Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om succes og personligt gennembrud

Sælg din tid, og gå på røven

Skrevet af:
10. april 2012 | 2.557 Visninger| 50 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du?:

Amino Ekspertblog

Christian Campbell fra gennembrud.nu

Ekspertblogger på Amino om succes og personligt gennembrud

Hvis du lever af at sælge din tid, har du givet dig selv en håbløs ”udfordring”. Tid er en begrænset størrelse, og hvis det er den. du sælger, vil du gå på røven, hvis din tid pludselig er nødt til at gå til noget andet. Det er IKKE smart business.

Er du særlig?
Du har måske en særlig viden eller er træt af at arbejde for andre. Du ser en faktura fra det firma du er ansat i, hvor du kan se, de tjener kr. 1500,- per time, du arbejder, og du ved, at din egen timepris på lønsedlen er 371,75 plus pension og feriepenge. Det bringer dit pis i kog, at din inkompetente chef tjener på din viden, og du er overbevist om, at firmaet ikke ville klare sig nær så godt uden dig.

”Jai ka sæl”
Dette ligner en af de iværksætterhistorier, jeg har hørt allerflest gange. Selvfølgelig passer den ikke præcist på dig, men måske du kan genkende elementer i den. Pointen er, at dette ofte er starten på enkeltmands- og små-virksomheder; en ekspert synes i bund og grund, at det arbejde han eller hun udfører, kan gøres meget bedre, og at høn kan tjene mere ved at gøre det selv – og IdoitMyself IT er født!

Uha nej da
Det er der jo egentlig ikke noget galt med, ingen kritik herfra som sådan. Der, hvor min kritik kommer ind, er, hvis målet er økonomisk frihed. At sælge sin tid er ofte det stik modsatte af økonomisk frihed. Det er pres, begrænsende og fanger ofte folk i en spiral, hvor der ikke rigtig er en attraktiv vej ud/videre.

Hvad er økonomisk frihed?
Jeg ved godt, det umiddelbart kan stinke af kliché, men det handler om at forstå, hvordan vi får tiden til at arbejde for os – hvordan vi får penge til at arbejde for os, hvis målet med virksomheden er at give os (ejeren) økonomisk frihed. Og hvad er denne frihed så? Rent teknisk er økonomisk frihed målt på, hvor længe du kan fortsætte din nuværende livsstil, hvis du ikke længere kan arbejde. Dette starter mentalt – at du udvider din mentale kapacitet til at rumme muligheden for, at den smarteste måde at tjene penge på, er noget andet end at sælge din egen viden – eller produkter for den sags skyld.

Hold nu op
Så vil nogle måske sige, at penge ikke er alt, og ”jeg-gør-hvad-jeg-gør-fordi-jeg-ikke-kan-lade-være” eller et eller andet pladder om passion. Det kan ikke være dig, for du har læst hertil indtil videre, og det har fra start været tydeligt, at dette handlede om penge; sælg din tid, og gå på røven.

Intet er mere værd
Tid er den mest værdifulde ressource, du nogensinde får fat i. Det kan ALDRIG betale sig at sælge den, for ingen er villig til at betale dig det, som din tid egentlig er værd. Spørgsmålet er: Hvad har du at sælge, som du kan få reel betaling for, uden at det samtidig spilder din tid? Det ville være et seriøst gennembrud for mange!

Med ønsket om din succes,

Christian Campbell

NB: Hvis du vil høre mere om penge, kan du se et videoklip jeg har lavet om "emnet" :-) 

Læs også


Kommentarer

flemming.dk  den 10-04-2012 kl. 12:55

hej christian, interessant indlæg

Jeg kan kun bifalde dit synspunkt- det kan blot ikke lade sig gør i praksis. jeg kan se du selv er "konsulent"(= du sælger din tid) . Jeg ejer et tekstbureau, og sælger min tid ja- jeg kan jo ikke have præfabrikerede tekster på lager som jeg lige kan sende til kunden. Al konsulentarbejde ( om du er "tekstkonsulent", "salgskonsulent" el. lign.) indebærer et salg af din kostbare tid. Og ja- det er et problem indtjeningsmæssigt, at du ikke har automatiseret en del af indkomsten- men hvordan vil du gøre det?  

Er kommentaren brugbar? 6 0
Xero  den 10-04-2012 kl. 12:55

Hej Christian.

Rigtig god artikel!

