Franks blog
Løst og fast om iværksætteri, Amino og resten af nettet.

Køb et Amino Sponsorlink

Seneste indlæg

Tags

Syndication

  • E-mail: Abonner
  • E-mail abonnenter: 0

Mine andre sites

Arkiv

At høre sig selv - podcasts

Jeg har prøvet noget nyt. Efter hidtil kun at have udtrykt mig via tasterne og det skrevne sprog online, har jeg fået min ilddåb udi også at tale, så det kan høres.

Jeg havde nemlig den store glæde at medvirke i Ib Potters Pottercut, der er et podcast om online markedsføring. Det var fedt at få lov til, og det føles også som en slags blåstempling, da Potter har haft nogle interessante mennesker og kapaciteter med i podcastet før.

Men man skal også lige vænne sig til at høre sig selv tale, når man nu ikke er vant til at blive optaget og tvunget til at høre det igen. Så jeg kan godt lige give et enkelt råd:

Træk vejret roligt og pas på med at tale for hurtigt. Det var i hvert fald min klare konklusion efter at have hørt mig selv tale i en halv times tid.

Emnet for podcastet var især sociale medier, fora og interaktion. Om hvordan man f.eks. kommer længst på et forum som Amino, hvis man bidrager aktivt og engagerer sig. Klik på linket overfor, hvis det lyder som et interessant emne, eller du bare er nysgerrig efter at høre, hvordan jeg lyder, når jeg taler.

Som jeg ser det, er der ingen tvivl om, at både lyd og video er så interessante medier at arbejde med, at det kan være meget svært at slippe udenom for mange virksomheder og selvstændige. Så derfor kan man lige så godt vænne sig til tanken om at skulle høre mere på sig selv - og tænke nogle tanker om, hvordan det kan gøres bedst muligt.

Så jeg kan helt sikkert sige: Vi høres ved (under en eller anden form) på et andet tidspunkt.

Kommentarer

Boysensagde:

Fantastisk Frank, et virkelig godt podcast fra Jer begge.

Mere og mere bliver tilgængeligt på nettet, via forskellige medier. Man har ingen undskyldninger for at være for dum i dag :), også er det bare fedt at I (Frank og Ib) vil dele Jeres viden!

Mvh Kenneth

#maj 31, 2010 4:07

Frank Hellerup Madsensagde:

Tak tak. Jeg synes faktisk også selv, at det blev ganske godt.

Pottercut har bidraget med mange gode indslag hen ad vejen, og det er fedt for os online markedsførings-nørder, at der findes sådan et podcast på dansk.

Jeg synes også, at jeg ser flere og flere, der leger med lyd og video i forskellige former. Lige fra nye podcasts på folks blogs til Anders Saugstrup, der indspiller videosvar på folks Wordpress-spørgsmål herinde på Amino. En spændende udvikling, der virkelig giver grobund for nytænkning.

#maj 31, 2010 7:59