Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Gæsteeksperten Din viden, evner og hemmelige strategier er værdiløse …

Din viden, evner og hemmelige strategier er værdiløse …

2.332 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
02 May 2012

Vi er flere (tusinde) mennesker, der har brugt det meste af vores liv på at tilegne os erfaring – god som dårlig – inden for et specifikt felt og inden for specifikke rammer.

Det har gjort os dygtige, erfarne og indsigtsfulde.

Mange vælger at starte en virksomhed hvor netop deres viden, evner og erfaring er produktet der er til salg. Det kan også være mennesker der har taget en målrettet uddannelse (coaches, terapeuter, massører, diætister osv.), som dermed tilegner sig nogle færdigheder der kan hjælpe andre.

Uanset om det du sælger, bygger på hårdt slid, hænder-ned-i-mulden-erfaring, eller om du har betalt dig til en uddannelse, så er budskabet det samme: Intet af det repræsenterer en værdi i sig selv.

Forstå: ”Forudsætningen for at din viden eller evner har værdi, er at dem der køber den, også får positive resultater ud af den.”

Når du sælger din viden eller evner, så er det altså ikke nok bare at vide eller kunne. Du skal også være i stand til at hjælpe din kunde frem til de selv samme resultater – det er straks meget sværere!

Det er rigtig fint at du selv har skabt fantastiske resultater. Men hvis dine kunder ikke gør det samme – på trods af de har købt din bog, fået din rådgivning, investeret i et projekt – så vil din viden med tiden blive kraftigt devalueret og blive usælgeligt.

Vi køber ikke ting for det som det kan, vi køber det for det som det gør for os.

Din fornemmeste opgave er derfor (som jeg ser det) at være god til at spotte de kunder som du kan skabe de bedste resultater for. (ikke bare resultater, men de bedste resultater.)

Det er nemlig resultaterne som dine kunder får, der gør at dine priser naturligt vil stige, din tiltrækning øges, og du bliver bedre til at levere.

Hvem tror du tjener mest: Ham der sælger hjemmesider, eller ham der sælger hjemmesider der sælger?

Hvem tror du folk taler om: Hende der i 2 år har solgt coachingtimer til stressede, eller hende der i 2 år har specialiseret sig i at få erhvervsledere tilbage efter stress, med en fejlmargin på 0?

Hvis du vil have gode penge for din viden (også om 6 måneder), må du slutte "spredehagl"-tilgangen, finde dine ideelle kunder og skabe resultater – resultater som folk taler om!

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Gæsteeksperten skriver Skriv dig op