Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Design & Produktudvikling Hvornår og hvordan bruges en produktdesigner?

Hvornår og hvordan bruges en produktdesigner?

1.980 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
28 July 2015

Kreativitet bliver ofte betragtet som en sløret, upræcis og uforudsigelig proces, og det rigtigt. Og det er også rigtigt, at netop det slørede, upræcise og uforudsigelige indeholder et enormt potentiale for udvikling og succes.

At udvikle en ny ide og et indhold og formsprog der passer til opgaven, er til at begynde med en meget åben proces, alt kan lade sig gøre, intet er umuligt og netop derfor er idéer også ret skrøbelig. Skrøbelige idéer kan hurtigt skydes ned. Der er mange ukendte faktorer, som man kan stille kritiske spørgsmål til, spørgsmål som slet ikke kan besvares, fordi der ganske enkelt ikke er taget stilling til dem, endnu. 
På det personlige plan kan det være en irrationel og skræmmende proces at forfølge en ide, tvivlen melder sig; Er idéen virkelig så god? Vil den blive en succes? En naturlig nervøsitet melder sig.

Hvordan forvandles tvivlen til et aktiv med potentiale? 
Når det drejer sig om at udvikle en ide, er der er ikke noget sted, der er mere rigtigt at starte med, end et andet. Det kan være en konkret opgave der stilles, på baggrund af et erkendt markedsbehov, et implicit eller eksplicit ønske fra brugerne, en hul i produktporteføljen, en ny produktionsmaskine, et nyt materiale, mulighederne er mangfoldige. Andre gange kan det føles det som om ideen kommer dumpende ned fra en klar himmel, altså at ideen starter med en intuition … men hvad er intuition? 
Vi bevæger os rundt i verden gennem vores sanser, som konstant fylder os med indtryk, observationer og informationer, nogle gør vi os bevidste andre bliver ganske enkelt sorteret fra, kategoriseret som uden betydning, en flygtig tanke. Men hjernen har et registreret dem! Når vi modtager nye indtryk, så sker der en gang imellem noget forunderligt, nemlig at de tidligere indtryk bliver gendannet og kombineret med de nye indtryk. Der opstår en ny betydning, en ny sammenhæng og mening er skabt. Voila! Genius er opstået.

Hvordan skabes resultater ud fra din idé?
Det tager kun et par sekunder! at vurdere og beslutte, om et produkt er attraktivt og nyttigt. Derfor er udseende, design og funktionalitet afgørende for accept og succes for dit produkt ... og du kommer til at stå over for mange konkurrenter som gør det rigtig godt.
Få designeren på banen så tidligt som muligt, design er meget mere end formgivning og styling. For at opnå et succesrigt samarbejde og resultat, er det afgørende med gensidig tillid og forståelse. derfor er udgangspunktet for et frugtbart samarbejde, at skabe faste rammer med forventninger, mål, milepæle, budget, produktion, materialer, distribution, marked og brugere – også kaldet et Design Brief, hermed er grunden lagt for en kontrakt. 
En dygtig designer visualiserer idéer, tanker, og koncepter. Designeren kan i et tæt og fortroligt samarbejde, tage dig med gennem en proces, hvor der er rig mulighed for at eksperimentere og lege med ideerne, og samtidig med en kritisk gennemgang og analyse kigge på om de holder tæt, så de er modnet og klar til at komme på markedet.

Så mit bedste råd er, tro på din ide, vær inspirerende og gør dit forarbejde, de største succeser venter stadig på forløsning. Mulighederne ligger i det ukendte, i nye kombinationer af kendt viden, som med den rette struktur kan forvandles til successer.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Svend skriver Skriv dig op