Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om E-handel og import/eksport

Dropshipping - Hvordan gør jeg?

Skrevet af:
10. september 2010 | 4.636 Visninger| 24 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du?:

Amino Ekspertblog

Morten Kristensen fra Customfit

Ekspertblogger på Amino om E-handel og import/eksport

I de seneste par uger har der været utrolig mange tråde på Amino fra personer, som ville starte en webshop, og hovedløst ledte efter et produkt. Fælles for dem alle var, at produktet var lige gyldigt, bare det var på dropshipping, og at de ingen investering skulle lave. Jeg tager mig til hovedet hvergang at disse indlæg kommer, og forsøger at banke lidt fornuft ind i trådstarterens hoved. Og Ole fra Fairtime har ligeledes brugt meget krudt og energi på disse tråde.

Faktisk er dropshipping blevet moderne. VI har alene på Amino i år fået over 130 forespørgsler fra folk, som ville åbne en  webshop som sælger solbriller, tasker, bælter mm. Og det er selvom, at vi selv sælger på det danske marked, og at vedkommende faktisk ville blive vores direkte konkurrent! I mine øre en uigennemtænkt løsning, som hverken gavner den ene eller den anden!

Sammenholdt med flere PBs, hvor folk spørger indtil råd omkring dropshipping mm, så besluttede jeg at lave dette indlæg. Eller dvs dette er del 1, hvor du ser hele problemstillingen fra webshoppens side, som ønsker at sælge varer via dropshipping. Del 2 omhandler firmaet/mærket, som ønsker at sælge sin varer via dropshipping. Del 2 følger i næste uge!

Lad os lige fra start slå en ting fast. Uanset om du har en webshop med et varelager eller du har en webshop, som benytter dropshipping, så er arbejdet og arbejdsgangene meget ens. Dvs der er ikke mindre arbejde bare fordi du benytter dropshipping. Eller jo du slipper for pakningen. Men alle andre ting er de samme!
Derfor er din webshop med dropshipping varer ingen vej til hverken nemme penge eller et kæmpe salg fra dag 1. Dropshipping er faktisk totalt irrelevant, når du kigger på selve salgsdelen!

Herunder følger 10 punkter til ting, som du skal have på plads inden du åbner en webshop med en dropshipping aftale.