De bedste hilsner

Lasse

Er kommentaren brugbar? 1 0
switch  den 10-04-2012 kl. 13:02

Kunsten ligger vel så i at skabe et produkt der er så godt at du kan ansætte en til at lave en del af arbejdet. Derved kan du så selv lave det du er aller bedst til og derved skabe større og mere "passiv" indkomst :-)

Er kommentaren brugbar? 1 0
larsholmgaard.dk  den 10-04-2012 kl. 13:05

Forjættende interessant og det er også de tanker jeg selv går med efterhånden. Jeg glæder mig rigtig meget til kapitel 2 af den artikel! ;-)

Er kommentaren brugbar? 2 0
René Gundersen  den 10-04-2012 kl. 13:15

Interessant artikel. Den gav lidt stof til eftertanke.

Tak for det!

Er kommentaren brugbar? 1 0
Christian Campbell  den 10-04-2012 kl. 13:17

Hej Flemming,

Cool kommentar og tak for det :-) det er rigtigt at vi alle på en eller anden måde er afhængige af, at forbruge sin tid. Artiklen her er ment som en ideologi :-) noget vi stræber vi efter at opnå. Det er fuldstændig rigtigt, at jeg arbejder som konsulent bl.a. men jeg har også skrevet en bog, som kan sælges selvom jeg sover, eller ADDMENTOR som sælger andres kompetencer og ekspertise under vores koncept..... jeg tror det handler om at bruge sin tid varieret så vi ikke KUN lever af vores timer.....

Er kommentaren brugbar? 2 0
Christian Campbell  den 10-04-2012 kl. 13:18

Hej Lasse - fedt du kunne bruge den :-)

Tak for feedback

Er kommentaren brugbar? 1 0
Christian Campbell  den 10-04-2012 kl. 13:19

Switch - det handler også om passiv indkomst :-)

Er kommentaren brugbar? 1 0
Christian Campbell  den 10-04-2012 kl. 13:19

Hej Lars,

det er jo en invitation - den vil jeg lige tænke over :-)

Er kommentaren brugbar? 2 0
Christian Campbell  den 10-04-2012 kl. 13:20

Hey Rene - cool... tak for din kommentar!!

Er kommentaren brugbar? 1 0
Thomas Rosenstand  den 10-04-2012 kl. 22:14

Nu beskriver du ikke en tidsfaktor i problemstillingen - hvor lang tid regner du med, der går, fra man begynder at sælge sin tid, til man går på røven? Jeg har levet af det i snart 15 år ( i hvert fald en god del af min indtægt), og jeg er ikke gået på røven endnu. Derfor lidt nysgerrig.

Er kommentaren brugbar? 3 1
Christian Campbell  den 10-04-2012 kl. 22:43

Thomas :-) he he nej det er rigtigt - og der er den korte forklaring og den lange - men er der ikke noget med du også sælger andre ting end din tid??

Er kommentaren brugbar? 1 0
Casper Lohse  den 10-04-2012 kl. 22:48

Christian - Det kunne være super, hvis du lavede en opfølgning på dette indlæg.

Evt. gennem en video, for det er utvivlsomt et emne, der interesserer mange :)

Er kommentaren brugbar? 2 0
Christian Campbell  den 10-04-2012 kl. 22:54

Hej Casper - ja, måske du har ret med videoen..... en ting er sikkert - det "burde" interessere os alle :-)

Tak for kommentar

Er kommentaren brugbar? 1 0
Thomas Rosenstand  den 10-04-2012 kl. 22:57

Jo - det gør jeg da. Men jeg kunne nu fint leve alene af at sælge min tid og opretholde min levestandard.

Provokationer er godt - men jeg synes, det skal med, at tid skam KAN skaleres. Jeg gør det for eksempel med e-universe.dk

Er kommentaren brugbar? 2 1
onlineBRAND  den 10-04-2012 kl. 23:08

Interessant artikel :)

Jeg sælger også min tid... men går pt og tænker over, hvordan man kan gøre det mere til en forretning. Da man jo netop står i den problemstilling, at man ikke får den "egentlige" betaling, en opgave er værd, for så havde man aldrig kunne sælge den..

