Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Christina Klitsgaard 5 uha-oplevelser, du skal lade være med at ødelægge dit (kommende) nyhedsbrev med

5 uha-oplevelser, du skal lade være med at ødelægge dit (kommende) nyhedsbrev med

5.952 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
22 December 2010

 

1)   Uha, jeg kan ikke skrive nyhedsbreve medmindre, jeg er i besiddelse af virkelig, virkelig ny og banebrydende ’aldrig set eller hørt før’-raketviden. Jeg mener, det hedder jo et NY-hedsbrev …

2)   Uha, der lander mange nyhedsbreve i min egen indbakke, som er det rene SPAM. Hvis jeg begynder at skrive nyhedsbreve, så vil mine kunder blive stiktossede og anmelde MIG som spammer hurtigere end jeg kan nå at skrive ’undskyld’. I better not …

3)   Uha, hvor har jeg svært ved at skrive når jeg skal formulere mig til mange mennesker på én gang. Jeg skal virkelig vende og dreje mine ord … det er så svært, at jeg får skriveblokade bare jeg tænker på det. Det findes der garanteret ingen kur imod ..

4)   Uha, hvor skal man passe på med at stikke næsen for langt frem. Man kan så nemt få et gevaldigt slag over snuden. Jeg mener, hvem skulle lige interessere sig bare det mindste for, hvem jeg er og hvad jeg kan bidrage med i denne verden …?

5)   Uuuha, hvor skal man have mange, mange, m-a-n-g-e læsere for at sælge noget som helst i et nyhedsbrev. Mindst tusinde. Har jeg hørt et sted …

Lad os aflive et par myter:

Aha ad 1)

Det hedder et nyhedsbrev, fordi vi her på vores breddegrader (endnu) ikke har opfundet et mere retvisende og dækkende ord for det, de i USA har givet kælenavnet ’e-zine’. I virkeligheden handler 9 ud af 10 nyhedsbreve om alt muligt andet end – nyheder.

Aha ad 2)

Ligesom der findes irriterende (dør)sælgere findes der (desværre) også irriterende nyhedsbreve, som a) ikke tilfører dig noget som helst værdifuldt og b) synes umulige at afmelde sig. Men det behøver vel ikke at afholde dig fra at fordoble (eller femdoble?) din omsætning med værdifulde nyhedsbreve, som din målgruppe vil elske at læse og reagere på?

Aha ad 3)

Oh jo, den findes. Kuren. Første step er, at du øjeblikkeligt holder op med at tænke på antallet af modtagere. Skriv dit nyhedsbrev til ét eneste menneske - og glem alle de andre, der også læser det. Hvem er din yndlingskunde? Hvordan ser han/hun ud? Hvilke behov har det ene menneske i forhold til det, du tilbyder? Jo flere ord (og billeder), du kan sætte på det ene menneske, jo nemmere bliver det at skrive dit nyhedsbrev, dit blogindlæg, din webtekst eller hvad du gerne vil skrive.

Aha ad 4)

Hvem har bildt dig det ind? Hvis du giver os tips, tricks, fif og fiduser, så vil vi e-l-s-k-e at høre fra dig igen og igen. Og vi vil mægtig gerne have en lille (stor) bid af dig og din personlighed også. Dit nyhedsbrev handler ikke kun om salg – det er i allerhøjeste grad også en personlig connecter. Og der findes masser af mennesker derude, som gerne vil connecte med lige præcist – dig.

Aha ad 5)

Sig efter mig: Det er ikke KVANTITETEN og STØRRELSEN på din liste, der afgør din succes. Det er KVALITETEN. Et nyhedsbrev med 500 læsere kan sagtens være mere profitabelt end det med 3000 læsere.

 

Kh

Christina 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Christina skriver Skriv dig op