  1. Find for guds skyld et unikt produkt!
    Når du nu skal til at investere en masse tid og kræfter i en webshop, så lov mig at finde et produkt, som du mere eller mindre har eneret på i DK. Du skal ikke finde et produkt, som 14 andre webshops sælger fra samme leverandør, da du blot løber ind i en ekstrem konkurrence, hvor prisen mere eller mindre er eneste parameter.
    Derfor bed din leverandør om eneret, så du har arbejdsro til, at skaffe en masse ordre i hus. Det gavner både dig og din leverandør, både på den korte og den lange bane!
  2. Find et produkt som interessere dig, og som du brænder for!
    Alt for mange søger ikke specifikt nok, når de leder efter et dropshipping produkt til deres webshop. De er åbne overfor alt! Og hermed ikke sagt, at man ikke skal være åben overfor nye tendenser og muligheder.
    Men det hjælper altså ikke noget, at du finder et produkt eller en branche, som hverken interessere dig, eller som du brænder for. Det kan godt være, at du i starter synes det er fedt, fordi du stadigvæk har $ $ i øjnene. Men efterhånden som tiden går, og det igen bliver hverdag fra drømmene, så kan du risikere at miste interessen mere og mere, og det er en skam, når du har lagt mange timer i webshoppen.
    Derfor find noget du synes er spændende, og lad vær med at tænke på $$, som det første. For dropshipping er ikke en pengemaskine, hvis du ikke ligger arbejdet i det! 
  3. Leverandør i Asien, Europa eller USA?
    Det er ikke lige meget, hvor i verden din leverandør er. Selvom verden er blevet mindre, så er det MEGET vigtigt, at du finder en leverandør i EU. Dette skyldes flere ting.
    For det første er EU et lukket marked, hvilket betyder toldmur. Sendes varerne fra USA eller Asien, så bliver modtager pålagt moms, evt told + diverse gebyre. Og det er altså de færreste kunder, som acceptere dette. Du får måske succes i starten, men de navn bliver hurtigt ødelagt af sure opstød rundt omkring på nettet. Og hele manøvren er iøvrigt ikke lovlig, med mindre du eller din leverandør betaler alle indfortoldning og alle omkostningerne.
    Det er derfor spild af tid, at sidde og lede på diverse sider i USA eller Asien. Fokuser på EU, og find evt nogle spændende produkter i udlandet, som endnu ikke er kommet til DK
  4. Du skal have klare aftaler med din leverandør!
    Inden du begynder at sælge varerne, som du har fundet, så sørg for at have ALLE AFTALER på plads. Og det SKAL være skriftligt!
    Aftaler omkring pakning og forsendelse, betaling, returnering, reklamation, spørgsmål om produkter og kommunikation skal være 100% på plads. Det er altså ikke godt nok, at du TROR eller MÅSKE mener, at I har forstået hinanden. Selv i lille EU er der store kulturelle forskelle, og arbejdsmoralen er meget forskellig fra Tyskland til Grækenland eller Portugal. Det er derfor vigtigt, at du sikre dig 100% at i har samme ambitioner, service niveau og intentioner med samarbejdet. Og dette kan ikke gøres via en mail på 4 eller 8 linier. Nej det skal PENSLES ud i en skriftlig kontrakt!
    Det er faktisk en god ide, at benytte en advokat til kontrakt delen, så du sikre dig selv bedst muligt. På den måde undgår du også dumme begynderfejl. Det koster lidt kroner, men de er helt sikkert givet godt ud...
  5. Jeg har ingen penge :S
    Godt nok omhandler dette indlæg dropshipping, men hvis du tror, at du kan starte en webshop med dropshipping for 12,25 kr + 2 æbler og 3 bananer, så er det allerede nu på tide at revurdere dit koncept!
    Selvom salget foregår via dropshipping, så skal der altså penge til at holde webshoppen igang.
    Du skal evt betale penge til en designer og programmør
    Der er løbende udgifter til NETS (tidligere PBS) eller en anden gateway udbyder
    Du skal finansiere reklame fremstød og adwords
    Der kommer hele tiden uforudsete udgifter til diverse ting
    mm.
    Det er altså nødvendigt, at du har et rådighedsbeløb tilgængeligt, ellers er det ikke muligt at drive forretning. Og det er uanset, om du lagerfører varer eller sælger via dropshipping! Beløbets størrelse kan diskuteres... 
  6. Et produkt er et produkt. WRONG!!!
    Du kunne faktisk ikke tage mere fejl. Et produkt er ikke bare et produkt. Produktet er din forretning, og det er derfor vigtigt, at du sætter dig ind i det.
    Du skal være eksperten og vide ALT. Det kan godt være, at du ikke ved, hvordan man indstiller en dims, eller hvilke stoffer cremen indeholder. Men det må du altså læse dig til, og lære hurtigst muligt.
    Hvis du selv gik ind i en butik, så forventer du vel også, at ekspedienten kan rådgive og besvare dine spørgsmål. På samme måde forventer kunderne i din webshop, at du kan besvare alle spørgsmål med kompetente og seriøse svar. Og det er uanset spørgsmålets karakter.
    Så du tager gruelig fejl, hvis du bare tænker at et produkt er et produkt, og alt andet er ligegyldigt, fordi du sælger det på dropshipping!
  7. Er du seriøs?
    Måske et lidt sjovt spørgsmål, men prøv at spørg dig selv, nu du er nået til punkt 6. Mener du dette seriøst, eller er det bare en nødløsning, fordi du gerne vil starte et firma, men ingen ideer har?
    Som et gammel udtryk sige, så kommer man ikke foran, ved at gå i andres fodspor. Derfor skal du altså spørge dig selv, om du virkelig mener dette alvorligt, og om du er klar til at ofre det, som projektet kræver!
    Er du i tvivl, så læg det på hylden for en stund, og lad dig inspirere af livet eller andre ting, som har din interesse. Når du evt senere hen føler dig klar, så kan du altid oprette en webshop og sælge nogle varer. Men gør det ikke, fordi du føler dig presset eller er forblændet af andre succes!
  8. Webshop?
    Du har forhåbentlig nu fundet et produkt, men problemstillingerne stopper ikke her. For produktet kan ikke sælges, med mindre du har en salgs platform. Du skal med andre ord have fat i en webshop.
    Jeg skal ikke sidde og anbefale hverken webshop systemer eller programmøre, men du skal altså have fat i nogen, som kan sætte din shop op. Og det er ikke billigt!
    Derfor slipper du ikke for en investering. Måske er du god til programmering, og kan selv lave webshoppen, men så skal du have fat i en designer. Du løber sikkert ind i problemer på et tidspunkt, hvor du skal have en professionel til at hjælpe. Så vil du noget seriøst med dit projekt, så skal du også være klar til at investere, selvom det foregår via dropshipping.
  9. Kunder?
    Ja sjovt nok, så kommer kunderne ikke væltende af sig selv. Det kræver arbejde enten via reklamering eller SEO. Du skal derfor gøre op med dig selv, hvordan du vil skaffe dine kunder. Og her løber du ind i samme problemer, som tidligere omtalt. Har du ingen penge, så får du heller ingen Adwords eller SEO guy til at fikse noget for dig.
    Som det sikkert allerede er gået op for dig, så kommer du ingen vegne, hvis du ikke er klar til at investere penge. Og da du er ved punkt 9, så bør du overveje kraftigt, om du er klar til det hele? Er projektet først sat igang, så er det altså forsent at fortryde.
  10. Kræver dropshipping virkelig så meget arbejde?
    Supprice Big Smile Her gik du og troede, at dropshipping var nemt, og den rene pengemaskine uden det store arbejde. Men som du kan læse dig til, så kræver det enormt hårdt arbejde, og der er faktisk kun en forskel på det og en lagerførende shop. Og det er pakningen.
    Er du klar til at ofre, hvad projektet kræver, eller synes du dette lyder indviklet?
    Jeg håber indlægget har givet dig en smule indtryk af, at det kræver overvejelse og interesse at starte en webshop, uanset på hvilke vilkår og premisser du starter den.