Er kommentaren brugbar? 1 0
Christian Campbell  den 10-04-2012 kl. 23:11

Thomas ;-) Sådan...... jeg vil dog stadig holde fast i ideologien om, at sælge alt andet end sin tid...... at sælge tid kan være helt udemærket her-og-nu penge..... men leverage vil være at tage det tiden har lært os, og gøre det til noget, der kan leve sit eget liv uden vores anstrengelser..... meget kort sagt

Er kommentaren brugbar? 1 0
Christian Campbell  den 10-04-2012 kl. 23:12

Daniel.... jeg er helt enig. Nogle gange kan det at tænke i volumen dog også være en god startegi (ikke altid) så måske du får lidt mindre for det, men den mængde du sælger kan kompensere for dette.....

Er kommentaren brugbar? 1 0
Thomas Rosenstand  den 10-04-2012 kl. 23:13

Som når jeg skriver en bog a la SEO-LEX og sælger den for en timeløn - til foreløbig over 4.000 mennesker? ;-)

Er kommentaren brugbar? 1 0
Christian Campbell  den 10-04-2012 kl. 23:14

Thomas du tryller - yes, præcis :-)

Er kommentaren brugbar? 2 0
onlineBRAND  den 10-04-2012 kl. 23:25

Jeg tænker faktisk i tanker som Thomas.. bare med templates til Magento..

Vi laver unikke webshops..og følger dem til dørs.. men selvom vi får 50k for et projekt.. så går det altid i røde timer.. da man tror man lige kan nå det mere..

Micropayment, må være den klogeste forretningsmodel, inden for vores branche pt. Hjemmesider/webshops/SEO... med mindre man har et netværk der siger spar 2.

Vh Daniel

Er kommentaren brugbar? 1 0
Christian Campbell  den 10-04-2012 kl. 23:42

Daniel - lige der går der for meget "Nørd" i den til jeg fatter noget..... generelt tror jeg at ting skal være så simple som muligt og mega let for kunden...

Er kommentaren brugbar? 1 1
IT-Konsulenten  den 11-04-2012 kl. 00:04

En ting der i hvertfald er vigtigt, når du sælger din tid, er at få betaling for den faktiske tid, og gerne mere til. Det er blandt andet derfor at timeprisen fra Advokaten eller revisoren er helt hysterisk høj. De bruger f.eks. gerne 1,5 time eller mere, når de fakturerer for én time.

Men enig i at man som timesælger bliver nødt til at sælge noget andet også...

Er kommentaren brugbar? 1 1
Kasper Christensen  den 11-04-2012 kl. 00:14

Glimrende blog post, du har det med at ramme nogen af de ømme områder som oftes kræver man giver det nogen tanker, eller hvertfald lige stoppe op et øjeblik og overvejer sin nuværende situation.

Er kommentaren brugbar? 1 1
Christian Campbell  den 11-04-2012 kl. 00:21

IT konsulenten: nogle gange kan det også være provokerende at udfordre egne paradigmer  så tager vi nye ideer og putter den i kassen med den gamle og så ligner de ligepludselig hinandne  alt for meget.

Mange advokater vurderer hvad sagen kan trække.... netop fordi at sælge timerne ikke kan betale sig....

Er kommentaren brugbar? 2 1
Christian Campbell  den 11-04-2012 kl. 00:22

Kasper - ja - jeg tror på denne evne til at kunne det, er et vigtigt element i en dynamisk forretning :-)

Er kommentaren brugbar? 1 1
Martin Lysfelt  den 11-04-2012 kl. 00:36

Det ville da være lækkert at have en evigheds cash cow, som man ikke engang skulle bruge tid på at malke.

Men ville en sådan cash cow ikke indeholde de samme risici (og flere til), som risikoen i at sælge sine timer?

Verden ændrer sig jo hele tiden, så hvis man har en cash cow, som i dag tjener penge, så er der ret stor sandsynlighed for, at den ikke tjener penge (eller i hvert fald tjener færre penge) om et år.

Og så skal man jo til at bruge tid på at modificere sin cash cow, eller på at skabe en ny cash cow.

I sidste ende, er det jo så bare en anden måde, at sælge sin tid for penge - endda med en meget større risiko, end når man sælger sine timer.

Jeg er dog enig i, at hvis man ønsker at blive millionær på et par somre, så sker det højst sandsynligt ikke ved at sælge sine timer.

Men det at sælge sine timer må være meget mindre risikabelt, end at bruge sin tid på at skabe en cash cow.

Sandsynligheden for at gå på røven, er altså meget større, mens man leder efter sin cash cow, end  når man sælger sine timer.

