Politiet og Militæret under mit diktatur

 

Jeg skal gøre det så kort som jeg kan: Politiet og Militæret fungerer ikke HELT så perfekt, som de kunne.

Det skyldes alt, alt for mange folk i fedtlagene og en generel dovenskab blandt dem, der burde lave noget.

Det har jeg kunnet iagttage via mine mange venner og bekendte i de to etater i de sidste 30 år. Fuck, hvor har de bare for mange penge og for få opgaver, og det har jo en tendens til at korrumpere, så man bliver endnu mere doven og lad og brokkeagtig.

Alle, der kender ansatte i de to etater, ved, at de ikke laver dagens gode gerning. Og så er der nogle få "bursts", hvor nogle ganske få af dem har vældigt travlt i nogle få dage eller hvor de udsættes for livsfare af narrøvene i BZ-miljøet, rocker-idioterne eller Talebanditterne. Men så skal de fan'me også afspadsere i meget lang tid bagefter. Puha.

Der er også nogle få ildsjæle, der vitterligt prøver at gøre en forskel og rent faktisk gøre noget for kunderne. De bliver som regel kørt ud på et sidespor. Ikke af cheferne, men af deres kolleger, under henvisning til "skruebrækkeri", dvs. at de sætter et dårligt eksempel for alle de andre, der ikke laver en døjt.

Bemærk: Jeg har vitterligt INTET imod, at de ikke laver noget, for det burde jo signalere, at der var fred og ingen fare.

Først POLITIET:

Idag er der flere ansatte i politiet og lavere kriminalitet end nogensinde. I takt med, at kriminaliteten falder ansætter de stadigt flere, og trækker flere og flere væk fra det egentlige politiarbejde, nemlig at gå rundt blandt borgerne på gaden.

Det bliver så anderledes, når jeg kommer til. Idag er det vistnok (tallene er hemmelige) sådan, at flere end tre RIGTIGE betjente gør kontortjeneste for hver ÉN betjent, der har noget som helst, der bare antyder rigtig politiarbejde, dvs. kører rundt i ny og næ i en patruljevogn. Det slår selv Holland, hvor politiet er superdovne.

Fidusen, som man benytter sig af i en patruljevogn (man går under INGEN omstændigheder ud til fods blandt kunderne - man kører mageligt rundt) er, at efter hver politiforretning (dvs. en gut, der kører over for rødt, en fulderik, der skal skrives, en tyv der fanges) kører man fan'me hjem til stationen for at skrive rapport. Man venter ikke, til man er ved at være færdig med sin vagt for at skrive sine rapporter samlet til sidst på arbejdsdagen.

Og når man alligevel er tilbage på stationen kan man jo lige snuppe sig en kop kaffe. De fire gange jeg har tilkaldt politi til noget halløj her i Måløv har de altid afslået tilbuddet om kaffe med en bemærkning om, at de lige har fået på stationen.

Derudover har de alle ret til en times motion i et træningscenter på stationen hver dag, og det benytter de sig så flittigt af. Alt i alt bliver det skide vanskeligt at få det at skulle ud blandt kunderne til at balancere med også at skulle nå alt det andet OG overholde den uskrevne procedure med at vende tilbage til stationen efter hver eneste ligegyldige "politiforretning."

På en station i Nordsjælland beskrev en kriminalbetjent sin hverdag således: Man møder om morgenen, snakker lidt, drikker lidt kaffe. Henad 10-11-tiden henter man en arrestant ned og afhører ham. Så er det tid til frokost. Efter frokost skal man til at skrive lidt rapport-halløj, og så er det sgu' ved at være tid til at tage hjem. No kidding.

Og cheferne i politiet har alle mulige fjollemål, som de ALTID når, også selvom kunderne er meget utilfredse med, at de mange betjente er umulige at få lokket ud på gaden. Chefer når nemlig altid deres mål, uanset hvad, hvilket er den ypperste grund til at man aldrig skal have sådanne mål, hverken i det offentlige eller det private. Det bliver afskaffet når jeg bliver diktator. Mål og bonusløn perverterer opførslen hos dem, der har det. Og det går altid ud over kunderne.