    Held&Lykke med projektet herfra ;D 

Læs også


Kommentarer

Jesper Laugesen  den 10-09-2010 kl. 07:20

Godt indlæg :)

Jeg vil så tilføje endnu et element som du ikke har nævnt her, og som mange ikke har spekuleret på, eller måske endda overvurderer kraftigt.

Fortjenesten på produkterne vil al anden lige være mindre for dig når du dropshipper, end hvis du køber varerne selv.

Jeg som forhandler vil selvfølgelig hellere have dig som kontantkunde, hvor du køber et større parti af gangen, istedet for at skulle sende små pakker løbende til dine kunder.

Jeg har ikke noget konkret bud på en %-sats, men det kan variere fra alt omkring 2-3% og op til 30-40%.

Igen - super indlæg, glæder mig til del to.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Fashion-Seller  den 10-09-2010 kl. 07:46

Fuck det punkt glemte jeg, og jeg havde endda skrevet det ned... Men super du lige tilføjede det, så håber jeg at læserne, også læser kommentarerne ;D

For selvfølgelig er det dyre via dropshipping, da pakkeudgifterne for afsender virksomheden er større. Mange små pakker koster mere tid, optælling, emballage mm, end 1-2 store pakker gør!

Er kommentaren brugbar? 0 0
Bettina Skov  den 10-09-2010 kl. 09:24

Spændende læsning, tak! Du skriver også super godt.

Husk stort i, når det handler om personer også selvom det er midt i en sætning. "Hvis I tror det".

Husk nutids r i alle udsagnsord i fremtiden. Jeg bed mærke i, at du konsekvent glemmer dem. Du kan altid prøve at sætte, "Jeg cykler" ind i sammenhængen i sætningen. Nedenstående er et eksempel på, hvad du gør. Du skriver!

"Men det hjælper altså ikke noget, at du finder et produkt eller en branche, som hverken interessere dig, eller som du brænder for".

Nogle gange er det jo indlysende - som med ordet "brænder", at der skal nutids r på - men der skal også et r efter interessere. Så det bliver til "interesserer". Til gengæld skriver man. "At interessere sig og brænde for et produkt eller en branche". Det er nemlig navneformen for udsagnsord. Altså ord du kan sætte at eller jeg foran.

God weekend!

Jeg er lærer, og her var jeg lidt belærende. Tag det ikke ilde op. I virkeligheden er det nok stort set ligegyldigt for flertallet, om du følger reglerne eller ej. Jeg synes bare lige så godt du kan gøre det rigtigt, når det er.

Er kommentaren brugbar? 0 2
Bettina Skov  den 10-09-2010 kl. 09:30

Nej! Du skal slet ikke sætte det på, tak! Bare brug det hvis du kan/vil.... Eller glem det! ;)Det har altså slet ingen betydning for indholdet af det glimrende indlæg, du har skrevet... Sorry! ;)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Fashion-Seller  den 10-09-2010 kl. 10:04

Bettina Skov

Nu er jeg desværre ik dansk lærer, jeg huskede R til sidst ;D, og har boet i udlandet i rigtig mange år...

Derfor har jeg lidt svært ved at høre nutids R, og der er sikkert andre stave + grammatik fejl. Men du skal være mere end velkommen til, at rettet det hele og sende det i en PB ;D

Men det er heldigt, at jeg ik skal lære andre om grammatik og stavning, men blot om lidt iværksætteri og give et par gode råd ;D

Er kommentaren brugbar? 0 0
Andy  den 10-09-2010 kl. 10:09

Hahaha, så kan den internetkyndige sikkert fortælle dig, at man skal trykke én gang på "send":-)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Zooweb v. Kenneth Lund Jørgensen  den 10-09-2010 kl. 16:57

Rigtigt godt indlæg. Der er nemlig ikke noget der kommer af sig selv.

Specielt den opløftende linje "Er du i tvivl, så læg det på hylden for en stund, og lad dig inspirere af livet eller andre ting, som har din interesse."

For du tromler ikke blot henover den stakkels læser der troede det hele ville være så nemt, men giver ham/hende en mulighed for at tænke sig om.

Jeg har selv taget dropshipping til mig i england, udelukkende for at slippe for lagerdelen på min egen matrikel og som du skriver, så er resten af arbejdet ikke anderledes end en normal webshop.

Der er bare at klø på, udvikle, få nye ideer og søsætte dem. Nogen bringer fremskridt, andre gør ikke, men det eneste der er helt sikkert, er at der ikke sker noget sålænge man sætter sig tilbage med foldede hænder og venter på tingene sker af sig selv.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Fashion-Seller  den 10-09-2010 kl. 18:11

Kenneth

Jeg takker for rosen ;D

Meningen med indlægget var nemlig ik at skræmme folk væk fra dropshipping, men mere give dem en seriøs indsigt i, hva det egentlig er...

For det virker som om, alt for mange tror, at det er den nemme vej til penge. Og det er faktisk alt andet!

Er kommentaren brugbar? 0 0
Jakodan.dk  den 11-09-2010 kl. 20:14

Enig, enig, enig !! Rigtig godt indlæg.

Vi fik forleden henvendelse fra en person, som ville have skriftligt tilbud på alle (!) produkter i shoppen - Da jeg spurgte ind til det, var svaret, at han ikke ville købe noget, før han havde solgt det. Hans plan var at kopiere alle vores billeder og tekster over i hans egen shop og så skulle vi give ham en masse rabat og sende for ham.. Han kunne slet ikke forstå, at jeg sagde nej og ikke ville give ham nogen rabatter overhovedet.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Morten Kristensen fra Customfit  den 02-10-2010 kl. 04:31

Inden vi går igang med selve blogindlægget, så er det måske vigtigt at slå

Er kommentaren brugbar? 0 0
Rasmus  den 25-10-2010 kl. 10:23

Er godt nok lidt sent ude kan jeg se, men rigtig god artikel du har lavet der, og rigtig godt skrevet.

Er selv i gang med en større webshop, kun med dropshipping, og kan nikke genkendende til langt det meste, selvom jeg ikke er i luften endnu.

Dbh Rasmus

Er kommentaren brugbar? 0 0
Fashion-Seller  den 25-10-2010 kl. 14:39

@Rasmus

Man er aldrig for sent ude! Og det er jo bedre at indse nu, at man gør det rigtige og tager sine forbehold, end blive overrasket når projektet er kommet igang!

Men held&lykke med dit projekt ;D

Du kunne jo smide en kommentar, når din shop har kørt i et par måneder, så folk kan læse "the real deal" fra en som oplever det på egen krop ;D

Er kommentaren brugbar? 0 0
Simon Thomassen  den 17-11-2010 kl. 19:06

Kanon artikel.

Jeg sad selv lige og kiggede på mulighederne for at fylde hylderne i mine webshops med dropship varer, fordi jeg troede at man kunne lægge en del af ansvaret og administrationen over på leverandøren.

I bagklogskabens umådelig klare lys kan jeg jo godt se at det ikke er sådan det kommer til at foregå :)

Tak for de seriøse råd, jeg tror du har sparet mange for at starte et projekt de aldrig ville nå i mål med :)

Alt det bedste,

Simon

Er kommentaren brugbar? 0 0
Fashion-Seller  den 17-11-2010 kl. 20:09

@Simon

Super at du kunne bruge det til noget...

Det er ik altid man lige får tænkt det hele igennem, når man sidder med et projekt, og så er det rart lige at få alle fordelene og ulemperne listet op.

Så undgår man, som du selv siger, at spilde en masse tid på noget, som man egentlig ik brænder for...

Er kommentaren brugbar? 0 0
Anders Helbo  den 24-01-2011 kl. 00:18

Godt indlæg... Er netop nu blevet lidt i tvivl om jeg skal lave dropshipping, eller skaffe lager i hjemmet. Men indtjeningen er jo den man tager højde for som iværksætter og virksomhedsejer... Men rigtig godt indlæg! SUPER!!!

Er kommentaren brugbar? 0 0
Fashion-Seller  den 24-01-2011 kl. 00:40

@ Anders

Ja der skal regnes. Oftest kan det bedre betale sig at købe til lager, hvis man mener det seriøst! Men det kræver også, at man giver projektet en skalle, og har pengene... ;D

Er kommentaren brugbar? 0 0
Mikkel   den 17-07-2011 kl. 09:20

Rigitg fedt indlæg! Jeg går selv og overvejer start af en webshop og havde bl.a. kigget på dropshipping. Tak for det :)

Er kommentaren brugbar? 0 0
David Køngerskov  den 15-09-2011 kl. 00:06

Har en lille tilføjelse til din del omkring leverandører.

Hvis man sigter efter at udvikle en webshop med international fokus, skal man huske på at der altid er mulighed for at anvende flere leverandører. På denne måde kan man sprede leverandørerne til forskellige kontinenter og på denne måde sikre en så lav shipping omkostning som muligt. Man som eks. derved spare sin virksomhed og kunden for evt. moms told + diverse gebyrer ved at anvende en EU leverandør, men samtidig anvende en ikke-EU leverandør til ikke-EU-kunder. Man skal dog lige huske at priserne +produkterne kan ændre sig radikalt fra leverandør til leverandør.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Fashion-Seller  den 15-09-2011 kl. 16:20

@ David

At sigte efter en webshop med international fokus er enten totalt uambitiøst og urealistisk, med mindre man har RIGTIG mange penge og medarbejdere, eller også et projekt, som de fleste hurtigt vil knække nakken på!

Fordelen ved dropshipping er, at du kan flytte produkter fra et marked mod et andet specifikt marked. Meget målrettet og effektivt.