Din overskrift, og dit budskab i artiklen er dermed selvmodsigende, da risikoen for at gå på røven ved at sælge sine timer, er meget mindre, end at lede efter en cash cow.

:-)

Er kommentaren brugbar? 3 0
Christian Campbell  den 11-04-2012 kl. 00:42

Martin - nu er det vist ikke mig, der taler om én cash-cow ;-) Min personlige erfaring er, at det IKKE er selvmodsigende, men jeg respekterer hvis din ERFARING siger noget andet?

Hvis vi bruger din termologi; cash-cow, så tror jeg det handler om at have flere, og tage udgangspunkt i, at ingen af dem varer evigt. Det ser jeg som hele idéen i udvikling..... succes er en proces, ikke et endeligt mål....

Tak for cool kommentar, og den tid vi delte ved at skrive den ;-)

Er kommentaren brugbar? 1 1
Martin Lysfelt  den 11-04-2012 kl. 01:01

Jeg var nok ikke præcis nok.

Helt i orden, at søge efter flere projekter, som bare tjener penge af sig selv (vi kan godt holde os væk fra termen "cash cow").

Men det skal der jo også bruges tid på - og risikoen for fiasko er større - og bare rolig, jeg har erfaring både med at sælge timer, og med at starte projekter... ;-)

Eksempel:

Thomas nævner det at skrive en bog. Man kan bruge masser af tid og penge på at skrive den, men man har ikke garanti for, at den vil sælge.

Hvor mange svipsere skal der til, før man får succes med et større projekt?

Hver enkelt svipser indeholder risikoen for en personlig konkurs og måske en personlig nedtur, samt med sikkerhed, masser af mistede arbejdstimer og kapital.

Intet kommer af intet - heller ikke en passiv indkomst, som oftest koster mange timer og/eller kapital at opstarte.

Hér kan du tale om risiko om at "gå på røven".

Er kommentaren brugbar? 4 0
Christian Campbell  den 11-04-2012 kl. 07:34

MArtin - :-) ja, lige der er virkelig uenig med dig, men det er jo også oki. Tak for indspark :-)

Er kommentaren brugbar? 1 2
Mark Alexander Nielsen  den 11-04-2012 kl. 10:35

Christian - Tak for et godt indspark.

Det er minder end ét halvt år siden jeg startede selv, lidt med den tanke. Jeg kunne se hvad jeg lavede på bunden hos min tidligere arbejdsgiver og vidste også godt hvis skyld det var.

Derudover var der nogle andre, og for mig mere grundlæggende ting i "selvstændigheden", muligheden for at disponere over budgetterne, give kunden lidt ekstra (som så bliver taget fra ens DB), give kunderne den opmærksomhed man synes de kræver, etc. Det kan godt være det er ideologi, men jeg tror på at det er vejen frem for at have en længere varende indtægt.

Jeg sidder ofte med det vel meget klassiske problem, at kunden ikke vil betale for de timer man reelt bruger, og man i stedet finder et passende niveau. Jeg kan til gengæld tjene det på den "produktion" og indkøb der ligger i projektet. Ville egentlig helst være helt reel overfor kunden, men hvad man ikke kan tjene på gyngerne, tjenes på karrusellen! Det er selvfølgelig kun muligt hvis man har mulighed for at tjene på andet end ens timer når man laver projekter.

Tænker jeg ikke er den eneste derude der arbejder på denne møde :-)

Er kommentaren brugbar? 1 0
Christian Campbell  den 11-04-2012 kl. 10:39

Mark jeg er overbevist om at du ikke er den eneste. Det der kan gå hen og blive interessant er, om man (med et lidt flot ord) kan konceptuere sig til en holdbar løsning. Personligt er jeg selv lidt forsigtig i forhold til kunder, som er meget forankret i et tankemønster, der tager udgangspunkt i, at de kan købe udvikling af deres omsætning på timebasis.......

Tak for input

Er kommentaren brugbar? 1 0
Slettet Bruger  den 11-04-2012 kl. 10:55

Jeg lever fint af min tid og min økonomiske levestandard fejler heller ikke noget. Jeg er som udgangspunkt uenig i din artikel, som jeg finder temmelig generaliserende - men som du skriver er det jo også en ideologi...

Mine timer koster kr. 330,- og i de 6 år, jeg har været selvstændig, har jeg haft en højere levestandard, et bedre, friere og sundere liv og arbejdet færre timer end jeg skulle have gjort for at tjene det samme som "lønslave". Det drejer sig vel om, hvor højt et økonomisk forbrug man har både erhvervsmæssigt og privat.

