af gæsteekspert Rune Gregers Meyer, Cand.polit. og forstander på Innovationshøjskolen
Da Jeppe på Bjerget i 1722 råbte: ”Tal Dansk, din sorte hund”, var det fordi han var frustreret. Frustreret over ikke at forstå de latinske gloser en anklager smed i hovedet på ham. I dag slynger vi om os med ordet innovation – uden nødvendigvis at være innovative.
Vi siger at Danmark befinder sig i en finanskrise – men reelt er der tale om en innovationskrise. Vi roser os til skyerne for selv for at være innovative. Problemet er blot at det er historiske begivenheder vi henviser til, og desuden forstår vi ikke nødvendigvis hvad innovation er.
Når vi hver især italesætter innovation, er det ikke nødvendigvis det samme sprog vi taler. Begrebet opfattes forskelligt; nogle forbinder det med teknologi- eller medicinalindustrien, andre med mere kreative brancher, og andre igen taler om innovation i forhold til opfindelser eller iværksætteri, entreprenørskab eller intraprenørskab.
Dét Danmark for alvor mangler lige nu, er en fælles forståelse, et fælles innovationssprog. Dermed også en forståelse af den enkeltes egne muligheder og eget ansvar i udbredelsen af en egentlig innovationskultur som kan løfte os ud af vores innovationskrise.
Nyt sprog og nyt dannelsesideal via højskolen
Vi har gjort det før i Danmark: styrket den kollektive intelligens ved at skabe et fælles sprog via højskolen. Nemlig da vi gik fra landbrugssamfund til industrisamfund. Her var det folkehøjskolerne, som skabte et fælles sprog, skabte en fælles forståelse af datidens udfordringer og dermed grobunden for andelsbevægelsen, som hurtigt løftede Danmark op i den økonomiske superliga.
Og vi kan gøre det igen: Ved at gøre innovation til en naturlig del af vores dannelsesideal og herigennem styrke den enkeltes initiativ og foretagsomhed kan vi hurtigt flytte os fra industrisamfund til videns– og innovationssamfund og dermed fastholde en plads i den økonomiske superliga.
For at udvikle et nyt fælles sprog skal der være højt til loftet, plads til mangfoldighed og tid til tanker. Platformen hertil er igen højskolen. Højskolen er en unik platform for videndeling på kryds og tværs af alder, faglighed og kultur, fordi den er åben for alle.
En stor del af den innovation vi historisk refererer til, har sine rødder i Højskolen og den fælles forståelsesramme Højskolen skabte tilbage i starten af forrige århundrede. Nu er der behov for at få en ny fælles forståelsesramme som helt konkret kan fremme vores evne til at skabe og omsætte vores ideer til nye produkter, processer og serviceydelser.
Fra me-thinking til we-thinking
Statsministeren talte i sin nytårstale om behovet for at den enkelte tager ansvar. Det kommer til at kræve åbenhed og mod af den enkelte, i fællesskabets navn, at tage de første skridt til at give slip på opfattelsen af at vi er nok i os selv og fejlagtigt lukker os om os selv. I stedet har vi mere end nogensinde brug for at åbne os over for hinanden og drage nytte af hinandens viden, ideer og lyst til at gøre en forskel. Jeg tror mange af os oplever en sult efter at være medskabere af noget større end os selv. Ikke kun i form af velgørende projekter, men også i forhold til helt grundlæggende at bruge den skabertrang vi er født med. Basalt set handler det om at turde tage ansvar – at gøre noget – at vise foretagsomhed.
Visionen for Innovationshøjskolen, som jeg er forstander for, handler netop om at skabe et epicenter for innovation, hvor selve højskoleformen med at bo, spise og ”sove” sammen efter min mening skaber det optimale udgangspunkt for et 24/7 konstruktivt skabelsesflow. Spørgsmålet er så i hvor høj grad der måske skal gøres op med nogles opfattelse af højskolen som epicenter for søvndrukken morgensamling, gangbesværede kursister med behov for ro og forstenede diasshow med ekstralagrede ostemadder.
Farvel ostemad og goddag anarkist-hat
Der er ikke noget galt i det traditionelle. Heller ikke i den gode gamle ostemad. Faktisk kan der ske fantastiske ting ved at kombinere det gamle med det nye. Men overordnet gælder det at gamle vaner giver gamle løsninger. Mens nye vaner giver nye løsninger. Heldigvis ser vi lige nu masser af spændende tiltag til nye vaner i form af spændende uddannelser og kurser med fokus på innovation.
Fælles for dem alle er, formoder jeg, ønsket om at være med til at gøre Danmark til en nation af jobskabere frem for jobtagere. Hos os på Innovationshøjskolen har vi udmøntet denne ambition i en innovationsleder-uddannelse med navnet IdeAnarkist. Det har vi kaldt den fordi ordet rusker os, enten positivt eller negativt …, og fordi vi oprigtigt tror på at en god portion anarkisme er vejen frem til praksisnær og anvendelig innovation. Musikeren Bono (fra U2) citeres i biografien om Steve Jobs (Appels stifter): ”Det hierarkiske system på østkysten (USA) eller i England, Tyskland og Japan fremmer ikke denne alternative tankegang. Tresserne skabte anarkistisk tankesæt som er fremragende når man skal forestille sig en verden der endnu ikke findes”.
Al udvikling starter som bekendt med os selv. Og hvis vi hver især fra nu af tager anarkist-hatten på bare indimellem, er vi allerede godt i gang med at skabe en ny og tiltrængt bevægelse: innovationsbevægelsen.
Godt nytår! (med masser af bevægelse)
Rune Gregers Meyer er Cand.polit. og forstander på Innovationshøjskolen - den kan du besøge her.