Kammerater!
Alt, alt for længe har jeg lavet kedelige og ligegyldige ting og forsømt at skrive til jer på min elskede Diktatorblog.
Det ændrer sig nu.
Man kan jo også sige, at der er sket lidt i Danmark siden jeg skrev sidst i november 2011.
Der er f.eks. kommet endnu en regering til magten, og det er gået som det altid går med den slags ting.
Politikere satser på stemmer til deres partier (hvilket egentlig er meget naturligt), og takket være os selv (vælgerne) disser de så hinanden i stedet for at løse problemer sammen, fordi det simpelthen giver flere stemmer.
Det giver ikke flere stemmer til ens parti (eller en selv) at få stilfærdigt rundt og blive enige om løsninger på problemer sammen med andre fra diverse partier. Bevares, det sker jo ind imellem, men STEMMERNE (eller: Procenterne i diverse ligegyldige meningsmålinger) ligger i kritik af de andre.
Hvis man er i tvivl, så studér de to mesterpartier ud i den kunst lige nu: Enighedslisten, der helt bevidst skider på enhver logik og bare sviner alle andre til, og Venstre, der nu satser næsten 100% på hård kritik af ting, som de selv fremlagde før valget, og som nu er blevet taget op af regeringen.
Det repræsentative demokrati går ud på, at jeg stemmer på Martin Thorborg, fordi jeg synes hans HOLDNINGER virker som en god repræsentation af mine holdninger i de næste fire år.
Men 42 sekunder efter, at Martin bliver valgt, begynder real-time mediedækningen af ALT, hvad han siger og gør kombineret med åndssvage meningsmålinger og endnu mere åndssvage spindoktorer og helt vildt åndssvage "valgforskere" at tvinge ham til at ændre HOLDNING til alt muligt, ændre MENING om endnu flere ting, og JUSTERE sine synspunkter, så PARTIET lissom kan bevare procenterne (for nogens vedkommende promillerne), osv osv osv.
Det er altså ikke repræsentativt demokrati - og derfor synes vi vel også efterhånden alle sammen, at det er ret ligegyldigt, hvem vi stemmer på, for de holder intet og ændrer alt.
Det er - i min optik - mere end OK at droppe alle valgløfter (som man er nødt til at give for at blive valgt overhovedet), for alternativet er meget værre: Tænk, hvis regeringen havde holdt det de lovede før valgte?!?Nej, vi skal være dybt taknemmelige og forstående overfor brud på valgløfter.
Det svære for mange at acceptere er, at de også bliver HOLDNIGNSLØSE pga mediepres (jamen, hvad vil du gøre for at forhindre... Vil du også i fremtiden støtte, at mødre spiser deres børn?, osv.), interne indpiskere, spindoktorer (føj!) og andet gøgl, der er skide ligeglade med HOLDNINGER, og kun tænker på at beholde deres job som Kejserens Nye Skræddere.
Så det repræsentative demokrati har kørt ud til enden af motorvejen, og forude er kun sand og mudder.
Vi kunne så indføre direkte demokrati som i Schweiz (hvor det fungerer rigtigt godt) eller California (hvor det fungerer rigtigt godt, men giver underskud). Det må også være muligt at lave sjove, direkte demokrati-tiltag vha smartphones og andet nu om dage. Og direkte real-time-indsigt i, hvad vore mange skattekroner egentlig går til.
Men jeg hælder stadig til den enkle, smukke, billige og effektive løsning: Et oplyst diktatur med mig i spidsen.
Det går jeg lejlighed til at argumentere for på torsdag kl 18-19 på Indermolen i Allinge Havn (i Liberal Alliances opstillede telt), hvor et strålende panel på tre (Peter Ålbæk, Hella Joof og jeg) vil fortælle, hvad vi ville gøre, hvis vi blev statsminister for en dag.
