Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om kreativitet og passion

Brænder du igennem med dit budskab?

Skrevet af:
14. februar 2012 | 756 Visninger| 3 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du?:

Amino Ekspertblog

Eva Gøttrup, Kreativ Coach

Ekspertblogger på Amino om kreativitet og passion

Jeg synes selv, jeg klarer det der med at skrive meget godt. Men da jeg skulle udgive min workbook "8 trin og 7 kreative værktøjer til at booste din forretning", fik jeg en skolelærer til at læse korrektur. Den kom tilbage fuld af røde streger. Ikke på grund af stavefejl, men fordi mine formuleringer var for lange og for indforståede. Selvom jeg har skrevet meget, har jeg altså stadig meget at lære.

Der er rigtig mange grunde til, at du som selvstændig skal komme over dine eventuelle skriveblokeringer.  Det er ikke så svært at skrive som mange tror. Egentlig handler det bare om at skrive, som du taler. Jo  enklere du gør det, jo nemmere er det at forstå hvad du mener. Som verden ser ud i dag, er der vildt mange kanaler du kan markedsføre dig igennem ganske gratis. Du skal bare være i stand til at skrive om det du er fagligt stærk i, så folk kan forstå det.

Du kan selvfølgelig købe dig til det eller, hvis du har en større virksomhed, have en ansat der står for den del af arbejdet. Men for dem af os der bare er os selv, kunne man købe sig fattig i eksperthjælp hvis man skulle købe sig til alle teksterne på hjemmesiden. Hvis hvert eneste nyhedsbrev og hvert eneste indlæg på de sociale medier skulle skrives af en ekspert i de sociale medier. Hvis vi skulle betale en journalist eller ghostwriter for at skrive fagbogen der skal give os ekspertstatus. Sammen med pressemeddelelsen eller de artikler vi skriver til blade og magasiner, der helst skulle spare os for dyre annoncekroner. De skal helst give både positiv omtale og samtidig højne vores troværdighed, fordi der står en journalists navn under artiklen.

Da jeg så at der var kommet en bog med titlen "God kommunikation for selvstændige", sikrede jeg mig derfor et af de første eksemplarer. Det er en bog for selvstændige, der har brug for vejledning i, hvordan man sætter en tekst sammen, så den bliver læst og forstået. Bogen giver svar på alle de spørgsmål og udfordringer man kan have omkring kommunikation som selvstændig. Majbritt Lund har bevidst skrevet kort og præcist, så man kan læse bogen på en aften. Hun giver dig en god introduktion til at skrive hvad man skal huske, og hvad man skal undgå.

En af de ting, jeg er slem til når jeg skriver, er at skrive lange og knudrede sætninger med mange indskudte sætninger. Jeg synes lige at jeg vil have en ekstra krølle med. Men problemet er at man bremser selve flowet i fortællingen ved at fylde den op med indskudte sætninger. Jeg vil jo gerne have at mine læsere når igennem teksten og når ned til at handle. Ud fra bogen har jeg lavet mig en lille huskeseddel som jeg tjekker igennem (fra nu af) når jeg skriver en tekst. Måske er den også brugbar for dig:

  • Formuler i en sætning hvad du vil fortælle i din tekst
  • Fokuser på hvordan du kan hjælpe din læser (kunde)
  • Dan billeder i læsernes hoved
  • Brug korte sætninger
  • Brug aktive ord i stedet for passive

Man kan mærke at Majbritt Lund ved hvad hun taler om, når hun beskriver hvordan man skal skrive til pressen og komme igennem med sine budskaber. En kunst mange af os gerne vil være bedre til.

Du kan læse mere om bogen her: http://shop.frydenlund.dk/product.asp?product=1269

Jeg skal måske lige tilføje at jeg ingen veksler har i bogen. 

Læs også


Kommentarer

Margrethe Stenger  den 14-02-2012 kl. 19:16

Enig - Enig - Det er opgaven: at skrive kort og forståeligt uden fyld, og samtidig få sit budskab råbt ud.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Hanne Christensen  den 17-02-2012 kl. 10:36

Tak for rigtigt god, konkret og brugbar info.

Lyder nemt, men glemmes hurtigt når budskabet skal formuleres.

De bedste hilsner

Hanne Christensen

Er kommentaren brugbar? 0 0
Eva Gøttrup  den 17-02-2012 kl. 14:51

Hej Hanne. Prøv at skrive teksten først, og læs den igennem, mens du tjekker den for de fem områder. Er det klart formuleret? Forstår man, hvor du vil hen?

De bedste hilsner

Eva

Er kommentaren brugbar? 0 0
 

Tilføj en kommentar

 
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)
 

Om denne blog


Få besked når Eva skriver


Se min gratis video 
5 søjler til at få succes 
med din forretning
 
Har du ind imellem svært ved at
bevare overblikket?
Vil du gerne vide, hvad der skal til
for at få succes?
 
 
Se videoen til ende.
Der er en ekstra overaskelse til dig


Eva på Twitter

Hvis du vil have besked når Eva og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer