Arbejdsløsheden stiger. Mit gæt er, at den ligger på 250.000, skønt der laves fiks-fakserier for at skjule tallet ved hjælp af aktiveringer og andet halvkvædet pjat.
At arbejdsløsheden stiger skyldes tre ting:
- at vi ikke sælger nok til udlandet (det kaldes eksport - vi sælger stort set kun grise og olie) og
- at vi har for store udgifter til det offentlige (1.2 millioner ansatte, 900.000, hvis man omregner til fuldtidsstillinger) og
- at vi betaler til en masse mennesker, der sagtens kunne arbejde, hvis de enten gad (de der førtids-altmuligt) eller kunne (de arbejdsløse) eller fik besked på det (simulanterne) eller kunne komme AF støtten igen (dem, der plantes på livstidsforsørgelse i stedet for at blive hjulpet)....
Eftersom lidt over tre millioner danskere får hele eller store dele af deres indkomst fra det offentlige nu, så er det umuligt at lave reformer.
Det er derfor ingen partier foreslår det, for så får de ingen stemmer.
Derfor har det før været foreslået, at når antallet af offentligt ansatte (eller i Danmarks tilfælde antallet af folk, der får en masse penge fra det offentlige) kommer op på en høj procentdel af vælgerbefolkningen, så bør man fratage dem deres stemmeret.
Ellers kan man aldrig gennemføre reformer, og de vil bare blive ved med at bevilge sig selv mere og mere gennem de politikere de vælger (og som ligner dem selv).
Derfor bliver det DESVÆRRE nødvendigt med (mit) diktatur for at få rettet op på biksen. Jeg beklager.
ÆrgeligtÆrgeligt for samtlige Paradise Hotel-deltagerne inde på Borgen, som alle dem på Støtten vælger igen og igen (det skifter lidt, hvem der byder højest overfor de tre millioner, og derfor hvem der bliver valgt).
Men så kan de vel alle sammen melde sig til Vild med Svans eller Under Fars Hammer, og de kan få ENDNU bedre tid til at føre sig frem på Facebook.
Eller jeg kunne internere dem i Frøslevlejren.
Men altså: Arbejdsløsheden stiger.
Og det er mest mænd, der bliver arbejdsløse for tiden. Dem, der mindst kan tåle det, fordi det vigtigste for en mand er hans arbejde (uanset hvad de render rundt og ellers siger for at tækkes den politiske korrekthed.
Hvorfor er det mest mænd, der bliver fyret?
Fordi de arbejder i det private erhvervsliv, tror jeg.
I 1996 skrev Anne Knudsen bogen "Her går det godt, send flere penge", og anfører bl.a. at 75% af alle ansatte i kommunerne er kvinder. Det tal er steget siden. Lad os sige til 80%.
Hun skrev også, at alt tydede på, at unge mænd mellem 18 og 24:
- for det første ikke følte en døjt for Velfærdsstaten og
- for det andet havde valget mellem ENTEN at blive piger (så de kunne forblive i uddannelsessystemet, hvor alt det kvindelige er godt og alt det mandlige er dårligt) ELLER gå ud på gaden (for at starte noget selv eller gå ind i en bande).
Jeg tror Anne Knudsen har fat i noget.
Alle hårde, tekniske fag (som mange drenge kan lide) bliver udvandet på uddannelsesstederne så flere piger gider at gå der (fordi det betyder penge til skolen) og der laves gruppearbejder og klassens timer og sniksnak og generalistfag og kommunikation og koordination og orientering og workshops og temauger og fremlæggelser og hytteture og demokratitimer og musiske arrangementer... indtil de fleste drenge enten har kastet op eller er begyndt at skære i sig selv med en sløv brødkniv.
Jeg tror faktisk, at uddannelserne idag fyldes op med piger, fordi drengene vælger det der pige-orienterede system fra. Det ser sådan ud.
Og det er der naturligvis en løsning på, høhø: Tving drengene tilbage i systemet.
Idag registreres det, hvilke børn og unge mellem 12 og 25, der ikke er registreret på en uddannelsesinstitution, og de får breve, SMS'er og hjemmebesøg...
De skal ind i pige-systemet, skal de. Og de skal bukke sig fremover, skal de. Og de skal have den, skal de. Og de skal sige tak bagefter.
Når jeg afleverer min søn Viktor på knap fem år i børnehaven, så sidder alle de kvindelige pædagoger i det hyggelige og stille rum sammen med pigerne og snakker og tegner.
Hvis Viktor har lyst til at bevæge sig eller gøre andre drengeting, såsom at lege med andet end peddigrør eller lyserøde blyanter, så skal han ENTEN gå udenfor ("så han kan rende det af sig") eller ind i det rum, der hedder "Hurlumhej" (for sådan lissom at markere, hvor underlige drenge er, ikke?), og begge steder er det de unge pædagogmedhjælpere, der passer dem.
