Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Vælg den rigtige webshop fra start

1.969 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
27 July 2010

Alt for mange købmænd/kvinder ender ud med den forkerte shop til at starte med. Ja, jeg har selv gjort det, og med god grund ... fordi jeg ikke tog ansvar og kikkede på glimmer i stedet for funktioner.

Du kan snakke med 100 forskellige leverandører af webshops, 100 forskellige webshop ejere, og de fleste vil komme med forskellige anbefalinger til dig. Leverandørerne er for det meste langt væk fra den virkelige verden og vil gøre alt for at sælge dig, lige præcis deres produkter.

Webshopejerne vil tale ud fra deres egne erfaringer med hvad der virker og hvad der ikke virker. Ingen spørger til hvad du skal bruge, hvilke produkter du skal sælge og hvor mange.

Artiklen her, giver dig værktøjet til at kende dit behov, finde ud af hvad du skal bruge og finde den rigtige løsning med det samme.

Det er fandme religion

Hvis du smutter forbi debatten her på amino.dk vil du opleve at noget leverandører ofte tager nogle kampe omkring deres systemer. Vi andre kan sidde tilbage og nyde underholdningen mens de forsøger at overbevise hinanden om open source / ikke open source er det eneste rigtige i hele verden.
Min shop konvertere bedre, min shop er hurtigst, min shop er billigst, er blot enkelte af de mange argumenter der kommer på bordet, når du skal tales ind i folden hos leverandørerne. Du er nemlig mange mange penge værd, når først man har fået bygget en større webshop op, er det en stor beslutning at skifte, og bare arbejdet og den manglende viden omkring konsekvenser ved en eventuel flytningen, holder mange tilbage.

Nej, det ville pynte mange leverandører at bremse op, og rent faktisk lytte til kunderne og deres behov. Desværre vil det ofte have den konsekvens at man ikke sider med det system som kunden skal bruge, også tjenes der jo ingen penge. På den anden side, så er dette som så meget andet, dit eget ansvar! Jeg vil derfor hjælpe dig til at finde den helt rigtige shop fra starten.

Hvad skal du bruge?

Pris:

Det er vigtigt at du allerede fra start har lavet et budget over din kommende virksomhed. Og ja, en hobby webshop er også en virksomhed og der skal laves regnskab, lav et budget der viser dine månedlige udgiver, heri skal der så være plads til shoppen.
Priserne spænder fra gratis til dyrt. Jeg selv har en gratis udgave, altså open source, men bruger mange penge værd måned på udvikling, så gratis skal du aldrig budgettere med.

Personligt betaler jeg gerne 10000 kr. pr. måned, dermed må jeg jo få værdi for 10000 kr., men det afhænger af behov og der findes intet korrekt svar. Dog bør du sætte dette punkt i perspektiv med resten af din virksomhed, jeg hører mange e-købmænd der syntes at 700 kr. hver måend er dyrt. Nej det er det ikke, shoppen er din base og bestemt ikke stedet hvor der skal spares.

Support/ansvar/open eller closed system

Dette punkt er meget forskelligt fra person til person. Nogle er overhoved interesseret i det tekniske og vil have support og sikkerhed 24/7, mens andre (som jeg) hyrer andre til at tage den del, og til sidst er der de tekniske der klarer det hele selv. Jeg vil prøve at dele det op i 3 person typer:

Nybegynderen: Ja, nybegynderen vil egentlig bare gerne sælge på nettet. Det tekniske...ja det skal altså bare virker, og derfor er der brug for 24/7 support og et system hvor opdateringer m.m. bliver gjort af andre. Sikkerhed er det afgørende punkt og det tager andre sig af.
Super brugeren: Her ser jeg mig selv, jeg har forståelse for hvad der sker bag shoppen og kan finde de rette mennesker til at lave arbejdet. Jeg bruger selv open source, men kunne også bruge et "closed system" som fx. scannet eller dandomain. Det vigtigste er bare at jeg ifht. mine behov ikke bliver begrænset i de ønsker jeg har. Sikkerhed er prioriteret, men har med tryghed overladt det til webhotel leverandøren.
Gør det selv købmanden: E-købmanden der er teknisk minded og klarer det selv. Den bedste løsning vil ofte være opensource hvor han/hun selv kan programmere og design, og rette fejl hvis disse skal opstå. Enkelte griber endda til værktøjet og bikse bakser selv en webshop op fra bunden RESPEKT! Sikkerhed og opdateringer klares selv uden problemer.

Kravspecifikation, DO IT:
Funktioner er det der først og fremmest kikkes efter. De fleste personer kikker rundt på nettet for at finde den rigtige webshop, ved at prøve forskellige demoér, oprette varer, webshop og kategorier. Alt for mange kommende shopejere, spilder deres tid i demoër og andet spild tid. Istedet for er der ingen udvej om en god kravspecifikation.
Forstå mig ret, det er vigtigt at teste inden man køber, men langt fra måden at gøre det på. Nej i stedet vil jeg anbefale dig at følge disse trin.

1. Tag stilling til pris og vigtigheden i support/system
2. Tegn følgende på et stykke papir eller på computeren

Forsiden: Tegn hvordan forsiden skal se ud, hvordan tingene skal placeres og hvad der er vigtigt at have med. Hvad skal forsiden kunne?
Kategori oversigten: Igen, tegn hvordan denne ser ud, med funkter, hvordan produkterne præsenteres, hvor skal teksten være osv.
Produktet: Hvor skal billeder placeres, hvor skal teksten og købknappen være?
Købsprocessen: Tegn den trin for trin så du får hvad du mener er bedst.

Selv tegnede jeg alle sider på et stykke papir, men fandt senere  det simple tegne program "balsamiq", som jeg har brugt siden. Glemt alt om at tegne så det ser godt ud, det er bokse og firkanter du her skal tegne.

3. Tag de mest kendte shopsystemer og copy/paste deres funktionsliste. Herefter markere du de funktioner der er vigtige for at du tjener penge. Glemt alt om lir og andet gøjl til at starte med og vælg de vigtigste punkter der vil give dig salg nu og her. Funktioner er alt lige fra nem oprettelse, tip en ven til integration med økonomisystemer.

4. Beskriv dit produkt, dets behov og hvordan det skal placeres i shoppen. Hvor mange forskellige produkt typer og varianter du har, det giver dig et godt overblik. Specielle produkter, skal det kunne downloades, samles med andre produkter eller købes i grupper? tag stilling nu, i stedet for senere.

5. Brug et øjeblik til at kikke ind i fremtiden. Kan du se at der om fx 6 måneder kommer nye og anderledes behov? Er du på vej ind i forandring, jaså er det en god ide at tage disse overvejelser med allerede nu.

Tilbage står du med tegninger af din shop, dine behov personligt, funktionsliste og et godt overblik over dit behov. Du ved præcis hvad du skal bruge og du kan nu kaste dig ud i at vælge 2-3 shops der lever op til dine krav. Og nu skal der testes.!

Få rådgivning

Hvis du ikke kender alle mulighederne indenfor webshopsystemer, så er det en god ide at få hjælp. Rådgivning behøver ikke koste noget, jeg er ret sikker på at en tur og et indlæg på www.amino.dk vil kunne hjælpe dig ret langt i din beslutning. Samtidig vil du med overstående info og viden, kunne spare MANGE timer på systemer du alligevel ikke skal bruge.

Du skal selvfølgelig også være klar til at gå på kompromis, da overstående trods alt er et ønske scenarie. Men sørg for at det er små ting, ting som evt. kan komme til senere, på samme system.

Rådgivning kan også være penge godt givet ud. At få en rådgiver ind, der kender markedet, vil give dig anbefalinger og rådgivning uden at der bagved ligger salg af et bestemt system.

Det var alt for denne gang, indtil vi ses igen, hold dig sikker!

Mvh Kenneth Boysen, passioneret e-købmand

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Boysen skriver Skriv dig op