Bliv gratis medlem
Det er fantastisk at følge med i nyhederne for tiden. Mens politikerne snakker om et pointsystem for indvandrerer - og andre superinteressante ting - kommer der bare flere og flere tal om vores overforbrug og nedadgående konkurrenceevne.
Det ser godt nok sort ud, og jeg tror den her krise kommer til at trække ud.
HER BEGYNDER EN LAAAANG SNIK-SNAK OM DEN STORE KRISE I 70'ERNE/80'ERNE - KAN SPRINGES OVER...
==========================================================================
Jeg oplevede heldigvis ikke krisen i 30'erne, men jeg oplevede den i 70'erne, hvor Anker Jørgensen og Hartling flintrede rundt og skruede på alt muligt andet end dét, der skulle ændres.
Dengang var situationen en anden - fagforeningerne var totalt uden for kontrol og skabte sig helt vildt, vi var lige kommet ind i EF, mange traditionelle industrier a la tøjfremstilling havde dyb krise og flyttede produktionen til udlandet, Carlsberg flyttede til Fredericia, osv osv osv. - men der var også tale om en situation, hvor landet var decideret truet af bankerot.
Glistrup lavede Fremskridtspartiet, der fik en halv million stemmer og derefter bevidst - og lidt hånligt - blev holdt uden for enhver form for indflydelse. Jeg ved stadig ikke, hvad jeg skal synes om dét. Når man har kendt nogle af dem, der stemte på ham dengang, så kan man egentlig godt se lidt af sig selv i dem, og så er det svært at hade.
Perspektivplan I og II (PP1, PP2), som skulle redde Danmark, blev kommenteret i en stærkt ironisk bog kaldet PP3, som stort set kan læses med udbytte idag.
Her er en kort beskrivelse fra http://DenStoreDanske.dk :
"Perspektivplan I og II, PP I og II, to redegørelser udarbejdet på den danske regerings foranledning og udsendt i hhv. 1971 og 1974. PP I rummer en analyse af den offentlige sektors udvikling som grundlag for fremtidig styring; PP II rummer en lignende analyse, hvor også den private sektor er inddraget. Hovedformålet var at klarlægge tendenserne i samfundsudviklingen, navnlig betydningen af den stærke vækst i den offentlige sektor. Perspektivplanernes betydning lå især i den omfattende debat, der fulgte offentliggørelsen, mens indvirkningen på den økonomiske politik var mere beskeden pga. landets økonomiske krise."
I kan vel næsten gætte jer til, hvordan debatten udviklede sig. Argumenterne for og imod en større stat. Og ikke mindst argumenterne for og imod dem, der var for og imod en større stat :).
Og så gik det for alvor løs med udvidelsen af den offentlige sektor og den grænseløse stat.
Der var også sjove ting: Oliekrisen (den første) i 1973, hvor vi fik billøse søndage (min lillebror og jeg fik lov at lege på motorvejen ved Albertslund Nord-afkørslen), og hvor min far lukkede for varmen i den store stue, så jeg måtte sidde i en sovepose og se DR-TV (den eneste kanal) i sort-hvid i en 10 grader varm stue.
Den generelle depression blev bestemt ikke mindre af, at min fars fætter Per Nørgaard havde komponeret en pause-ting til brug mellem udsendelserne, der matematisk udviklede sig over døgnet og året til noget meget lidt fatteligt 12-tone-musik. Efter et par uger eller så måtte DR give op og tage det af - og så fik vi pausefiskene tilbage, hvilket var godt.
10 år senere, da jeg startede på Polit-studiet i 1983, havde man lige lavet en ny ordning, så man kunne tage studerende ind to gange om året, for der var ekstremt brug for DJØF'ere alle vegne, og produktionen af dem blev rampet voldsomt op.
Det var helt vildt.
Som redaktør af Stud.Samf.-bladet (blad for samfundsvidenskabeligt studerende på danske universiteter, som var organiseret i DJØF's ungdomshalløj) fik jeg f.eks. at vide, at DJØF var den fagforening, der havde flest ansatte i forhold til medlemstallet, og derfor altid klarede sig sindssygt godt ved forhandlinger om løn og andre forhold.
Når man var vokset op i 70'erne og havde set, hvor sindssygt megen magt håndværker-fagforeningerne og typograferne og andre havde (de lukkede hele tiden for ét eller andet - Christiansborg eller Berlingske eller noget tredje), så var det lidt mærkeligt at se en biks som DJØF vokse sig så stor og mægtig.I stilhed.
