Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Gosimple.dk Hvilke briller har du på ?

Hvilke briller har du på ?

1.211 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
06 October 2010

Når noget føles rigtigt for dig, så er det ikke sikkert at det er rigtig for en anden. Ja, faktisk kan det være volyapyk i et andet øre. Vi ser verden med vores egne briller. Vi har vores egen historie, og vi danner vores egen verden udefra vores erfaringer og baggrund.

Der er ikke noget i verden der overordnet er rigtigt eller forkert. Så næste gang (når) du støder på et menneske, der har en anden mening end dig, så er det bare en mening set med andre briller end dine.

Et eksempel kan være, at vi i Danmark mener at, det er så farligt at tale i mobiltelefon, når vi kører bil. Så derfor har vi lavet en lov om, at det må vi ikke.  I Sverige mener man ikke, at det er SÅ farligt, for der må man godt tale i mobiltelefon, imens man kører bil. Hvem har ret? Hvor farligt skal det være før, at der bliver lavet en lov om det? Og hvad er farligt? Det er der forskellige meninger om.

Eller måske kan den ene halvdel på en arbejdsplads mene, at kantinen skal servere økologisk mad og er ok med at det så koster lidt mere. Men den anden halvdel mener ikke, at det er så vigtigt med økologisk mad og vil hellere betale mindre. Måske har den ene halvdel flere penge end den anden, og har derfor råd til at prioterer økologi og det har den anden ikke. Så hvem har ret? Eller giver begge synspunkter mening?

Eller måske en der virkelig kan skabe ballade. Nogen vaccinerer deres børn for MFR (mæslinger, fåresyge og røde hunde). Andre vælger den helt fra, og nogen vælger kun at vaccinere for mæslinger. Dem der vælger at vaccinere, siger tit til dem, der har valgt det fra, at de slet ikke forstår at forældrene vil udsætte deres børn for den smerte, det kan give, hvis de skulle blive syge. Dem der vælger det fra, kan slet ikke forstå at forældre vil proppe så meget gift i kroppen på et lille barn og samtidig mistænker de giften for at give mange bivirkninger. Og desuden tror de slet ikke på at sygsomme er så farlige som nogen siger.

Så er der dem, der kun vaccinerer for mæslinger. De mener, at mæslinger kan være farligt, at røde hunde, kun er farligt hvis man som pige får det i en graviditet (Forsteret kan tage skade). Og de mener slet ikke at fåresyge er farligt.  Hvem har ret ? Jeg ved det ikke, men jeg ved at alle forældre elsker deres børn og ønsker dem det bedste. 

Har du været ude for at du slet ikke forstod, den anden, da I talte om uenigheden ? Men da du kom hjem, kunne du godt forstå hvad den anden mente, med de resourser, erfaringer han eller hun har ? Og husk at forstå et andet menneske, ikke er det samme som at være enig.

Du må meget gerne skrive på bloggen om dine erfaringer ?

I stedet for at gå op i, hvem der har ret og ikke ret, så kan det være en god ide at øve sig i at accepterer andres meninger.  Også selvom det lyder som volapyk. Det er faktisk ret nemt, hvis bare man fokuserer på ”at det bare er en mening set med HANS briller og HANS erfaring”. Ofte kommer vi ud for, at vi er nød til at finde en fælles løsning, som er til gavn for begge parter – det kan være svært, det er derfor der er krig i verden og mange forhold går i stykker. Men når man øver sig i, at man ikke har ret, så er det nemmere at gå på kompromis og finde en løsning, som er til gavn for begge parter.

……og husk, man kan godt være venner uden at være enige.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når SB skriver Skriv dig op