Money talk!

Virksomhedens penge-jargon sætter retningslinierne for, hvordan vi møder vores kunder og samarbejdspartnere. Det kan godt være, at vi selv har vænnet os til vores jargonen, og synes den er helt fin, men det er ikke garanti for at, ”de andre” har lyst til at hyle i samme kor som os. Det kan godt være, at kunderne over en kop kaffe, finder en negativ sludder om markedernes tilstand underholdende. Men negativitet afspejler taber-adfærd, og hvem gider at handle med taberne? Det kunne jo være det smitter!

Italesætter værdi
”Money talk” skal ikke forveksles med ”money talks”. Penge siger ikke så meget, men vi mennesker siger rigtig meget om penge. Hvis vi internt hele dagen italesætter, at det alene er pengene det hele handler om, tager vi denne snak med ud til vores kunder. Kunderne vil have værdi, løsninger og vil have udbytte af deres investeringer. Vi kommer fra en verbal kultur, hvor fokus hele tiden er økonomi, og det gør os anti-kvalificerede til, at give kunderne den sparring, som de gerne vil have. Så søger de andre informations og rådgivningspartnere, og presser os på prisen bagefter. Vi har jo kun et produkt at byde på, så hvorfor ikke bare få det så billigt som muligt?

De sover ikke engang sammen
At skabe en verbal og kommunikativ strategi, som hele virksomheden er kulturbærere af, er det der skiller fårene fra løverne. Får retter ind på række, og følger den samme retning, som alle de andre i flokken. De bræger dovent og selvtilfredst, og så kommer løven ind fra højre, og æder den svageste i flokken. Løverne lever af fårene – de gider ikke engang sove sammen med fårene, og de eneste gange de ses sammen med et får, er hvis de har dem mellem tænderne.

Adgang til økonomi
”Det er hårdt”, ”det er svært”, ”det kan man ikke” og ”det har vi ikke gjort før” er verbale strategier, som af ”uvisse” årsager er fremherskende i alt for mange danske virksomheder. Der investeres alt for lidt tid i, at lære ”pengenes sprog” rigtigt at kende, og derfor er de ansattes kommunikation herom overladt til tilfældighederne. Hvad betyder det i virkeligheden, når der tales om passiver og aktiver, og kan det virkelig passe, at en sælger ikke har brug for at kende forskellen? Kender vi det fagsprog, som giver os adgang til vital og afgørende økonomisk information. Hvad hjælper det vi sælger røven ud af bukserne, hvis vi handler i en ustabil valuta?

Når faguddannede personer taler sammen, kan de frit bruge deres fagsprog. Fagsprog præciserer detaljerne og alle der kender sproget, får alle de små forskelle med, som i sidste ende gør den store forskel. At have personale ansat, der på den ene eller anden måde er involveret i penge strømmen ind i virksomheden, har brug for at kende pengenes sprog. Kan de det, er sandsynligheden for, at de fanger og udnytter købssignaler hos kunderne øget med flere hundrede procent. Kun arrogance kan fraholde os, at udnytte denne viden optimalt. Kun tåberne er ikke ydmyge nok til, at samle ny viden og optimere den gamle løbende. Som virksomheder kan vi med fordel bygge brede og gennemtænke dialoger om penge, og samtidig opdatere og udvide de ansattes evner til at tale pengenes sprog.
____________________________________

Design en gennembrydende money talk

1. Tal både om økonomiske rammer, mål og værdier. Ikke kun budgetter.
2. Find ud af hvilken værdi jeres produkter eller ydelser kan bidrage kunden med, udover alle de klassiske dyder som pris og tid. Find måder at kommunikere dette helt tydeligt til kunden på og internt i virksomheden dyrk disse dyder verbalt.
3. Lær pengenes sprog, så alle kan tale præcist og kvalificeret herom.
4. Søg andres erfaringer vedrørende penge. Egne eller egen branches erfaringer har det med at bygge på dem der råber højst fortolkninger. Det er ikke altid de højtråbende kommunikerer kvalitet.
5. Vælg en række meningsfyldte værdier, som I implementerer i jeres økonomiske strategi.