Det hang nok sammen med - blev vi enige om, når vi diskuterede det i Polit-huset i Store Kannikestræde (yes, vi havde et helt hus lige ved Det Lille Apotek - rock'n'roll) - at DJØF både organiserede arbejdstagere og arbejdsgivere. Det var ellers kun fiskerne, der havde en lignende organisation :-). Det betød reelt, at DJØF sad på begge sider af forhandlingsbordet, når der skulle forhandles forhold for DJØF'ere. Altid.
Venstre måtte forresten også skifte fra bønder til DJØF'ere som deres kærnevælgere, så den første medie-mand, der gik over i politik blev den - iøvrigt fantastiske - TV-kommentator og cand.polit. Uffe Ellemann, der pludselig begyndte i politik hos Venstre. Det var en kæmpe sensation og skandale.
Siden fulgte Bjørn Elmquist og andre...
Til sammenligning var Uffes far - en stowt venstre-bonde ved navn Jens Peter - formand for bl.a. Foreningen til Boghvedegrødens Fremme (han var en særdeles lun og sjov mand fra Fyn), mens Uffe slog sig ned i Søllerød med den søde Alice Vestergaard (også fra TV).
Joh, der skete store forandringer. Og så var der total ballade hos de Konservative i mange år, som endte med at Schlüter kom til og kunne begynde på den triste og lange og seje vej mod at få økonomien på ret køl (tit uden nogen form for flertal i salen og op imod 13 politiske partier og en vanvittig fodnotepolitik vendt imod vore venner i NATO).
Schlüter indførte f.eks., at man ikke kunne lave noget nyt, med mindre man tog pengene fra noget andet. Det gav megen hylen og skrigen, men det virkede. Og tog lang tid.
==========================================================================
SLUT PÅ KÆMPELANG SNIKSNAK... tilbage til i dag:
Nu sidder vi altså i hullet igen og skal til det igen, men selvfølgelig ikke på samme måde. På en ny måde. Suk, kunne man fristes til at sige. Sådan hen ad lidt opgivende...
Fan'me om jeg så ikke i sidste uge havde to oplevelser i rap, der gav mig håb! Jeg kan ikke helt sætte ord på det endnu, men nu får I det bare råt:
Først et møde i torsdags (25. november) på Århus Universitet (STARTit, Incuba Science Park, Åbogade 15), hvor 100-150 unge mennesker med glød i øjnene lyttede til Niklas fra Firmafon (og bagefter til mig), og så ellers diskuterede over et par øl bagefter. Mange af dem midt i at GØRE noget, STARTE noget, FLYTTE noget. Studerende og dropouts og nogle sære blandinger. Ingen barrierer, intet snobberi, bare en god, respektfuld og venlig stemning.
Så et møde næste dag - fredag aften (yes, fredag aften!) på CBS (http://FinalFriday.dk, VentureCup, Howitzvej 60 - med bl.a. Amino's gode mand Simon Zeeberg som hjælper), hvor danske og udenlandske studerende lyttede lidt til mig, tog smukt imod en mand med en idé om at hjælpe ude i Verden - og så ellers gav den gas over en øl eller vand bagefter - og igen var jeg omgivet af folk, der bare gerne ville GØRE noget.
Og som jeg sagde til dem i Århus - fordi det slog ned i mig som et lyn mens jeg talte - så er det sgu' nok de typer, der skal redde os.
De ser ikke ud til at være voldsomt prægede af ideologi (det kan jo også være svært, når alle politiske partier mener det samme).
De er helt med på at starte en biks op mens de kun har SU'en (tak til Firmafon-Niklas for dét indspark).
De ved, at der ikke er nogen geografi og stort set ingen friktion for at komme i gang med at skabe noget.
Jeg fik to idéer den aften, som rent faktisk ikke ville koste en døjt at lave/starte, og som kunne gå hen og være ret interessante. Om de bliver til noget ved jeg ikke endnu.
Men jeg skal til at færdes noget mere blandt Amino'er og andet godtfolk i dén kategori.
Før eller siden går det vel op for mig, hvad Fanden det var, der ramte mig midt i en sætning foran de der gutter og gudinder i Århus i torsdags :-).
Tak til jer - and good luck med at få skabt den næste fremtid.
BONUS 1:
Her er en artikel om for megen ledelse (med baggrund i 70'erne og 80'erne) fra to tænksomme fyre på CBS, som jeg fik fra en af mine medarbejdere:
BONUS 2:
Til alle jer i Århus, som ikke kender den geniale og snurrige Verner C. Petersen fra Aarhus Handelshøjskole (der naturligvis forkortes AABC for at være moderne med de unge), så er her en smag på, hvad han siger (og alle hans skriverier plejer iøvrigt at være frit tilgængelige på hans websites, hvis I ikke vil købe hans bøger) om alt for mange regler, og hvad det gør ved os:
Venlig hilsen,
Mogens
Opret bruger