Ifølge en kvindelig forsker fra Danmarks Pædagogiske Universitet, så er vores normering i børnehaverne meget høj i international sammenhæng, idet vi bruger den amerikanske normering i modsætning til tyskere, hollændere og andre, der bruger en noget mere restriktiv normering (dvs. færre pædagoger i forhold til antal børn).
MEN, siger hun, børnene har ikke særligt meget fornøjelse af det og ender med at blive passet/set efter af pædagogmedhjælperne, fordi pædagogerne laver alt muligt andet end at tage sig af kunderne i butikkerne.
Hun havde besøgt en masse børnehaver, og normeringen var i orden overalt - men ungerne fik ikke lært at fastholde opmærksomhed (koncentration), og alt det andet, som omgang med voksne skal lære dem.
De bliver forvirrede, rodløse, kortsigtede, ukoncentrerede, voldelige og alt det andet som vi kan se hver dag på gaden og i hjemmene.
Så drengene render rundt og leger uden tilstrækkeligt med voksne omkring dem, mens pigerne sidder stille og roligt inde i hyggerummet sammen med de kvindelige pædagoger.
En af pædagogmedhjælperne jeg talte med om det fortalte mig, at hun kun lige kunne sørge for, at de der 15-20 unger hun holdt øje med ikke slog hinanden ihjel, men mere var der ikke tid til.
Hun sagde også en del ting om det faktum at det altid (kun) var hende, der skulle holde øje med ungerne ude på legepladsen :-).
Anne Knudsen fremhæver i sin bog fra 1996, at når hun holder taler for store forsamlinger af kvinder (typisk offentligt ansatte) har hun nogle gange givet dem en opgave:
Brug ét minut på at tænke over, hvilke typiske mandlige træk eller karakteristika de finder positive...
Hun skriver, at de aldrig kan finde på noget.
Nogle få er kommet op til hende senere og har fortalt om arbejdssituationer med mænd, hvor det kun handlede om opgaven (og det kunne de lide).
Nogle få bliver kede af, at vi er kommet derhen at alt kvindeligt er positivt og alt mandligt er negativt.
De fleste er ligeglade eller glade.
Så det er et pigesamfund vi har fået os. Også i uddannelserne.
Så drengene kan vælge enten at blive piger eller gå på gaden. Jeg bøjer mig i støvet for dem, der går på gaden. Respekt til dem, selvom de sikkert ikke er bevidste om, hvorfor de er nødt til at melde sig ud af kvindesamfundet.
Så pigerne får uddannelserne, og det ser man jo formelt på i det offentlige, hvorfor de har nemmere ved at få jobs dér.
Derudover fremhæver en kvindelig, dansk forsker, at kvinders meget større sygefravær skyldes ting som usikkerhed om, hvad der er planen for dem i biksen og usikkerhed om, hvad der er ledelsens plan for biksen.
Den usikkerhed kan de jo undgå ved at blive ansat i kommunen fremfor i en lille, privat biks, der er udsat for markedskræfterne...
Så alt i alt er det mændene, der rammes af arbejdsløsheden nu. Og mange af jobbene vi mister i denne omgang kommer ikke igen.
Så enten skal vi finde på noget nyt eller også ender vi med en ret interessant situation, hvor alle vi mænd går rundt ude på gaden og kvinderne sidder på kommunekontoret.
Hvad kan Amino'er bruge det til? Udover at være endog MEGET stolte over, at I GØR noget ("Man er hvad man gør", sagde en direktør engang til mig).
Det skal jeg sige jer:
Der er et KÆMPE-potentiale derude af unge mænd (18-24, typisk), der BRÆNDER efter at få lov til at lave tekniske/nørdede/geekede ting, såsom at programmere eller bygge dimser eller opfinde.
De er bare SÅ glade for at få lov at lave sjove ting og hjælpe andre med det.
Og de er billige og arbejdsivrige og fleksible og sjove.Og TOP-motiverede, hvis man bare vil give dem chancen for at ARBEJDE.
Mange er villige til at arbejde gratis til gengæld for muligheden for at kunne arbejde med tekniske dimsedutter og andre mænd af samme støbning.
I finder dem udenfor uddannelsessystemet og I finder dem også indeni uddannelsessystemet, hvor de er ved at gå til i frustration over sniksnakken og udvandingen af det faglige miljø uden at de har erkendt det.
Dæk deres transportomkostninger. Hold fester med dem og deres ligesindede. Lav sjove ting.
Så kan de måske holde deres uddannelseshalløj ud LIDT længere.
Så kan vi måske få nogle højt-/veluddannede ud i systemet, som ikke partout vil ansættes i det offentlige.
Så kan vi måske begynde at tjene penge på nye ting, som vi kan sælge til udlandet.
Så kan vi måske få overskud til at kunne rette op på Det Gode Skib Dannevang.
Hvem vil være uddannelsesdiktator?