Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Eva Gøttrup, Businessudvikler Bruger du nogensinde din frihed til at gøre noget for dig selv?

Bruger du nogensinde din frihed til at gøre noget for dig selv?

2.286 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
08 November 2010

En af de ting både jeg selv og andre selvstændige værdsætter allermest, når vi skal fremhæve det allervigtigste ved at være selvstændige er friheden. Men hvad bruger du egentlig din frihed til? Får du selv noget ud af den?

For mit vedkommende har friheden for mig, der også er mor, givet mig mulighed for at have morgener med mit barn, hvor der ikke er stress på, og hyggelige eftermiddage, hvor jeg vælger, hvornår jeg henter. (Der er altså også en far, så vi skiftes også), frihed til at vælge at arbejde om aftenen, når jeg har travlt - og det har jeg hele tiden, fordi min virksomhed hele tiden er i udvikling. Så hvis jeg ikke har travlt med opgaver, der skal løses her og nu for en kunde, så har jeg gang i en masse ting, der er under udvikling. Det er jo fantastisk, fordi jeg elsker at gøre det.

Men min pligtfølelse, den har jeg ikke rigtig fået lagt fra mig. Jeg synes hele tiden jeg kan gøre noget mere arbejdsmæssigt,  og jeg kan hele tiden gøre noget mere for familien, ordne flere ting i mit hjem, selvom jeg også er god til at lade huslige pligter passe sig selv, når jeg arbejder.

Men hvad med at bruge friheden til virkelig at tage imod det bedste for mig og min krop?

Jeg har ikke hidtil gjort det for mig selv, men den fantastiske udvikling jeg er igang med lige nu, med en coaching uddannelse hos Sofia Manning, får mig til at stille spørgsmål ved en masse fasttømrede overbevisninger. En sprudlende mængde af idéer til tiltag, jeg skal gøre for min forretning, fylder mig med energi.

Så op på de høje hæle og afsted på kursus, hvor der var Zumba som et skønt "få lige din krop aktiveret" indslag. Hvilket desværre fik mig til at lave en forkert bevægelse, så jeg fik et lille hold i ryggen.
 
På et salgskursus jeg har været på for nylig mødte jeg en kvinde, der gerne ville have mig til at hjælpe hende med noget salgsmateriale. Hun havde dog ikke så mange penge sagde hun. Jeg plejer egentlig ikke at lave naturalieudveksling, men tænkte af en eller anden grund, at jeg måske godt kunne bruge et par pilatestimer til at sætte min krop på plads.

Dorte Lykke Holm havde ringet til mig i fredags, og da jeg ringede til hende mandag morgen fortalte jeg hende om min lille rygsmerte, som jeg egentlig havde tænkt mig at arbejde mig ud af, på vanlig iværksættervis.
Hun inviterede mig straks til at komme ind og få en behandling. Vi slog behandlingen sammen med et kundemøde - ellers skulle jeg jo have taget en halv dag ud af kalenderen, kun til mig.

Jeg vidste ikke rigtig hvad det var Dorte kunne med sin behandling. Hun var afspændingspædagog vidste jeg, og måske var det afspænding jeg fik, men hold da op, det er simpelthen det mest luksuriøse og guddommelige afspændings-/ healing- / energiafbalancerende treat, jeg i mit liv har oplevet. Den her behandling overgår alt hvad jeg har oplevet af Spa, wellness, massage, sushi og champagne hundredevis af gange.

Så til alle jer, der har frihed til at vælge selv. Vælg også at give jer selv og jeres krop det bedste.

Hvis det bedste for jer også er en guddommelig kropsbehandling, så er Dorte at finde på pilatestraening.dk

 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Eva skriver Skriv dig op