

Venligst

Potter

Er kommentaren brugbar? 0 0
sophieloehr  den 26-09-2011 kl. 20:57

Har allerede sat det i værk :-)

Vores CTO-blog bliver snart skydt i luften og så er det min opgave at link-bygge...

btw. det er da ok sexet :-)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Den smarte iværksætter  den 27-09-2011 kl. 13:39

Giver gæsteindlæg bedre værdi end at tilmelde sit site forskellige linkkataloger? :-)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Potter  den 27-09-2011 kl. 14:49

Ja for Søren. Et gæsteindlæg på et aktivt emnerelvant site af høj kvalitetet med mange "nartulige" indgående links, andre gode indlæg indenfor emnet - kan ALDRIG overgås af alverdens linkkataloger... sådan ville jeg tænke hvis jeg var Google.

Et godt gæsteindlæg vil i sig selv tiltrække eksterne links - og dermed forstærke effekten.

Giver det mening?

Er kommentaren brugbar? 0 0
IT-Effect  den 01-06-2012 kl. 11:24

Tak for nogle gode tips.

Lige med hensyn til egne blogs.

Vil du vurdere, at det er bedre at have blog indarbejdet i sit eget site eller eventuelt et site på eget domæne, eller kan en Wordpress-blog have samme brugbare resultat med hensyn til at generere indgående links??

Er kommentaren brugbar? 1 0
 

Tilføj en kommentar

 

 
For at holde spammere ude, fortæl os hvad er: ni + syv =
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)
 


Få besked når Ib skriver


Potter på nettet

Podcaster om markedsføring, blogger om nye medier , skriver om det på Twitter og Facebook.


Ib på Twitter

Hvis du vil have besked når Ib og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer