Christina Klitsgaard

3 chokerende basale ting, du kan lære af din mor om e-mailmarkedsføring

2013-03-04T09:52:00Z

Min mor er 64 år.

Hun har ikke noget kørekort og har aldrig haft det.

Det eneste sted, hun nogensinde har siddet i en bil, er på passagersædet.

Hun har heller ikke noget dankort. Hun foragter netbank. Og hun er den eneste kunde i Spar Nords samtlige 115-16 filialer, som truer med at hæve hele sin formue og lukke kontoen den dag, de tvinger hende til at skifte bankbogen ud med et tarveligt hævekort i plastik.

Da internettet kom ringede hun til mig for at høre, hvordan hun fandt den kanal på sit tv. Og hun tror stadig, at en mail er noget, man henter i morgenkåbe ude i postkassen.

Hvis din mor ligner min bare det mindste, er hun nok et af de sidste mennesker, du vil ringe til for at få sparring på din e-mailmarkedsføring. Hun aner ikke hvad en splittest er. Og hun vil muligvis gætte på, at ROI er navnet på en ny spændende wok-ret.

Til gengæld mestrer hun 3 ting, som 9 ud af 10 af de virksomheder, jeg møder, kan lære meget af i deres e-mailmarkedsføring.

De er (chokerende) basale.

De er nemme at implementere.

Og det er fatalt, hvis du lader være.

[Ting nummer 1, du kan lære af din mor om e-mailmarkedsføring]: Du skal altid være der

Hvis din mor er et lige så kærligt og omsorgsfuldt menneske som min, så kan du nok godt være enig med mig i den her: Hun har altid været der for dig.

Hun ville aldrig åbne døren, kigge køligt på dig og h-a-m-r-e den hårdt i igen med et ’klar dig selv!’, før du overhovedet nåede at åbne munden.

Hun er der. Altid.

Præmissen for at få succes med din e-mailmarkedsføring er den samme: Du skal være der, når dine modtagere rækker ud efter dig. Det er grundregel nummer 1.

Alt for mange virksomheder er fraværende i deres e-mailmarkedsføring. Den største og mest fatale fejl, jeg ser, er den her: noreply@virksomhedsnavn.dk

Nyhedsbreve og kampagnemails sendt fra en ’noreply’ eller ’Do Not Reply’-adresse. ’Jamen, vi har 30.000 abonnenter – vi har ikke kapacitet til at gøre det anderledes’ eller ’Jamen, jeg orker ikke at få alle de autosvar ind i min indbakke’.

Så drop e-mailmarkedsføring. Virkelig. Og gå over til annoncer. Eller tv-reklamer. Eller busreklamer.

Virksomheder, der bruger ’noreply’-adresser …

Baserer deres e-mailmarkedsføring på envejskommunikation.

God e-mailmarkedsføring er baseret på dialog. Envejskommunikation er ingen dialog. Det er en monolog.

Behandler deres abonnenter som en udgift så snart de gør noget, som ikke handler om at købe. For dem er feedback ikke gratis research på, hvordan de kan gøre det endnu bedre. Det er en udgift, som de ikke orker at bøvle med.

Gør deres abonnenter vrede; og sure abonnenter nøjes ikke bare med at lade være med at købe noget, de klikker på ’spam’-knappen.

Gør som mor:

Vær der for dine abonnenter når de griber ud efter dig. Skift din ’noreply’-adresse ud med et ægte menneske. Opret en e-mail-adresse, dine modtagere kan trykke ’besvar’ til – og lad gerne et rigtigt navn optræde som afsender.

Fx sådan her: ole@firmanavn.dk

Vil du give den en ekstra skalle på nærværs-kontoen, så skriver du også under med Ole inde i mailen. E-mailmarkedsføring er dialog mellem to mennesker. Den, der sender og den, der modtager. Også selv om der er 140.000 andre, der får samme mail i samme sekund.

[Ting nummer 2, du kan lære af din mor om e-mailmarkedsføring]: Du skal bekymre dig

’Pas på når du cykler i dag. De siger, at cyklisterne kører vildt i København’.

Sms’en var fra min mor (jo, sjovt nok har et af hendes børnebørn med succes lært hende at bruge en mobil). Den tikkede ind, mens jeg var i bad tidligt om morgenen på hotellet, sidst jeg var i København for at undervise. Hun hader det. Altså det faktum, at jeg altid lejer en cykel på hotellet og cykler gennem indre København i morgenmyldret til kursusstedet.

Grin bare. Jeg gjorde. Men jeg blev da også lidt varm indeni …

Forestil dig, hvad der ville ske med din ROI, hvis dine e-mails bar karakter af ægte omsorg og bekymring.

Det er ikke så svært, fx ville jeg mægtig gerne have haft en omsorgsfuld mail fra Toyota da jeg for et par år siden investerede i en RAV4. Du ved sådan en firehjulstrækker med en noget mindre bagrude, der sidder en del højere oppe end i en personbil. Fire (4!) gange i løbet af den første måned, jeg havde den, bakkede jeg ind i det samme træ på vores stikvej. Fjerde gang, jeg dukkede op på værkstedet med en smadret bagende, sagde mekanikeren til mig: ’Du skal ikke være så ked af det… det sker faktisk for de fleste (kvinder) når de skifter til en firehjulstrækker. Indtil de har lært den at kende’.

Dét ville jeg da gerne have haft en mail om fra Toyota. Bare noget med:

’Christina, tillykke med din fine nye bil – vi ved, at der er stor risiko for, at du lige om lidt torpederer det samme birketræ syv gange. Det synes vi, ville være rigtig synd for både dig og bilen, så her er en ’how to bakke i en firehjulstrækker’-guide, som vi tror, du vil blive glad for. Den kan i hvert fald spare dig for en del værkstedsregninger (og hån fra din mand). Kør forsigtigt. Vi elsker dig. Kærlig hilsen Toyota.

Gør som mor:

Udvis bekymring og ægte interesse for dine abonnenter. Hvilke udfordringer kan dine kunder fx tænkes at have i forbindelse med det, de køber hos dig? Og på hvilken måde kan du forebygge/imødekomme de udfordringer via mails? Kig på de kunder, som allerede har købt hos dig: Hvilken information kan du sende dem på mail efter, de har købt hos dig, så de a) vil få endnu større udbytte af det, de har købt og b) samtidig oplever dig som ægte interesseret i, at de rent faktisk bliver glade for produktet? Er du helt blank, så spørg dem.

[Ting nummer 3, du kan lære af din mor om e-mailmarkedsføring]: Du skal forskelsbehandle

Enhver god mor forskelsbehandler sine børn. Min mor gør, og har altid gjort det.

Da min bror flyttede hjemmefra lavede hun mad til ham og frøs det ned i portioner. Hun vaskede også hans tøj. Hun vidste, at den slags husligheder ikke var hans stærke side. Jeg har aldrig fået så meget som en gryderet af min mor. Til gengæld lå der ret ofte en kuvert med hundredekronesedler i min jakkelomme, når jeg som ludfattig 18-19-årig havde besøgt hende. Hun vidste, at jeg altid manglede kontanter.

I e-mailmarkedsføring kaldes den slags segmentering. Dine abonnenter er ikke ens. Derfor skal de heller ikke tilbydes det samme. Forestil dig, at du fx driver en butik eller webshop med løbeudstyr. Halvdelen af dine kunder er ambitiøse, mandlige maratonløbere. Den anden halvdel er sådan nogen som mig, der stadig sidder i sofaen og kigger på æsken med løbesko, der aldrig har været pakket ud.

Vores behov kan ikke være mere forskellige. Mens du kan ramme den mandlige maratonløber med specialiserede mails med nørd-udstyr, der hjælper ham til at præstere endnu bedre, så vil jeg bare gerne vide om den der løbebuks også findes i pink, og hvordan i alverden, jeg overhovedet får både den og løbeskoene på og kommer op af den sofa?

Prøv at skriv til os begge to på en gang. Du vil ikke ramme nogen af os.

Gør som mor:

I hvor høj grad forskelsbehandler du dine abonnenter? Hvis du lige nu har en stor liste, som de alle sammen er stuvet ind på, så opret underlister – og inviter dine abonnenter til at skrive sig op på dem, der matcher deres behov bedst. Kig også på dit website: Kan du allerede der give nye abonnenter mulighed for at skrive sig op til målrettet information om lige netop deres specifikke behov?

Grundreglerne i e-mailmarkedsføring er ikke raketvidenskab. Vær tilstede, vær ægte og udvis forskelsbehandling. Ligesom mor.

Disse 5 mennesker læser dine mails

2012-12-17T08:51:00Z

I dette blog-indlæg vil jeg præsentere dig for 5 mennesker, der læser både dit, mit og alle andres nyhedsbreve i hele verden. Og give dig forklaringen på hvorfor, det er afgørende, at du kender dem.

Men først en lille historie:

 For et par år siden blev jeg ringet op af en bank.

(Det sker desværre jævnligt, men det er en anden historie).

Den her bank var ikke min egen.

Det var en bank med et stort blankpoleret hovedkontor langt væk fra den lille jyske provinsby, jeg bor i.

Og det var en bank, som var godt og grundigt træt af det.

Kørt sur i at sende mails.

"Hver gang, vi inviterer vores kunder til et arrangement, så kommer der alt for få – vi forstår det ikke, det er jo ikke noget, de skal betale for. Og de får pindemadder", pointerede bankens marketing-dame.

 Medarbejderne synes også det var irriterende.

Selv dem, der arbejdede i kassen, og som intet havde med bankens fine arrangementer at gøre, synes det var op ad bakke.

For når banken havde sendt en e-mail ud om et arrangement, som kun få responderede på, så blev de søde damer i kassen og alle andre medarbejdere sat til at ringe rundt til kunderne og rykke dem for et svar:

"Nå, hvad så – kommer I, eller hvad? Vi har pindemadder. Og pæne bukser på".

Det bryder bankfolk sig ikke om.

Jeg tror faktisk ikke nogen slags mennesker bryder sig om det.

Og endnu færre bryder sig om at blive ringet op af deres bank.

Det plejer ikke at være godt nyt.

* * *

Jeg bad om at få lov til at se deres seneste mail.

Da den landede i min indbakke vidste jeg med det samme, hvad forklaringen var.

Banken begik den fatale fejl, som jeg også ser mange andre mail-skrivere begå:

De skrev kun til den ene af de 5 bevidstheds-typer, der findes på enhver e-mailliste.

Det er den type, jeg kalder type 1. Eller Bevidste Bent.

Han er kunden, eller abonnenten, som allerede ved alt om afsenderens produkt eller ydelse. Han skal bare have et godt tilbud – eller i dette tilfælde en invitation – så slår han til.

Problemet er bare, at der ikke er ret mange Bevidste Bent’er på en e-mailliste.

De fleste af de mennesker, som modtager dine, mine og bankens mails, er ikke klar over, hvad vores produkter eller ydelser præcist kan gøre for dem. Og når de ikke ved det, så kan tilbuddet være nok så godt – hvad ska l da med det?

Lad os tage et eksemplet fra banken:

En af deres mails var en invitation til et foredrag om nye arveregler.

Kedeligt? Muligvis.

Men relevant for en stor gruppe af deres kunder. Mange nok til at fylde alle stole til foredraget. Og rydde alle fade med pindemadder.

Problemet var bare, at størstedelen af deres modtagere ikke kunne se at, det var vigtigt for dem at vide noget om de arveregler. Fordi, deres bevidstheds-niveau var lavere end bankens.

De synes, det var vigtigere at putte deres børn den aften.
Eller tage til forældremøde ovre i skolen.
Eller løbe en tur i skoven.
Eller se en god film og drikke et glas rødvin med deres partner.

Herregud. Ingen er døde. Endnu.

* * *

Det er dem, jeg kalder type 2, 3, 4 og 5:

Bent vil bare have dit tilbud – Linda aner ikke hvad dit produkt kan gøre for hende

Type 2: Produkt-Per – kender godt nok til dit produkt eller din ydelse, men han ved ikke rigtigt hvad, det egentlig kan gøre for ham.

Type 3: Løsnings-Linda – ved hun har et behov, men hun er ikke klar over, at dit produkt eller din ydelse kan løse det behov for hende.

Type 4: Problem-Pernille – ved at hun har problem, men hun aner ikke, at der findes en løsning på det, hverken hos dig eller andre.

Type 5: Ubevidste Ulrik – ved ingenting. Hverken at han har et behov, et problem, eller at der findes en løsning på det.

Skriver du kun til Bevidste Bent rammer du altså statistisk set kun hver femte af dine læsere.

Da banken blev opmærksom på de 5 bevidstheds-typer skete der ting og sager.

I stedet for at fokusere på et foredrag, en dato og et fad med pindemadder omlagde de deres strategi til at tale om de problemer, deres kunder havde – eller kunne risikere at få. Og om de løsninger, de kunne skabe for dem.

Så blev fadet med pindemadder ryddet.

 Og de søde damer ved kassen fik igen lyst at gå på arbejde.

Før du sender din næste mail, så spørg dig selv ...

1) Hvad vil jeg sælge her?
2) Hvilket behov, problem eller udfordring, som min kunde muligvis ikke er opmærksom på, løser mit tilbud?
3) Hvordan kan jeg kommunikere det så klart, at også kunden med det laveste bevidstheds-niveau tydeligt ser pointen?

Du vil muligvis blive overrasket over responsen.

* * *

God fornøjelse!

– Christina

E-mail-marketing ferie-tip: Fang dem på mobilen

2012-07-18T08:00:00Z

Hvis du sender e-mails ud i disse uger, så får du sikkert en hel del 'Jeg er på ferie'-autosvar retur. (Heldige dem der har været så forudseende at booke en billet til solen).

Det betyder heldigvis ikke at du ikke kan eller skal e-mailmarkedsføre dig i ferien hvis du har et relevant og aktuelt tilbud eller budskab.

Det betyder bare at mange af dine kunder læser mails på mobilen. Mens de sidder ved poolen og holder øje med ungerne i vandet. Mens de sidder i skyggen på den lokale tapasbar. Eller mens de sidder i sommerhuset i Blåvand og venter på at regnen vil stoppe.

Når de henter mails ind på mobilen, er det første de ser, selvfølgelig din emnelinje, men mange mobiltelefoner er indstillet så dine kunder også kan se de første 3-5 sætninger uden overhovedet at åbne din mail.

Det kan du 'udnytte' i din e-mail-markedsføring ved at bruge din pre-header strategisk.

Din pre-header er den linje der står øverst i dit nyhedsbrev. Typisk er den indstillet med en standard-tekst a la 'Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig på [adresse på dit website]. Ser mailen underlig ud? Klik her og se den i din browser'.

Det geniale ved at bruge pre-headeren er at du kun kan sige meget lidt i din mails emnelinje. Men når du integrerer pre-headeren, kan du folde dit budskab endnu mere ud og dermed friste flere til at åbne.

Herunder er 3 hurtige tips til hvordan du oplagt kan bruge din pre-header strategisk:

Tip 1: Skriv telefonnummeret

Hvis du i din emnelinje kommunikerer et helt konkret tilbud, så brug din preheader til fx at skrive telefonnummeret dine læsere skal ringe på for at få fingre i det.

Fx sådan her: 'Ring til os på tlf [indsæt nummer] for at få tilbuddet'.

Hvis tilbuddet er tidsbegrænset (er de fleste ikke det?), så inkluder den information i den pre-header.

Fx sådan her:

'Ring til os på tlf. [indsæt nummer] inden kl. 18 i dag for at få fingre i tilbuddet'.

Det eneste dine læsere skal gøre, er at klikke på nummeret for at ringe. De behøver altså ikke engang at åbne din mail.

Forestil dig fx at du driver en restaurant – en smart måde at præsentere dagens menu på.

Tip 2: Skriv din næstbedste overskrift

Hvis dit nyhedsbrev indeholder en artikel eller en guide, så skriv din næstbedste emnelinje i pre-headeren.

Emnelinjen til dette nyhedsbrev er:

'E-mail-marketing ferietip: Fang dem på mobilen'

Og i min pre-header skriver jeg:

'En mini-guide til hvordan du får flere til at åbne dine mails på mobilen'.

Hvis nummer 1 ikke får dem til at åbne, så gør nummer 2 måske.

Tip 3: Link til din mobilvenlige version

Hvis du har en mobil-version af den landingpage du vil have dine læsere til at gå over på fra dit nyhedsbrev, så link til den mobile version i din pre-header og til den almindelige version inde i selve mailen.

Du vil muligvis opleve en markant større konvertering.

* * *

Det er super nemt at bruge pre-headeren strategisk i din e-mail-markedsføring. Og husk: Der er ingen grund til kun at gøre det her i ferien. Der går rygter om at tre fjerdedele af os bruger vores mobiltelefon til at læse mails. Hele året.

God fornøjelse – og god ferie hvis du har mere til gode. Selv er jeg helt nede i gear til midten af august. Men jeg læser da mails. På mobilen.

Christina

[Hvor kan du bedst sælge]: På sociale medier eller via mails?

2012-06-01T08:00:00Z

Tryk 'synes godt om' – og vind ...

'Tryk 'synes godt om' inden middag – og deltag i konkurrencen om ...

'Tryk 'synes godt om' – please, please ...

Du kender dem sikkert.

De utallige opfordringer og sukkende bønner på Facebook om at 'synes godt om'.

Tryk synes godt om Bennys Biler

Tryk synes godt om Toves Tekstiler

Tryk synes godt om ... og ... well – bare tryk for pokker!

Men virker det? Sælger det? Konverterer det?

Hvis du er i tvivl, så er du ikke den eneste.

I morges fik jeg en venlig mail fra 'Claus' – en (tro)fast læser af mit nyhedsbrev.

Prøv at høre her hvad han skriver:

'En kollega og jeg har diskuteret hvorvidt et nyhedsbrev bør eller skal være baseret på mails (a la dit) eller om man skal konvertere det hele til Sociale Medier (f.eks. LinkedIN)…? Har du et godt argument eller bud…? Umiddelbart er det ikke særlig effektivt at håndtere det begge steder, da det blot har en tendens til at give dobbeltarbejde…'

Her er mit svar:

Sociale medier er som udgangspunkt ... s-o-c-i-a-l-e medier. Det gælder Facebook. Det gælder Twitter. Det gælder LinkedIn. Og alle andre sociale online-medier.

Det er her vi udveksler og deler bageopskrifter, løbeskader, kærlighedsop- og nedture, børneopdragelse, interessante links på nettet – og nogle af os kommer af med fugle, fisk og hunde vi alligevel ikke har plads til i vores liv.

(Jo, jeg har engang foræret min søns 3 guldfisk med tilhørende sugemalle til den første der rakte hånden op).

Men ...

Vi kommer der for at være – sociale. Ikke for at blive solgt til.

Forestil dig at du er rejst på ferie med familien. Du sidder på en fantastisk restaurant, nyder den lokale mad og vin, skuer ud over Middelhavet ... og skal lige til at fortælle din kone hvor højt du elsker hende, og hvor meget du drømmer om at kvitte det s*ide job og flytte ind i en spansk hasienda med skæve trapper du kan gå nøgen rundt i resten af dit liv ...

... og ritszj (!) – så står han der: Med Rolex-ure, Lacoste-polo'er og alt i bling-bling-halskæder:

"Where do you come from? Denmark? Ah (!) – I have a cousin there ..."

Det er selvfølgelig en grov overdrivelse. Men princippet er det samme: Du gider ikke at blive solgt til når du går ud for at spise, lige så lidt som du gider at blive solgt til når du går på sociale medier for at connecte med andre mennesker.

Så nej: Sociale medier er ikke stedet du sælger.

Det gør du med e-mails hvor dine abonnenter selv – og frivilligt – har skrevet sig op til at høre fra dig og dermed også om det du tilbyder.

Betyder det så at Claus skal glemme alt om LinkedIn?

Nej, for pokker da! E-mails og sociale medier er en ekstrem powerfuld cocktail. Hemmeligheden ligger i hvordan du får de to medier til at spille sammen i din markedsføring.

Det kan du gøre på mange måder (også uden dobbeltarbejde) – herunder er 3 af dem:

Tip # 1: Del dit gode indhold på sociale medier

Brug sociale medier til at give godt indhold væk. Jo bedre dit indhold er, jo mere flittigt vil det blive delt.

Dit indhold kan være mange ting, fx:

Et interessant link
En video
En artikel
Et blogindlæg
En guide
En mini-rapport
En quiz, en test, et fedt citat – fortsæt selv listen ...

Har du fx skrevet et nyhedsbrev, så del det selv på sociale medier i samme øjeblik du sender det ud til dine læsere.

Er det dobbeltarbejde? Nej, bestemt ikke.

Se fx hvordan ham her gør det:

Bemærk: Han skriver ikke "Så er der halv pris i webshoppen indtil midnat". Han deler – sandsynligvis (og forhåbentligt) – et interessant nyhedsbrev. At det så muligvis også indeholder et godt tilbud, markedsfører han som noget sekundært. Det er ikke noget hans followers præsenteres for før de kommer ind i hans e-mail.

Her er et eksempel fra min egen Facebook-profil, hvor jeg bruger samme metode:

Tip # 2: Få dine modtagere til selv at dele

Der er ikke noget bedre end når andre deler dit indhold på sociale medier. Hvis det giver mening for dem, så gør de det.

Prøv at se her hvordan et af mine nyhedsbreve (det er et dårligt screendump fra mit udsendelsessystem, beklager kvaliteten) blev delt 55 gange:

Tip: Hvis du vil have din læser til at dele, så indsæt ikke kun link til sociale medier. De små blå ikoner i dit nyhedsbrev gør det ikke alene. Suppler med et call to action a la det her: "Kunne du li' dette nyhedsbrev, så del endelig med vennerne".

(Sprog og tone afhængig af din målgruppe, selvfølgelig).

Tip # 3: Gå efter abonnenter – ikke 'likes'

Hvad vil du lige med alle de 'likes'?

Få dem hellere over på din mailliste hvor de faktisk er købsstemte – og forventer at du ind i mellem rent faktisk har noget at sælge.

Du kan fx gøre som dette firma, bruge sociale medier til at konvertere læsere til dit nyhedsbrev:

... Og husk: Sociale medier kan gøre hvad der passer dem, med alle dine 'likes'

Facebook kan lukke din profil om en time hvis de har lyst. Uden at spørge dig (det er lige sket for en af mine bekendte. Uden varsel. Og uden pardon – av).

Linkedin, Twitter og alle de andre kan gøre det samme.

Men dit nyhedsbrev – din e-mailliste – er din. Ingen kan tage den fra dig. Ingen kan lukke din liste ned. Ingen kan knipse med fingrene og fjerne dit publikum fra dig mens du er til frokost.

Du er redaktør på dit eget medie. Byg det med godt indhold. Og leg med de sociale medier alt det du vil.

Men giv dem aldrig magten over din online-markedsføring.

Christina

[Den lille nørd-guide]: 6 supertips til at få flere til at åbne dine e-mails

2012-05-22T10:31:00Z

Rygter har svirret om at e-mailen er død.

Det er omtrent lige så stor en overdrivelse som at påstå at tyngdekraften er forsvundet når vi står op i morgen tidlig. Eller at solen aldrig står op igen når den går ned i aften.

E-mail-markedsføring slår klassisk markedsføring med meterhøje bølger. Det er den mest direkte form for markedsføring jeg kan komme i tanke om (og den billigste). Du kan nå titusindvis af modtagere med et enkelt klik – og gør du det rigtigt, får du øjeblikkelig respons. Også af den slags der kan måles og vejes på en bundlinje.

I min egen forretning eksploderede min indtjening med 115 % det å, jeg begyndte at markedsføre mig med mails. Og i de 3 år jeg har rådgivet selvstændige og virksomheder i mailmarkedsføring, har jeg gang på gang set dramatiske resultater (senest en lille restauratør som aldrig før havde skrevet ét eneste nyhedsbrev. På sin allerførste mail, og den var langt fra ’perfekt’, lavede han 35.000 kroner – og som han skrev til mig ’det havde kostet ham under 150 kroner’).

Men.

Hvad er alle anstrengelserne værd hvis din e-mail aldrig bliver åbnet? Eller kun åbnes af under halvdelen af dem du sender til? Eller foruroligende færre endnu?

Av… (!)

Mange af de virksomhede jeg møder, ømmer sig over alt for lave åbningsrater. (Og så kan jeg godt forstå de dømmer e-mailen død).

Hvis du genkender problematikken, så er det muligvis fordi du har overset den psykologi du og din e-mail er oppe imod, i det øjeblik du trykker på send-knappen.

Jeg kalder den ’hvad-rager-det-mig’-psykologien.

’Nyhedsbrev nummer 117 fra [afsender]’

Hvad rager det mig?

’Så er der nye varer i shoppen!’

Hvad rager det mig?

’Liselotte er tilbage fra barsel’

Hvad rager det mig?

Kan du se pointen? De 3 eksempler er fra min egen indbakke og handler alle sammen om afsenderen, men giver ikke modtageren en eneste grund til at åbne den mail. Og slet ikke nu og her.

Desværre en klassisk fejltagelse.

Men.

Her er hvad du er oppe i mod når du sender din mail:

Hvert eneste sekund døgnet rundt bliver der sendt 2,8 millioner mails.

Det betyder at også dine modtagere er ved at d-r-u-k-n-e i mails. Og dem de allerhelst vil åbne, er dem de modtager fra familie og venner, fra kolleger og chefer, fra deres børns skole, fra deres kærester, mænd og koner – og fra deres elskere og elskerinder … (jo, ifølge utroskabsstatistikkerne er 3 ud af 10 af dine læsere involveret i den slags. Om du vil forholde dig til det eller ej).

For at få succes med din e-mailmarkedsføring må du altså allerførst lægge en strategi der får dine modtagere til at åbne din mail. Det kræver kun én ting: At du skriver din emnelinje på en måde så din modtager a) føler sig fristet til at åbne den nu med det samme, og b) i høj grad føler at det ’rager ham’.

Her er en håndfuld tips:

1. Skriv til din modtagers hjerne (og hjerte)

Ikke sådan her: ’Workshop for par’

Men sådan her: Forstår din partner dig ikke? Find ud af hvorfor …

2. Pir nysgerrigheden

Fx sådan her:

’68 procent af alle mænd har den. Har du den også?’

3. Vær personlig – og dril (lidt)

Fx sådan her:

’Jeg har booket et hotelværelse til os’

(Emnelinjen stammer fra et af mine egne gamle nyhedsbreve – åbningsraten var skyhøj. Og jeg løj selvfølgelig ikke: Jeg HAVDE booket et hotelværelse. Til de 8 læsere der hurtigst tilmeldte sig et meget lille kursus jeg holdt på Hotel Ferdinand i Århus. Vi endte med at blive 26, så jeg måtte finde et nyt og større sted).

4. Skriv de vigtigste ord inden for de første 30-35 anslag

Ikke sådan her: ’Hele dagen i dag giver vi dig halv pris på din nye vinterjakke

Men sådan her: [I dag]: Få halv pris på din nye vinterjakke

5. Tænk kontekst

Din emnelinje skal kun én eneste ting: Sælge lysten til at åbne din mail. Har du fx en video du gerne vil dele med din læser, så skriv fx sådan her i emnelinjen:

[Video]: Du vil tabe kæben!

* * *

6. Keep it short

Fx sådan her:

’Hvad rager det mig?’

… eller som der stod i emnelinjen i en af de mails, jeg modtog for ikke så længe siden:

’Det vil jeg da skide på!’

Da jeg åbnede, faldt 10-øren: Det var et slagtilbud på et væghængt toilet …

* * *

Undgå at falde i ’Hvad-rager-det-mig’-fælden. Forskellen på en god og en dårlig emnelinje kan være helt op til 50 procent i åbningsrate.

God fornøjelse!

Christina

2012-trend: Har du modet til at være flawsome over for dine kunder?

2012-01-09T10:00:00Z

Jeg kører sommetider over for gult.

Nogle gange aner jeg ikke hvad jeg skal skrive om.

Jeg er bange for at dø.

Engang parkerede jeg 2 kilometer væk fra min kunde og tog en taxa resten af vejen, fordi jeg var flov over min bil.

Så er det ude …

* * *

Det føles slet ikke så tosset. Altså at være ærlig. Bare en lille smule. Mere. Ærlig. Det kaldes flawsome. Og det er den nye sorte. Trendfirmaet Trend Watching, der lever af at spotte upcoming forbrugertendenser, spår at en af de allerhotteste trends for 2012 er at være Flawsome.

FAKTA: Flawsome er en sammensmeltning af det engelske ord ”flaw” (svaghed/fejl) og ”awesome” (fantastisk), og det betyder, at det bliver cool at turde flashe sine fejl og mindre flatterende sider.

Når man driver egen forretning, er det fristende at tænke, at man for at vinde både kunder og goodwill, kun skal vise sit bedste ansigt udadtil. Men dine kunder gider ikke høre om hvor "fantastisk" alting går i din virksomhed, hvor "perfekt" du gør det, og hvor "ufejlbarlig" du er.

Tværtimod.

Kunder er trætte af firmaer, der pudser glorien og fremstår perfekte og ufejlbarlige. Det virker uautentisk, og vi bliver mistroiske og mister tilliden til dem. Fremover vil vi ikke længere forvente at virksomheder - hverken store eller små - skal være fejlfri. Der vil vi hylde, tale om og lægge vores penge hos dem, der tør være flawsome – altså menneskelige, på godt og ondt.

 Jeg tror på, at det har været sådan længe. Inde under den perfekte lak. Vi har bare forført os selv og hinanden til at tro det modsatte. At ’perfektion’ sælger. Eller i hvert fald bildt os det ind.

 Et godt eksempel på, at det allerede har virket længe at være flawsome, er den amerikanske butikskæde (for at være ærlig, så har jeg glemt navnet), som sidste år havde fået over 1.000 dunjakker hjem. De viste sig desværre bare at være i en rigtig dårlig kvalitet.  Kæden indrykkede en annonce med en overskrift tæt på den her:

'Vi har fået 1.000 dunjakker hjem – kvaliteten er elendig, så vi sælger dem til spotpris’.

Alle jakker var udsolgt på få timer.

Et andet eksempel er pizzakæden Dominos, som i sommer lejede lystavlen på Times Square i New York og live-streamede - god som dårlig - kundefeedback via Twitter.   Hvad de fik ud af det, er der skrevet utallige artikler om. Prøv selv at google det.

Spørg dig selv:  Hvordan kan du turde være en lille smule mere “flawsome" i dit firma i 2012?

Er der nogen steder i din kommunikation og markedsføring, hvor kan du være mere menneskelig og mindre “rigtig”?

Dine kunder vil formentlig elske dig for det.

K.h.

 Christina

PS: Ærlighed er ifølge Trend Watchers kun ét af flere business buzzwords i 2012. Andre er: Autenticitet, empati, generøsitet, ydmyghed, modenhed og humor.

Sig bye bye til dine nyhedsbrevsmodtagere

2011-08-20T18:35:49Z

Tjekker du jævnligt hvor mange nyhedsbrevsmodtagere, du nu har på den der liste? (Ja, du gør – jeg ved det). Og har du det sådan lidt ligesom små børn har det med slikkepinde: Du vil meget nødig af med en eneste af dem (altså læsere, ikke slikkepinde).

Breaking news (for nogen):

Det kan du måske blive nødt til.

Why?

Fordi, der ude på Internettet *løber nogen små emsige hjemmeværnsklædte myrer rundt, som holder øje med dig og dit nyhedsbrev. De tager noter og registrerer bl.a.:

Hvor stor en del af dine modtagere, som ikke åbner dit nyhedsbrev

Hvor stor en del af dine udsendelser, som ikke kan leveres

Hvor mange, der anmelder dit nyhedsbrev som spam (Av!)

Jo flere inaktive modtagere, du har på dit nyhedsbrev – altså folk, som gang på gang ikke åbner det – jo større er risikoen for, at dit nyhedsbrev ender som – well … spam - eller slet ikke engang bliver leveret. Heller ikke hos dem, der sidder og hopper i stolen og meget gerne vil læse det.

(*I virkeligheden er der tale om filtreringsteknikker … og hvis du er helt vild tekniknørd og ikke kan sove i aften uden den tekniske forklaring, så vil jeg foreslå dig at slå et smut forbi google.com).

For dig – og mig – som bare vil vide hvad det her betyder i praksis, short and sweet:

Du skal rydde op på din liste:

Fjern de adresser, dit udsendelsessystem ikke kan levere til

Fjern dem, der ikke har bekræftet modtagelsen af dit nyhedsbrev

Og …

Sig bye, bye til de modtagere, som alligevel aldrig læser med. Du har ikke brug for at 2, 3 eller måske 500 modtagere ødelægger festen for de andre (og dig).

Sådan gør du:

Opret en ny nyhedsbrevsliste og opfordr i fx dine næste 3 – 4 nyhedsbreve dine læsere til at skrive sig op, hvis de fortsat vil høre fra dig. Dem, der efter sidste udsendelse IKKE har skrevet sig op, skal du glemme.

Ja, du KAN ende med at stå tilbage med en liste, der pludselig er skrumpet til halv størrelse.

So what?

De andre ville alligevel ikke noget med dig. Og jeg kan ikke sige det tit nok: Det er ikke antallet af dine læsere, der gør dit nyhedsbrev til en god forretning – det er kvaliteten af din liste, du skal interessere dig for.

Sådan får du 700 (eller flere) EKSTRA nyhedsbrevslæsere på få dage

2011-08-09T18:46:42Z

[Læs kun hvis du sælger viden og/eller rådgivning og sukker efter flere nyhedsbrevslæsere at markedsføre dig til]

Hvor mange læsere havde du på dit nyhedsbrev sidst du tjekkede?

500?

50?

Eller … suk … 5?

Tør øjnene.

Alle – ALLE (!) – er startet et sted. Med 1, 2, 3 … 10 læsere.

Og det ER slet ikke så svært at få den liste til at vokse. Fra 10 til 100 … fra 100 til 1000 og endnu flere.

Nogle af de tricks, som med garanti virker, har jeg allerede skrevet om i et tidligere indlæg. Det kan du i øvrigt (gen)finde lige her:

http://www.amino.dk/blogs/christinaklitsgaard/archive/2010/12/01/9-ting-der-f-229-r-din-fanklub-til-at-vokse.aspx

Men der findes ét trick, som slår dem alle. Èn eneste ting, du kan gøre, som vil få din liste at vokse eksplosivt – hurtigt:

Pak (noget af) din værdifulde viden til en e-bog. Eller en e-guide. Og giv den GRATIS væk.

Og nej, jeg mener ikke en roman på 544 tætskrevne sider. 15, 18 eller 22 sider er rigeligt.

Det er ikke størrelsen på din e-bog eller guide, der er afgørende. Det er den genvej, du giver mig, der gør forskellen.

Hvis du fx er ekspert i at hjælpe små selvstændige med at få deres historier i medierne, så skriv en e-bog om PR.

Du kunne fx kalde den:

7 (overraskende) tips, der får journalisterne til at tage din pressemeddelelse.

Eller:

'7 ting, du ALDRIG må sige når du kontakter en journalist’

Hvis du sidder med løsningen på hvordan jeg - endelig - kan komme af med de ekstra 5, 10 eller 15 kilo, der gør livet tungt og surt for mig – så skriv en e-bog om dét:

’Sådan smider du 15 kilo på 30 dage – UDEN tilbagefald’

Sådan skriver du trin for trin din e-bog:

1 – Forfat en titel, der kommunikerer en løsning på et problem, du VED din målgruppe har (Tip: Titler der starter med ’Sådan’ er ofte endda meget virkefulde’

2 – Skriv en kort intro, hvor du fortæller hvem, du er – og hvorfor du har skrevet denne e-bog. Hvis du selv har fx tabt dig 15 kilo med den metode, du har, så fortæl det – brug en side eller to på at fortælle din succeshistorie.

3 – Præsenter gerne din læser for et par cases: Fx 3 andre succeshistorier (folk, du har hjulpet til succes netop med den her metode)

4 – Fortæl kort hvilke trin, jeg skal igennem for at få succes med din metode.

5 – Præsenter mig for hvert trin. Har du fx 7 trin, så lav 7 afsnit – ét for hvert trin.

6 – Krydr med en håndfuld overordnede do’es and don’ts.

7 – Slut af med at fortælle din læser præcist hvad, han eller hun skal gøre lige nu for at komme godt i gang.

Om det virker?

Ja. Hvis dit indhold er godt. Og det, du giver mig, er værdifuldt.

Selv fik jeg – på ganske få dage - godt 700 ekstra læsere på det her site:

www.theworkbook.dk

Og som du kan se giver jeg kun ét kapitel af min e-bog gratis væk.

Kom i gang øvelse:

Er du stadig helt blank på hvad din e-bog kunne handle om? Så prøv at stille dig selv de her spørgsmål:

1) Hvilket problem, i forhold til det, du er specialiseret i, VED du bare, at din målgruppe virkelig, virkelig savner en løsning på?

2) Hvad er dit råd til dem?

3) Kan dit råd deles op i 3, 4, 5 eller flere ’sådan-gør-du’-trin?

4) Snup en kuglepen (eller tag din Mac med i enerum) og skriv!

God fornøjelse!

Christina

Test selv: Går dit nyhedsbrev med snydetrusser?

2011-03-23T22:38:06Z

En af mine gode veninder er single.

Af strategiske årsager har hun lige

investeret i en såkaldt slanketrusse.

Det kan ikke helt hidse mig op.

Jeg mener, hvad har hun egentlig tænkt

sig at stille op i det romantiske øjeblik når

han ligesom forventer, at hun smider masken,

kjolen – … og det, der er indenunder?

Hvis det virkelig passer, det der står på æsken, så kan

man nærmest gemme en fuldbåren tvillingegraviditet

i de stram-ind-trusser der.

Eller en campingvogn.

Eller et maveskind, som ligner noget, der BÅDE er blevet

torpederet af en campingvogn OG en 17-23 børnefødsler.

* * *

Jeg vil nødig være den, der står der med bar numse på dét gulv.

Og skal forklare hvad der lige skete der, mens jeg forsøger at samle

mig selv – og maven - op.

’Tænk lige på det’, sagde jeg til hende og nappede en flødekage mere.

Snydetrusser får ikke mænd til at forelske sig. Mere eller mindre.

Det er højest som at tisse i bukserne. Først bliver det varmt.

Bagefter er fornemmelsen klam. Og kold.

Når han smækker med døren og lover, at han ringer...

Forleden optrådte snydetrussen igen. På facebook.

En håndfuld selvstændige diskuterede livligt hvordan de

kunne få flest mulige til at skrive sig op til deres nyhedsbreve.

Flere af dem havde oplevet, at nogen mennesker glemmer at

bekræfte deres tilmelding til nyhedsbrevet på det link, som de –

af sikkerhedsmæssige årsager -efterfølgende modtager i deres

indbakke.