Jeg tror bestemt ikke, at jeg går på røven foreløbig...

Michael

Er kommentaren brugbar? 3 0
Christian Campbell  den 11-04-2012 kl. 11:03

Hej Michael - jeg generaliserer klart!! Men udover det tror jeg måske du misforstår budskabet lidt :-) Pointen er, at du er super sårbar når du lever af dine timer.... hvad nu hvis du bliver syg? for brug for ekstra kapital? Din familie får brug for din udfordbeholdne opmærksomhed osv.??

God dag

Er kommentaren brugbar? 1 2
Slettet Bruger  den 11-04-2012 kl. 11:15

Jeg misforstår ikke budskabet, og forstår godt det med sårbarheden. Jeg synes dog, at der er nogle ret kraftige (formentlig ment som provokerende) påstande flettet ind i det, som ikke holder vand. Derfor blev også jeg provokeret og fik lyst til at skrive en kommentar.

God dag til dig også.

Michael

Er kommentaren brugbar? 3 0
Christian Campbell  den 11-04-2012 kl. 11:31

:-) fint - så misforstod jeg....

Er kommentaren brugbar? 1 1
General Ka D'Argo  den 11-04-2012 kl. 17:52

jeg kan godt li rosiner, og er god til at slå vejrmøller

Er kommentaren brugbar? 2 0
Christian Campbell  den 11-04-2012 kl. 17:54

Cool - tak for info Olsen ;-)

Er kommentaren brugbar? 1 1
BoostDinBusiness  den 12-04-2012 kl. 15:56

Ja, det koster tid, ressourcer og penge at skabe "passiv indkomst", så passiv er den bestemt ikke i starten! Men jeg er helt enig i, at det er en fordel at supplere sin timeindkomst med andre indkomstkanaler - med mindre man er så kendt og anerkendt indenfor sit fag, at man kan tage flere tusinde kroner i timen.

95% af de selvstændige coaches, terapeuter og behandlere, som jeg hjælper i mit firma, arbejder udelukkende med klienter 1-1 og har en tendens til enten at brænde lidt ud på det eller ikke kunne tjene nok til at kunne overleve på det uden at have et bijob ved siden af.

Der er masser af spændende måder at skabe passiv indkomst på. Én af dem er, at "genbruge" sine ydelser ved f.eks. at holde et oplæg, der så kan sælges som webinar efterfølgende og senere som CD eller E-bog og senere igen bruges som et delelement i et større produkt etc. Andre elementer af det kan genbruges i nyhedsbreve, blogs, små videoer, lydfiler, klubtemaer osv. osv. - det er kun fantasien der sætter grænser.

Det er nyt og udfordrende for de fleste, men du lærer en masse og det kan på sigt øge både din synlighed og din indtjening!

Bedste hilsner,

Majken Juhl Jensen, BoostDinBusiness

Er kommentaren brugbar? 3 1
Christian Campbell  den 12-04-2012 kl. 16:05

Hej Majken - godt bidrag :-) og hvis "man" så kan krydre det med noget, som er bare lidt anderledes end resten af de tilbud der er derude - så bliver det spændende

Er kommentaren brugbar? 1 0
David Brodin Larsen  den 16-05-2012 kl. 13:00

Hvad er en høn ?? Godt nok er der nogen der en gang i mellem kalder forumet for artro-mino, men det er altså stadig ikke en svensk børnehave !!!  

I kategorien konsulenter m.v. findes der to typer af personer og firmaer, dem der kan løse opgaven og dem der ikke kan ! Høre man til den første kategori er det man sælger løsninger, men tid er en praktisk måleenhed til at bestemme prisen, ligesom liter er en (meget)praktisk måleenhed til at bestemme prisen når man køber en tank benzin...

Er kommentaren brugbar? 1 1
Christian Campbell  den 18-05-2012 kl. 21:30

;-) Høn er vist et esperanto-ord.... der betyder han/hun, så "man" slipper for /-stregen :-)

Og jeg fanger ikke helt den anden del??

God aften

CC

Er kommentaren brugbar? 2 2
switch  den 20-05-2012 kl. 22:03

Jeg har en hjemmeside jeg praktisk talt ikke har lavet noget på i 4år, den tjener mig stadig penge. Indtjeningen falder lidt hver måned, men her 4år efter tjener den ca. halvdelen af hvad den gjorde da den var på sit højeste. Indtil nu er viser en hurtig udregning en timeløn på 200,- og den stiger så fortsat indtil der intet trafik er tilbage på siden om måske 5-7 år.

