Lider du af stress?

Kan kun give ret i, stress ikke er til at spøge med!

Var selv verdensmand og kunne klare hvad som helst - bare kom med det, så fixer jeg det. Indtil en morgen, hvor jeg ikke kunne komme ud af sengen og græd som en pidsket - uden at kunne fortælle præcist, hvad der var i vejen?

Efter et ½ års sygemelding, hvor jeg de første måneder følte, en fyldning/tømning af opvaskemaskinen, synes fuldstændigt uoverskueligt (tro mig, det ER ikke rart at indrømme for een, som aldrig har været bleg for, at køre kroppen med 200 km/t - også lør/søn, at man så ikke kan tømme en forbandet opvaskemaskine for dén smule opvask?!) Eller ikke kan overskue at sidde bare 2 min. på gulvet og lege med ens børn?! Det er ganske forfærdeligt.

Pas på jer selv :-)

Det er fuldstændigt rigtigt - man skal tage ved lære af andres historier. For man skal ikke selv blive en historie.

Da jeg skulle starte et webureau hvor det skulle gå lidt tjept, skulle du unge freelancere først bruge en uge på at indstudere et musicalstykke hjemme hos mig???????

Det forstod de ikke så meget af, men da de lige pludselig lå på gulvet kl. to om eftermiddagen, fuldstændigt fysisk udkørte fordi deres hjerner havde været på konstant overarbejde ved alt det uvante de pludselig skulle lære, begyndte de at forstå at det mentale faktisk kan tære på kræfterne. Så meget at man ikke længere kan lave selv simple øvelser, som at gå i takt eller lave dansetrin eller huske replikker.

Nu fik de mærket på deres egen krop, at der vitterligt er begrænsninger for hvor meget man kan overkomme. Selvom man selv mener at kunne det hele.

Som iværksættere kommer vi tit i situationer vi ikke har prøvet før, og nogen gange strækker vi også elastikkken lige lovligt meget, men hvis man tænker nærmerere over det, så er det oftest vore egne krav til os selv vi snubler over, - ikke omverdenes krav til os. At vi så giver konkurrence og andre businessbuzz´es skylden er såre menneskeligt.

Men stress er umenneskligt.  

Jeg bevæger mig i brancher med høj grad af stress, og det er nedslående at se, hvor mange mennesker, der går ned med stress omkring én.

Min strategi har altid været, at være meget bevidst om de faktorer, der stresser, så man kan få sat navn på dem og vurdere, om der kan gøres noget ved dem.

Hvis det, der stresser mest er ens egne forventninger, eller ens egen prioritering af tid, så kan man arbejde med det. Bare det at tage sagen i egen hånd, giver en større følelse af kontrol, som tit er det, der kniber, når man er stresset.

Hvis det derimod er ting, der er helt uden for ens kontrol, så gælder det om at vurdere, om det er værd at blive ved med at kæmpe, eller om prisen er for høj.

Det eneste, der er helt sikkert er, at der ikke kommer nogen og roser én for veludført arbejde fordi man endte med at gå ned med stress.

Rigtig god tråd!

Jeg syntes det værste er at går man til lægen med et stressproblem, hvilket jeg selv og en del bekendte har prøvet. Så er de totalt "triggerhappy" og skriver fluks antidepressiver ud og videre til den næste!!

Der er ikke ressourcer, tid mv. til en dybdegående undersøgelse.

Så får man stress er det virkelig hjælp til selvhjælp!!

Hvor kan man finde bogen på hylderne. Hvad jeg lige kan se er bogen udsolgt både hos Saxo og fra forlaget.

Stress er en mærkelig betegnelsen. For den kan stort set dække alt fra at man må holde et par fridage fra arbejdet fordi man ikke lige havde fået handlet ind til fødseldagen på lørdag og så til folk som står på afgrundens ram og skriver tre indkøbssedler inden for 5 minutter fordi man 10 sek efter man  havde skrevet den, ikke kan huske hvor man skrev huskesedlen henne eller hvor man lagde sedlen.

Fint indlæg og gode kommentarer :-)

Har selv været møllen igennem og kan kun tilslutte mig Kim's beskrivelser af afmagt.

Jeg har selv måtte træde i vande i et stykke tid - da jeg fandt ud af at jeg ikke kunne svømme og befandt mig i et oprørt hav. Nu er jeg klar til at svømme igen. Nu tænker jeg mig bare mere om hvor jeg kaster mig i bølgerne......men svømmes....det skal der!