Hvad du kan lære af en strandsælger

Jeg sidder et sted i Indien og holder en velfortjent ferie med min familie. Langt fra hverdag, business og ikke mindst et stabilt internet.

Inden vi har været på stranden i en time, har de første fire perlekædesælgere været henne ved mit håndklæde, for at sælge mig en variation af præcis de samme perlekæder.

Jeg har på kort tid observeret mindst 15 perlekædesælgere med præcis de samme varer, på en relativt lille strand.

De er nærgående. De afbryder uden blusel vores private samtaler. De stiller sig op foran mit udsyn, når jeg sidder på stranden og holder øje med mine børn, der leger i bølgerne.

Jeg siger først venligt til dem, at jeg ikke er interesseret. Jeg ignorerer dem. Jeg forsøger at fortsætte den samtale jeg er i gang med. Alligevel slår de sig ned lige foran mig, så jeg må strække mig for fortsat at kunne se mine børn ude i bølgerne.

Meget hurtigt ved jeg, at jeg aldrig kommer til at købe en eneste perlekæde hos nogen af de mange strandsælgere.

Hver morgen derimod kommer en gammel inder gående. Han rister selv sine peanuts og sælger dem i små kræmmerhuse, som han ruller ud af avispapir.

De er nyristede og stadig lune. De er velsmagende. Han er venlig og diskret. Og han har et personligt og autentisk produkt. Vi køber peanuts hos ham hver morgen.

En dag kommer to hippie-piger. De har bagt kage. De sælger dem i stykker for 8 kr. stykket. En fuldstændig horibel pris, Indien taget i betragtning, hvor man kan gå ind i en bager og købe indiske kager for en krone.

Alligevel tøver vi ikke et øjeblik med at købe kager til os alle. Pigerne ser søde ud. Kagerne ser indbydende ud.

Vi møder nogen andre turister, der fortæller, at der er en kvinde, der sælger håndlavede økologiske sæber fra sit hus et lille stykke oppe i junglen. De bedste og lækreste sæber man kan tænke sig. Vi tager imod anbefalingen og går med op i junglen og år en fantastisk og personlig oplevelse med i købet og køber sæber med hjem til mange måneders forbrug. Rygterne om hendes fine produkter gør, at hun ikke engang behøver at stille en bod op. Hun har kunder, der kommer selv og køber, hvad hun kan nå at producere.

Havde en af perlekædesælgerne skiftet sine perler ud med vandmelon, ville vi også gladeligt have købt. Havde en anden solgt freesbees, ville vi gladeligt have købt. Havde en anden solgt hulahopringe eller strandlegetøj, ville vi gladeligt have købt.

De kunne have solgt tørklæder, myggebalsam sidst på eftermiddagen, chips, køligt vand på flaske, kokosnødder. På den måde kunne de hver især have haft en lille fornuftig forretning kørende på den lille indiske strand.

Så hvordan ser din forretning ud? Sælger du det samme produkt som en hel masse andre, til de samme mennesker? Har du et autentisk og personligt produkt eller en særlig måde du tilgår dine kunder? Er dit produkt eller din ydelse så særligt, virksomt eller på anden måde fantastisk at dine kunder fortæller om det til deres omgangskreds?

Så hvor kan du være unik, autentisk og have et uimodståeligt produkt på lige præcis din personlige måde og samtidig finde lige dit hul i dit marked som ikke fuldstændig ligner alle de andres?