Hvis jeg havde lavet lidt på den i ny og næ havde den sandsynligvis ligget på samme indtjening som for 4 år siden.

At have denne type hjemmesider ser jeg som langt mere sikkert end kun at sælge min egen tid. De fleste sider jeg laver nu har en meget længere udløbsdato og en indtjening der ligger op til 2-3 gange højere... Jeg opbygger altså min egen personlige fremtidssikring der henter penge ind mange år frem også selvom jeg går helt kold ;-)

Jeg er enig "sælg din tid, og gå på røven" og kan så tilføje "skab en god passiv indkomst, og din røv er reddet" ;-)

Er kommentaren brugbar? 1 1
Emil Engholm  den 20-05-2012 kl. 22:08

Jeg tror sgu ikke Martin Thorborg er enig med dig. Han er da ikke gået på røven? Og har du overhovdet tid til at skrive her på Amino?

Er kommentaren brugbar? 1 0
switch  den 20-05-2012 kl. 22:20

Martin Thorborg sælger da ikke på nogen måde kun hans tid, han har jo netop forstået at bruge andre midler til at tjene gode penge :-)

Og hvorfor skulle jeg ikke have tid til at skrive her? At jeg tjener penge passivt mens jeg gør det er så bare en ekstra bonus.

Er kommentaren brugbar? 1 0
Emil Engholm  den 20-05-2012 kl. 22:23

@switch

Jeg synes ikke at have ringet dig op? Jeg skriver med trådstarter.

Nå okay så han sælger ikke sin tid?; thorborg.tv/skal_thorborg_hjaelpe_dig

Er kommentaren brugbar? 2 0
switch  den 20-05-2012 kl. 22:29

Mit gæt var at du skrev til mig da det var 5 min efter min post... Jeg har ikke skrevet at Thorborg ikke sælger sin tid.

Er kommentaren brugbar? 1 0
Emil Engholm  den 20-05-2012 kl. 22:31

Fint gæt, men det holder nu ingen steder :)

Synes du skrev noget andet min fejl.

Forsat god søndag!

Er kommentaren brugbar? 1 0
Mogens  den 30-05-2012 kl. 13:17

hvor lang tid regner du med, der går, fra man begynder at sælge sin tid, til man går på røven?

Jeg, www.eneret.dk lever af at rådgive om patenter( i hvert fald en god del af min indtægt), og jeg er ikke gået på røven endnu - og faktisk styrer jeg selv hvornår min kostbare tid anvendes - så det kan lade sig gøre.

Jeg tror overvejelsen initialt bør gå på:

1) har jeg noget viden  - jeg ved - andre vil betale for ?

2) tør/vil jeg turde prøve i k k e at være lønslave ?

mvh Hamselv i www.LudvigsenPatent.dk :-)

Er kommentaren brugbar? 1 0
Christian Campbell  den 01-06-2012 kl. 09:06

Hej Mogens,

Det er slet ikke pointen med indlægget..... At sælge tid kan sagtens give en indtægt, men det er sårbart fordi timer flygtige. Bliver du syg, stresset, eller optaget på anden vis, så kan du ikke sælge dine timer og du mister din indtægt. samtidig vil dit marked altid have ret stor indflydelse på, hvor meget du kan fakturere per time, hvilket gør, at du ret hurtigt når dit maks. Det er der mange faktorer i, men dem springer jeg over lige nu :-)

Det er mere økonomisk rentabelt og sikkert, at genere sin tid ind i forretninger, der kan køre i sig selv - eller leve af andre tid og f.eks. andres penge/investeringer......

Anyways - tak for input og hav en fantastisk dag...

CC

Er kommentaren brugbar? 1 0
 

Tilføj en kommentar

 

 
For at holde spammere ude, fortæl os hvad er: fire + tre =
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)
 


Få besked når Christian skriver


Business Unusual, sådan vinder Succes over Fiasko!

– er en af de mest opsigtsvækkende og nye fagbøger inden for infotainment-genren! Bogen er et direkte oprør mod søvndyssende vanetænkning og slidte forretningsklicheer om individets reelle potentialer og business as usual-tankegangen.

Køb den her


Christian på Twitter

Hvis du vil have besked når Christian og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer