Liberal Alliance havde inviteret mig til at diskutere emnet "Hvad vil du gøre, hvis du bliver statsminister for en dag?" i en paneldebat i fredags til Folkemødet på Bornholm. De to andre i panelet var Hella Joof og Peter Ålbæk. Det var liiidt svært at finde på en undskyldning for ikke at sige ja til sådan noget :-).
Det foregik på havnen i Allinge i LA's telt, 42 cm. fra DR's kæmpeoptog af journalister og lysfolk og kamerafolk og alt muligt - men eftersom det var kl 18-19 var der ingen dækning af det. MEN jeg havde heldigvis medbragt Danmarks førende pornodronning, min gode veninde Denice Klarskov, og hun optog hele seancen på video - som vi så får lagt ud et sted på et tidspunkt. For der foregik et par interessante ting under paneldebatten, som for mig var meget tankevækkende.
Forestil jer min situation: Jeg kender ikke de to andet end fra medierne. Den ene er kunstner, den anden laver film med kunstnere... og jeg har en plan om at blive diktator. Jeg havde på forhånd fået lavet T-shirts med mit diktatorlogo og teksten: "Liste D - så skal du kun stemme en gang" på brystet, og jeg var klar, da vi stod på scenen kl 18. Jeg tænkte, at jeg nok ville komme til at provokere de to voldsomt, så det skulle gøres pænt og humoristisk, så de ikke blev kede af det og stemningen blev ødelagt. Troede jeg.
Well, først sagde Peter Ålbæk, at alle, der fik penge af andre skulle arbejde for dem... Og så var han græsk-katolsk ligeglad med, hvad de lavede (ordnede kommunale hække, samlede affald op fra gaden, whatever) - bare de lavede noget for de penge, de fik af andre. Han havde selv oplevet at bo i et hippiekollektiv, hvor der blev røget en masse hash, og mens Ålbæk måtte i Køge Arrest i tre dage pga for sen A-skat-betaling, da han gik ned med sit filmselskab, så blev de andre hentet i taxa, forde de var "ofre". Hele den opfattelse af ofre mv. skulle vi væk fra, sagde han.
Der var ret stille i teltet. Jeg tænkte: "Må man overhovedet SIGE sådan noget i Danmark?!"
Så var det Hella Joofs tur. Jeg husker det ikke helt klart, men hun startede med at sige, at folk, der ikke gad at flytte rundt i landet for at få job skulle altså ikke have penge af andre (!), at folk da skulle have lov til at være rigere end andre, hvis de vitterligt gjorde mere. Og hun var meget optaget af den manglende moral og etik, der præger de fleste danskere idag - kombineret med en ekstrem misundelse, hvis nogen har mere end én selv. Hun gjorde det kraftfuldt og skide sjovt, men er var igen RET stille i teltet efter hendes åbning...
Jeg kunne jo så bare prøve at følge med, da det blev min tur - fortælle, at jeg ville udskrive et valg, hvis resultat ville være givet på forhånd, og så ville jeg ellers tage fat. Fyre halvdelen af de offentligt ansatte for at se, om det er nok til, at systemet igen begynder at fungere, eller om der skal skæres dybere.... osv osv osv. Men alle mine - troede jeg - provokerende holdninger blev bare nikket til og anerkendt af de to andre ("Jeg må give Mogens ret..." - Peter Ålbæk), så det blev en meget surrealistisk forestilling for mig.
Jeg tænkte bagefter, at hvis tre så vidt forskellige mennesker stort set er på bølgelængde omkring, hvad der er galt i Danmark (og ingen er medlem af noget parti), så er der måske ved at være et tyst accept i den danske befolkning af, at vi står overfor noget vi ikke bare kan vente på går over af sig selv.
Jeg prøver at få lagt videoen op så hurtigt som muligt. Aner ikke, hvor god lyden er, men vi prøver sgu' :-).
Mvh Mogens
PS: Da Hella på et tidspunkt talte varmt for, at vi skulle være høflige og ordentlige ved hinanden greb jeg mikrofonen og sagde, at vi kunne jo starte med at få de tre unge mennesker fra LIberal Alliance Ungdom, der sad dernede i sofaen, til at rejse sig, så det blev muligt for nogle ældre kvinder (der stod op ved siden af) at sidde ned. Det holdt lidt hårdt, og ordstyrer Anders Samuelsen kiggede lidt mærkeligt på mig - måske fordi den ene unge mand var hans (iøvrigt skidesøde) søn ;-). Men det er faktisk dér vi skal starte: Helt, helt nede ved omgangen med hinanden, taknemmelighed, venlighed og optimisme over for andre - og meget, meget mindre mig, mig, mig....