Det helt store mål for politiet - når jeg kommer til - bliver at tage gaderne tilbage. Alle disse veltrænede og vellønnede strissere skal prøve, hvordan det er at gå ude på gaden blandt kunderne i den friske luft hele dagen. Det vil gøre, at al småkriminalitet forsvinder efterhånden, borgerne føler sig sikre nok til at fortælle det de ved, og den store kriminalitet langsomt bliver kvalt, fordi ingen gider være med mere.

Det sker.

MILITÆRET:

Der er 37.000 heltidsstillinger i Forsvaret. 2000 af dem er udstationeret i 40 lande. Nogle få tusinde er under uddannelse til soldater. Nogle få tusinde er nødvendige til at understøtte vore operationer i de 40 lande. Nogle få tusinde er nødvendige for at kunne forsvare Danmark og omegn.

Det burde muliggøre en reduktion i styrken på ca. 25.000 til 30.000 (sådan cirka.).

Så ville de også blive så få, at de ville begynde at kunne fungere som en kampenhed. Thi Forsvarsministeriet får sit gamle navn tilbage: Krigsministeriet. Jeg vakler lidt med hensyn til at kalde det Angrebsministeriet, for ligesom at signalere, at vi mener det alvorligt overfor banditterne. Men Krigsministeriet Will Do.

Så skal vi have oprettet Den Danske Fremmedlegion efter fransk forbillede, så vi kan have en effektiv kampenhed med høj moral, der kan tåle at Soldater Dør (TM). At miste 40 mand på 10 år er altså ikke at være med i krig. Der dør flere i Chokoladekrydset her i Ballerup. Vi må vænne os til, at hvis vi vil SKABE fred for forarmede og nedslagtede mennesker, så kræver det hårde mænd, der slår ihjel, på jorden. At BEVARE fred kan overlades til mongo-bongo-tropper fra Bangladesh og de baltiske stater og Ukraine og den slags steder. De er super-korrupte og handler straks med våben, diamanter, kvinder og andre ting - men de kan dog for det meste bevare freden. At skabe den kræver nogle få, hårde mænd fra vestlige lande, som ligner seriøs ballade når de lander.

Der dør idag færre mennesker som følge af krige og konflikter end på noget tidspunkt i de sidste 200 år (kilde: The Economist). Det er HELT vildt. Vi er ved at få fred på Jord. Men grundet mange flere medier og meget færre ofre så bliver hver eneste ting og sag kørt i en uendelig løkke (en såkaldt u-lykke, høhø) i TV indtil vi tror at alle er døde alle steder.

Men rent faktisk virker det. Den globale landsby. Det faktum, at vi giver de fattige lov til at sælge deres ting til os. Det, at vi sætter hårde mænd ned på jorden rundt omkring ballademagerne. Og den HELT store hemmelighed: NATO's "Partners For Peace"-program, som jeg kan komme tilbage til senere... Alt sammen virker.

For 30 år siden var vi halvt så mange mennesker på Jorden. To milliarder sultede. Idag er det én milliard der sulter. Med dobbelt så mange Jorden-borgere.

Alt går i den rigtige retning.

Nu skal vi så bare - ved hjælp af Den Danske Fremmedlegion og de andre Hårde Mænd - ud og stoppe JanjaWeed-satanerne i Darfour, banditterne i Congo og et par andre steder.

Det bliver en meget mere aktiv udenrigspolitik vi kommer til at føre når jeg bliver diktator. Fuck, hvor JanjaWeed og ham præsidenten for Sudan (der burde dø) får sig en overraskelse, når vi etablerer en Forward Base dernede uden varsel og uden godkendelse. Fordi vi kan.

Men jeg tror alle bliver gladere.

SÅ:

Politiet skal tage gaderne tilbage fra banditter og bøller og ballademagre - bare ved at gå derude hele tiden i stedet for at sidde på kontorer og i biler hele tiden. Skulle der opstå en katastrofe på stationen (fordi en af kollegerne har skåret sig på et stykke papir) kan man vel ringe til dem på gaden på en mobiltelefon.

Militæret, inkl. Den Danske Fremmedlegion, skal ud og tæske banditterne og bøllerne og ballademagerne i andre lange, når de ikke kan lade almindelige mennesker være i fred.

Og alle de dersens frugtordninger og tilladelser til at bruge en time af arbejdstiden (som i forvejen er kort nok) til motion - hejhej. Både i militæret og politiet. De kan fan'me holde sig i form i deres fritid ligesom alle andre.

Mvh.

Mogens