Franks blog
Løst og fast om iværksætteri, Amino og resten af nettet.

Køb et Amino Sponsorlink

Seneste indlæg

Tags

Syndication

  • E-mail: Abonner
  • E-mail abonnenter: 0

Mine andre sites

Arkiv

juli 2008 - Indlæg

Forskelligt førstehåndsindtryk ved ny hosting

Sent i går aftes oprettede jeg to nye hostingkonti hos to forskellige firmaer, jeg ikke før har brugt. Hos begge købte jeg også et nyt domæne som en del af oprettelsesprocessen.

Der er godt nok forskellen på mit førstehåndsindtryk her 13-14 timer senere.

Oprettelses- og betalingsprocessen hos begge firmaer var nem og smertefri. Det er den efterfølgende service, der er markant forskellig.

Firma A hedder Surftown. De sendte mig straks en faktura for mit køb pr. mail. Fem minutter senere kom der en mail mere med mine login-informationer, info om navneservere, ftp-info m.m.

Ved login kunne jeg konstatere, at alt lod til at virke fint, og at det ikke tog mange klik at tilføje et ekstra domæne, hvor jeg styrer registreringen via Godaddy.

Tre kvarter senere kom mailen fra DK-Hostmaster om, at jeg skulle bekræfte mit domæne, og under en time efter bestillingen var jeg sådan set i gang og kunne begynde at arbejde på domænet, hvis jeg havde lyst.

Firma B nævner jeg ikke ved navn, for der er ingen grund til at hænge nogen ud, hvis de viser sig at være et godt firma på sigt.

Men dette firma sendte mig en mail med kvittering for min betaling - og det var det. Ingen login-info, ingen mail fra DK-hostmaster.

Og det er status her 13-14 timer senere. Jeg ved godt, at jeg måske er for forvænt i forhold til billig hosting, men baseret på erfaring fra hosting hos Gigahost, Servage, Megahost og Dreamhost, har jeg været vant til hurtig ekspedition og automatiske processer med login-data og den slags.

Lidt realisme skader ikke..

Jeg er lige faldet over en hjemmeside; itinvest.dk, hvor nogen (der ikke giver yderligere info om sig selv) har en masse domænenavne og websider til salg. Domænerne er en blandet landhandel, men for langt de fleste gælder, at de ikke er aktive eller har noget indhold pt.

Ja, jeg har da også nogen gange læst om fantastiske priser på gode domænenavne og drømt om at gøre gode handler i den stil, men som regel er jeg vågnet op efter kort tid i drømmeland. Det sker ikke for itinvest. De drømmer gladeligt videre, og har sat nogle komplet vanvittige priser for deres domæner.

Her er tre eksempler: 

gavenyt.dk = 48.650 DKK for blot et domænenavn uden indhold eller rangering på søgemaskiner.

juleindkøb.dk =  125.600 DKK for et domæne, hvorpå der pt ligger pornografisk spam af domainparking-karakter.

wefly.asia = 1.450.000 DKK for en halvtynd side med 30-40 siders let indhold, ingen backlinks og derfor nok heller ingen besøgende fra søgemaskiner overhovedet.

Man må ikke håbe, at der findes folk, som er dumme nok til at købe domæner eller websider til priser som disse..