Møgærgerligt – I admit. For det betyder jo, at du ikke kan sende

dem dit ellers så labre nyhedsbrev.

Gruppen blev efter vild debat frem og tilbage enige med sig selv om,

at svaret måtte være ’at køre direkte tilmelding uden bekræftelse’.

Det synes jeg er at køre snydetrussen.

Dit nyhedsbrev skal ikke genere læsere, fordi det er nemt at tilmelde sig.

Det skal genere læsere fordi, det er a-t-t-r-a-k-t-i-v-t at tilmelde sig. Og

fordi det er ’damn’ attraktivt at læse.

Det er dit indhold, der skal bære romancen og skabe det langvarige forhold.

Godt indhold rygtes og spreder sig ligeså hurtigt i din målgruppe som sukkeret

i en flødekage eksploderer i din krop ved første bid.

Og hvad skal du så lige med en snydetrusse?

Hvis den er nødvendig, så er det nok fordi ’He is just not that into you’.

Christina

Sådan kan du med ét eneste ord (måske) få 30% flere til at åbne dit nyhedsbrev

2011-02-14T22:54:00Z

’Dét gør du bare ALDRIG igen!’

… sagde min veninde, da hun ringede mig op. Meget, meget tidligt i morges.

’Øhh … - gør HVAD aldrig igen?’, svarede jeg med så rolig stemme, som det nu er menneskeligt muligt at præstere når man bliver taget på sengen med sådan en morgensang. Blodet forsvandt lukt ned i mine bare tæer under dynen og mit hjerte slog en 83-90 ubehagelige saltomortaler, mens jeg panisk forsøgte at komme i tanker om hvilken ugerning, der mon kunne være tale om her.

’Ja, sender mig sådan en mail – for pokker!’

Jeg satte mig op i sengen med et nervøst ryk: ’Hvilken mail?’

’Den der, du sendte ud i går aftes. Med mit navn i emnelinjen. Det er bare SÅ kupon-hæfte-agtigt.

Så vågnede jeg. Og forstod.

Hun mente aftenens nyhedsbrev til min sub-liste (en særlig liste, jeg har ved siden af mit hovednyhedsbrev).

’Den her fik du ikke forleden, Charlotte’, hed den i emnelinjen. Altså den til hende. Den til Bo hed: Den her fik du ikke forleden, Bo’. Osv..

På min særlige liste har jeg – ifølge min harmdirrende veninde – begået den forbrydelse at bede om fornavnet på alle, der tilmelder sig den. Det betyder, at jeg med et helt enkelt klik kan sende personaliserede mails ud til mine læsere.

’Jamen ÅBNEDE du den så?’, spurgte jeg med iver – og en lille smule triumf - i stemmen.

’Ja, jeg gjorde sgu da så! Og tak for de der tips, du gav. Dem kan vi faktisk godt bruge på mit arbejde – men helt ærligt, du skal lade være med at gøre det igen. Jeg synes ikke, du skal skrive til mig som om, vi er venner. Øhh .. jeg mener du og jeg ER selvfølgelig venner. Men altså, alle de andre – det er altså for stygt at skrive sådan til folk, du aldrig har mødt’.

Charlotte plejer aldrig at åbne mine nyhedsbreve. Fordi, hun ligesom ikke synes, hun er i målgruppen (selv om hun godt nok lydigt modtager dem). Men det her, dét åbnede hun. Og læste oveni købet. Fra ende til anden. Og fik værdi, som hun kunne implementere direkte i sit daglige arbejde.

Hvorfor? Fordi emnelinjen var stærk nok til at få hende til at blive nysgerrig. Personlig nok til at hun ikke kunne lade være. Forskellen var ordet ’Charlotte’.

Prøv selv at se, hvordan emnelinjen fungerer med og uden navn:

a) Den her fik du ikke forleden

b) Den her fik du ikke forleden, Charlotte

Nu vil jeg selvfølgelig ikke opfordre dig til at bruge ’billige kupon-hæfte-tricks’ i din mail-markedsføring. Omvendt synes jeg du skal vide at lige præcist det her ’trick’ kan udrette mirakler for dig.

Skal vi tro på alt, hvad amerikanerne bilder os ind, så kan mails, som indeholder fornavnet på din modtager, betyde en 30 % højere åbningsrate.

30 %!

Gosh - forestil dig lige, hvad det vil betyde for dig og din forretning, hvis 30 % flere åbner dine nyhedsmails? Hver gang … !

Selv Charlotter, som ellers aldrig gider …

Har du mod på det, så prøv det af. Du kan fx lave en splittest på 5 procent af dine læsere:

Send en version uden navn til den ene gruppe, og en version med navn til den anden.

Og slå endelig på mailen til mig og lad høre hvad statistikken sagde.

Christina

PS: Jeg fik ikke andre sure opringninger den morgen. Til gengæld var der så meget respons i min indbakke fra glade læsere, at jeg brugte en time på at svare pænt tilbage. Måske havde Charlotte bare fået det forkerte ben ud af sengen …

PPS: Hvis du er blevet nysgerrig på den der særlige liste, jeg skriver om, så kan du finde den på www.theworkbook.dk. Skriv dig op – om ikke andet så for at få 9 gratis overskriftsmodeller fra min workbook. Du er velkommen til at afmelde dig igen med det samme. Sådan gør du: 1) Klik ind på www.theworkbook.dk, 2) ignorer den slibrige salgstekst, 3) Skriv dit navn og din e-mail i sign-up-boxen 4) modtag et link til gratis download– og 5) afmeld dig straks igen, hvis du ikke vil høre noget derfra nogensinde igen.

Test selv: Er dit nyhedsbrev verdens bedst prævention mod kunder?

2011-01-22T00:00:00Z

Hvis du nu solgte kondomer og gerne ville sælge rigtig mange af dem og have forrygende stor succes med det – ville du så prikke et hul i samtlige kondomer før, du solgte dem til dine kunder?

Det kunne (måske) være meget skægt. Og ville helt sikkert give en hel del PR. Men du ville nok ikke sælge ret mange kondomer. I længden.

Gætter jeg bare på.

Hvad et kondom lige har med dit nyhedsbrev at gøre?

En hel masse. Har jeg noteret mig. 9 ud af 10 af de nyhedsbrevsskrivere, jeg møder, bruger deres nyhedsbrev som prævention. Mod kunder. Uden at vide det. Og helt sikkert uden at ville det.

Et eksempel:

Du har købt – lad os sige - 25 havepavilloner hos en leverandør til en vanvittig god pris. Dem vil du gerne sælge i en hvis ruf, så du skriver et nyhedsbrev og sælger to, måske fire, havepavilloner.

Eller den her: Du har programsat et kursus med plads til 24 deltagere, men konstaterer slukøret efter ét nyhedsbrev, at kun sølle 5 tilmelder sig…

Jeg kan blive ved med at hive eksempler op af hatten. På slukørede, skuffede og modløse nyhedsbrevsskrivere, som ikke synes de sælger nok. I deres nyhedsbreve. Af kurser, havepavilloner, vandhaner, sko, hagesmække – fortsæt selv listen.

Selvfølgelig gør de ikke det. Et nyhedsbrev er lidt ligesom den der med to mennesker, der har brug for et kondom: Dine læsere skal varmes op, før de er klar til at springe på. Godt og grundigt. Vil du sælge 24 havepavilloner, så send mig 3, 4, 5 eller 6 nyhedsbreve. Om hvordan mit liv ville blive så meget mere fantastisk, hvis sådan et dyr stod ude i min have. Om hvordan Hanne og Leif har fået et helt nyt haveliv (og måske samliv?) efter de har fået en. Om hvordan, lige præcis den her pavillon vil kunne forlænge min sommer med adskillige uger hvert år. Om hvor mange millimeter regn, der ifølge DMI falder hver sommer i Danmark. Om hvordan, mit hus vil stige i værdi med den her pavillon i haven, osv. osv.

Det handler om at fortælle nøjagtigt den samme historie. Igen og igen. Pakket ind i forskelligt papir. Fordi, dine nyhedsbrevslæsere måske missede dit budskab første gang, Eller måske tænkte: ’Det lyder spændende’ – men så ringede telefonen og de glemte alt om det.

Det er ikke noget, jeg har fundet på. Det der med at din kunde skal påvirkes igen og igen.

Alle undersøgelser viser, at din kunde skal have serveret budskabet 5 – 8 gange.

Test selv: Er dit nyhedsbrev verdens bedste prævention mod kunder?

Prøv at kast et blik på de nyhedsbreve, du sendte ud i 2010.

Gik der lang tid mellem hver udsendelse? Længere end en måned? Og var det forskellige produkter/ydelser, du skrev om i hvert nyhedsbrev?

Ja?

Så bruger du kondom, når du skriver nyhedsbreve.

Det er heldigvis nemt nok at hive dutten af. Du kan starte med light-modellen, hvor du slet og ret følger op på dit nyhedsbrev 3 dage efter, du har sendt det ud. Bare ganske kortfattet.

Fx sådan her:

Hej Kaj,

Drømmer du også om at sommeren i Danmark bliver varm, tør og lang i år?

Ved du, at vi lige nu har et virkeligt hedt tilbud på netop sådan en sommer i vores shop?

Vi sendte dig det forleden. Og der er ikke mange havepavilloner tilbage.

Vi synes, du skal have chancen for at slå til mens der stadig er et par stykker på lager:

Klik her og se, hvor skøn din sommer kan blive for kun xxxx kroner.

Ps: Fik vi nævnt, at dit hus – den dag, du skal sælge det – ikke bliver mindre værd med sådan en herlighed i haven?

Det virker.

Så prik nu hul i det kondom.

Christina

5 uha-oplevelser, du skal lade være med at ødelægge dit (kommende) nyhedsbrev med

2010-12-22T22:07:00Z

1) Uha, jeg kan ikke skrive nyhedsbreve medmindre, jeg er i besiddelse af virkelig, virkelig ny og banebrydende ’aldrig set eller hørt før’-raketviden. Jeg mener, det hedder jo et NY-hedsbrev …

2) Uha, der lander mange nyhedsbreve i min egen indbakke, som er det rene SPAM. Hvis jeg begynder at skrive nyhedsbreve, så vil mine kunder blive stiktossede og anmelde MIG som spammer hurtigere end jeg kan nå at skrive ’undskyld’. I better not …

3) Uha, hvor har jeg svært ved at skrive når jeg skal formulere mig til mange mennesker på én gang. Jeg skal virkelig vende og dreje mine ord … det er så svært, at jeg får skriveblokade bare jeg tænker på det. Det findes der garanteret ingen kur imod ..

4) Uha, hvor skal man passe på med at stikke næsen for langt frem. Man kan så nemt få et gevaldigt slag over snuden. Jeg mener, hvem skulle lige interessere sig bare det mindste for, hvem jeg er og hvad jeg kan bidrage med i denne verden …?

5) Uuuha, hvor skal man have mange, mange, m-a-n-g-e læsere for at sælge noget som helst i et nyhedsbrev. Mindst tusinde. Har jeg hørt et sted …

Lad os aflive et par myter:

Aha ad 1)

Det hedder et nyhedsbrev, fordi vi her på vores breddegrader (endnu) ikke har opfundet et mere retvisende og dækkende ord for det, de i USA har givet kælenavnet ’e-zine’. I virkeligheden handler 9 ud af 10 nyhedsbreve om alt muligt andet end – nyheder.

Aha ad 2)

Ligesom der findes irriterende (dør)sælgere findes der (desværre) også irriterende nyhedsbreve, som a) ikke tilfører dig noget som helst værdifuldt og b) synes umulige at afmelde sig. Men det behøver vel ikke at afholde dig fra at fordoble (eller femdoble?) din omsætning med værdifulde nyhedsbreve, som din målgruppe vil elske at læse og reagere på?

Aha ad 3)

Oh jo, den findes. Kuren. Første step er, at du øjeblikkeligt holder op med at tænke på antallet af modtagere. Skriv dit nyhedsbrev til ét eneste menneske - og glem alle de andre, der også læser det. Hvem er din yndlingskunde? Hvordan ser han/hun ud? Hvilke behov har det ene menneske i forhold til det, du tilbyder? Jo flere ord (og billeder), du kan sætte på det ene menneske, jo nemmere bliver det at skrive dit nyhedsbrev, dit blogindlæg, din webtekst eller hvad du gerne vil skrive.

Aha ad 4)

Hvem har bildt dig det ind? Hvis du giver os tips, tricks, fif og fiduser, så vil vi e-l-s-k-e at høre fra dig igen og igen. Og vi vil mægtig gerne have en lille (stor) bid af dig og din personlighed også. Dit nyhedsbrev handler ikke kun om salg – det er i allerhøjeste grad også en personlig connecter. Og der findes masser af mennesker derude, som gerne vil connecte med lige præcist – dig.

Aha ad 5)

Sig efter mig: Det er ikke KVANTITETEN og STØRRELSEN på din liste, der afgør din succes. Det er KVALITETEN. Et nyhedsbrev med 500 læsere kan sagtens være mere profitabelt end det med 3000 læsere.

Christina