Du vil dø i din kamp for placeringer på Google mm, med et site som er internationalt, med mindre du kun satser på få sprog. Og gør du dette, så vil du ligeledes miste placeringer på lokale sprog...

Så fokus og målrettet indsats er vejen frem, også ved dropshipping, hvis du spørger mig.

Og inden der er nogen, som hurtigt kommer med 1-2-3 eksempler, som har været en succes internationalt, så er min påstand at der findes 1000 gange så mange, som kikser totalt og aldrig får skabt den succes, som var hele grundideen...

Er kommentaren brugbar? 0 0
Nikolaj Astrup Madsen  den 15-09-2011 kl. 16:49

Super godt indlæg, specielt din sidst kommentar omkring at fokusere. Det tror jeg du har helt ret i.

Der er virkelig brug for det her indlæg. Det er så få som virkelig får succes med dropshipping. Det er lidt ligesom med affiliate. Folk tror at det er så nemt, og nærmest en passiv indtægt.

Jeg tror personligt at der er større chance for at få succes ved at have lager selv, både fordi man har en mulighed for at tjene mere på hver enkelt vare, men også fordi man kan påvirke hele forløbet for kunden meget mere.

Ser frem til at følge din blog i fremtiden!

Er kommentaren brugbar? 0 0
Fashion-Seller  den 15-09-2011 kl. 18:34

@ Nikolaj

Jeg takker :)

Ja det gode ved kommentarerne er jo, at man kan komme ind på noget af det, som ik kom med i det oprindelig oplæg, og så hele tiden update...

Det er også min erfaring. Og dem der får succes, de skifter ofte fra dropshipping til lagerføring af de årsager, som du selv nævner... Så dropshipping er i mange tilfælde en god kickstarter, men konceptet dør en smule ud, når der er gang i biksen...

Og alt for mange tager alt for let på det! Det er MEGA hårdt arbejde stadigvæk...

Er kommentaren brugbar? 0 0
Morten Kristensen fra Customfit  den 19-10-2011 kl. 18:31

EDIT: Dette indlæg er IKKE skrevet, fordi vi leder efter nogle, som ønsker at dropshippe

Er kommentaren brugbar? 0 0
Jimi Hove  den 04-02-2012 kl. 18:29

.. men er det så skrevet for at få folk til at holde op med dropshipping, da du er træt af konkurrence ? ;) Fordi sådan kunne det jo godt lyde.

Fakta er vel også at der findes ret mange der tjener rigtig godt på dropshipping, lige så med affiliate marketing.

Der er ikke nogen der siger at det er nemt ( eller jeg siger det ikke ). Men hvis man generelt følger en en livsstil hvor man outsourcer meget, og derfor han have flere firmaer i søen, som giver flere indtægtskilder og spreder risikoen. så kan dropshipping være en nærmest uundværlig del af din forretning. Mon ikke det er derfor at så mange kæmpe firmaer også bruger dropshipping ?

Igen, jeg siger ikke at det er nemt, men når man har lært de basale ting, så kan dropshipping være noget der gør dit liv en del nemmere.

;)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Fashion-Seller  den 09-02-2012 kl. 01:34

Det er overhovedet ikke en opfordring til, at få folk til at stoppe. Og angående konkurrence, så er vi i en meget lille niche branche, så det ville næppe have den store effekt. Desuden sælger vi selv via dropshipping til omkring 8 andre webshops :)

Hele formålet med guiden var, at gøre folk opmærksomme på, at dropshipping ikke bare er at sætte en shop op, oprette nogle produkter og så flyver pengene ind på kontoen. Sådan tror 99 ud af 100 desværre bare det er.

Dropshipping er et genialt koncept, hvis begge parter i sådan et samarbejde forstår konceptet, og udnytter det maksimalt!

Er kommentaren brugbar? 0 0
 

Tilføj en kommentar

 
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)
 

Om denne blog


Få besked når Morten skriver


Billige designer solbriller

 

Se det store udvalg af designer solbriller fra Customfit -  klik her


Morten på Twitter

Hvis du vil have besked når Morten og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer