Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Løn og HR "Din arbejdsgiver mangler et 'flueben'"

"Din arbejdsgiver mangler et 'flueben'"

2.314 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
26 May 2009

"SKAT har fortalt mig, at det er helt forkert, at du trækker skat af min løn. Du skal bare sætte et 'flueben', så får du mit hovedkort"

Det var indledningen på én af de, efterhånden mange telefonopkald, som jeg modtager fra unge mennesker med fritidsjob – og som, mere eller mindre forkert, har fået trukket skat af deres løn efter et bikort.

Mit svar i dag var som altid: "Modtager du SU, for så har vi nok forklaringen her?" – Selvom det kunne bekræftes, så var vedkommende mere stædig end sædvanligt. For hvis det blot krævede et flueben at få mere i lønningsposen, så skulle det forbandede flueben sættes her og nu!

 Alle arbejdsgivere der udbetaler løn abonnerer på eSkattekort hos SKAT. Abonneres der på et hovedkort, så får man hovedkortet eller et frikort. I starten af eIndkomst's levetid kunne kun én arbejdsgiver modtage hovedkortet. Det blev noget værre rod. Når en arbejdsgiver rekvirerede et hovedkort, så mistede en anden arbejdsgiver samtidig hovedkortet – og sådan gik eSkattekortene frem og tilbage fra arbejdsgiver til arbejdsgiver – indtil en dag, hvor SKAT udsendte en pressemeddelelse.

Lettere omskrevet gik pressemeddelelsen ud på, at arbejdsgiverne havde rod i systemerne, og derfor fejlagtigt rekvirerede hovedkort på fratrådte medarbejdere. SKAT besluttede med øjeblikkelig virkning, at der kunne sendes hovedkort til flere arbejdsgivere samtidig.

Det er nok lidt svært at afvise påstanden om rod – og vi måtte da også erkende at skattekortproblematikken ophørte med øjeblikkelig virkning efter ændringen – eller næsten da!

For et eller andet er gået galt hos SKAT. Det viser sig nu, at der er en fejl, som SKAT har været vidende om siden januar måned, og som stadig ikke er rettet.

Hvis SU får hovedkortet – så kan ingen andre få hovedkortet! I SKAT's interne information står der, at hos enkelte SU-modtagere, er der en fejl. Det kan så undres, at jeg er stødt på rigtig mange af de enkelte undtagelser!

Og her er hele miseren. Ofte er det månedlige skattefradrag større end SU, hvorfor studiejobberne fejlagtig kommer til at betale for meget i skat af deres indkomst fra fritidsjobbet!

Men hvad har det så med et 'flueben' at gøre?

Det måtte jeg så undersøge i dag. Lønmodtageren havde desværre ikke fået navnet på vedkommende hos SKAT, som var kommet frem til 'fluebens-løsningen', så egentlig troede jeg, det ville være håbløst at forfølge.

Men nej – den person jeg talte med hos SKAT, sagde præcis det samme! Men hvor skal det flueben så sættes?

1.       vi abonnerer på hovedkortet

2.       vi har haft hovedkortet i 3 måneder

3.       vi mister helt automatisk hovedkortet i måned 4, og modtager i stedet et bikort.

 

 Hvor er det lige, at vi som arbejdsgiver gør noget forkert?

"Du skal genbestille skattekortet manuelt – og der kan du sætte et flueben"

Men hvad skulle det hjælpe at genbestille noget, vi allerede abonnerer på?

Den rare skattedame var lidt i vildrede, men svarede så: "Der må være et eller andet galt med vores system, når I ikke modtager hovedkortet. Prøv at genbestille – det hjælper nok".

Det hjælper selvfølgelig ikke. For der er ikke noget i vejen med hverken SKAT's IT-systemer eller med arbejdsgiveres manglende 'flueben'.

Problemet er, at SU har fortrinsret på hovedkortene – og at SKAT's medarbejdere ikke har den fornødne viden til at informere borgerne om dette.

Denne fejlagtige information fra SKAT's medarbejdere til borgerne medfører desværre en mistillid fra lønmodtagerne side til deres arbejdsgivere.

Og det er dette, der ærgrer mig allermest!

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Espresso skriver Skriv dig op