Mit initielle indlæg bliver formentlig (til ordstyrer Anders Samuelsens overraskelse, så lad være at fortælle ham det endnu) ganske kort og består af to ting beslutninger, som jeg gennemtrumfer den dag:
1. Jeg vil have en date med Helle Thorning-Schmidt. Jeg synes hun er lækker.
2. Jeg gør mig selv til diktator.
Det er ikke sikkert, men HVIS jeg bliver spurgt ved mødet, hvad jeg så vil gennemføre som diktator, vil jeg naturligvis svare noget mere detaljeret:
a. Fyring af 50% af de offentligt ansatte for at se, om det er nok til at få systemet til at fungere ordentligt igen, eller om der skal skæres dybere.
b. Afskaffe alle 187 (no kidding) væksthuse, vækstfonde og andet pjat, der effektivt hindrer opstart af nye bikse, skabelse af nye arbejdspladser og øget eksport. Højteknologifonden skal nok også til at kigge sig over skulderen.
c. Nyt projekt for nationen. Sidst vi havde et projekt sammen var da vi sammen skabte Velfærdsstaten (yde først, nyde bagefter). Siden har vi ikke haft noget projekt, og vi har flere på lykkepiller end alle andre lande selvom vi er det lykkeligste land i Verden?! Det nye projekt skal være: Vi vil være en industrination. Drop det pis med vidensamfund. Vi lever af at lave DIMSER med viden i, ikke viden. Så vi skal have den tredje industrielle revolution (hvor vi producerer ting nærved i stedet for at sejle containere frem og tilbage til Kina) i gang. Vi skal have 3D-printere, laser-skærere og robotter til at florere. Vi skal have en industripolitik igen (som alle vore naboer hele tiden bevarede). Vi skal igen gøre det lovligt at lave dimser inde i byerne, selvom Svend Aukens Yngel nok vil modsætte sig det heftigt. Det skal være det nye projekt. (Hvis nogle har et mere hipt navn end industrisamfund, så sig til inden kl 18 på torsdag!).
d. Vi skal tillade rige danskere igen. Det kan undre, at det undrer, at vi ikke har et VC-miljø i Danmark. Øhm, det skyldes, at VC'er er rige mennesker, der satser på underlige opstartsting. Egentlig ganske logisk, ikke? Så begynder folk også igen at købe tjenesteydelser fra andre mennesker, så vi kan få almindelige mennesker i arbejde i stedet for hele tiden at kræve at de skal tage uddannelse til de brækker sig. Så flad skat og gradvis afskaffelse af alle energiafgifter, punktafgifter og andet gøgl, der kun gør alt værre, og afskaffelse af al erhvervsbeskatning. Så må vi se, hvor langt ned vi kan komme mht skatteprocenten og stadig have et herligt land.
e. Den Sorte Skole genindføres. Herunder bliver det befalet, at udsagnsord igen skal have forskellige endelser afhængig af, i hvilken sammenhæng de bruges i sætninger. De fleste lærere, skrevne medier og unge mennesker har helt droppet det. Der indføres skalaen A til E ligesom i USA og andre lande, og der skal MEGET gode grunde til at give A (idag får alle 12 i alle fag). Der bliver også genindført massiv udenadslære for at styrke den kognitive indlæringsevne, så børn af fattigrøve også har en chance mod de riges dovne, men well-connectede, børn. Og alt gruppearbejde afskaffes, så det igen bliver OK at ekcellere. Så kan vi hæve procenten af timer, hvor der reelt undervises fra de nuværende 25-50 til noget der kunne minde om 99.
f. Vi begynder en massiv indoktrinering, hvor den konstante hverdagsnarcissisme (mig! mig! mig!) shames skånselsløst og brutalt afløses af et HELT nyt ideal, hvor danskerne lærer, at de kun kan blive ordentlige mennesker igen (og som et biprodukt: glade), hvis de er noget for andre og hjælper andre. Det Ordentlige Menneske (en fremragende bog af Henrik Jensen, i øvrigt) bliver idealet. Det tager nok ikke meget mere end et par måneder, før de fleste danskere har ændret sig på dét punkt... Måske tre. Det betyder f.eks., at man ikke behøver tage noget fra andre blot fordi man kan. Heller ikke 600k ekstra i politikertilskud selvom man har fået et andet arbejde, som Malou Aamund gjorde, da hun blev salgsdirektør i Microsoft.
Nu kender I de punkter jeg har skrevet op på in iPhone i notesblokken til i overmorgen kl 18. I må love, at I ikke sladrer! Har I andre ting jeg skal tage med?
Kærlige hilsener -
DiktatorMogens