Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Simpel Webshop SEO

2.267 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
06 December 2010

Ejer du en webshop, og vil gerne ligge fornuftigt i Google? Så læs her, hvordan jeg fik min webshop som #1.

Jeg ser ofte spørgsmål her på Amino, omkring fok der gerne vil have deres webshop placeret i Google. Det er jo forståeligt nok. Jeg hjælper dem også ofte gerne, men har nu indset at de stort set får den samme smørre allesammen. Derfor besluttede jeg mig for at skrive et blog indlæg, der gik igennem de fleste simple aspekter af SEO for webshops.

Først vil jeg lige proklamere at jeg ikke er SEO-ekspert eller har nogle test, som kan underbygge det jeg skriver. Det hele er selvlært, og læst ud fra diverse bøger og fora på nettet. Men det ser ud til at virke meget godt ;-)

Jeg har valgt at bruge en del eksempler fra min webshop, så I kan se hvordan jeg har valgt at udføre det i praksis. Skriv gerne en kommentar, hvis jeg skal komme med andre eksempler, eller hjælpe jer med noget specifikt.

Titlen

Okay, her er det et af de steder hvor der virkelig er nemt at gøre noget.Titlen er den tekst, som står øverst i din browser. Hvis du går ind på Amino.dk, så står der fx. Iværksætter Debatten Amino. Den tekst, er rigtig vigtig. Den fortæller Google, hvad det hele handler om. Her er det rigtig godt, og så skrive det keyword (søgeordet) siden skal ranke på. På min underside med Søbolde på billigeGolfbolde.dk, der har jeg valgt en titel der hedder *Søbolde - køb billige brugte golfbolde her - stort udvalg*. Den kunne uden tvivl blive bedre, men den siger ret meget om den side.

Jeg sælger nemlig søbolde (golfbolde, der har været i vandet), men der er også en del som søger på brugte golfbolde. Derfor valgte jeg denne sammensætning, så man rammer begge ting. Den vigtigste søgning for mig er dog søbolde, og det står derfor først.

På forsiden kan det være utrolig svært at vælge det rigtige ord, medmindre man befinder sig i en niche. Her anbefaler jeg at man vælger noget som er muligt at komme til at ligge nummer 1 på. Kald aldrig forsiden for 'Forside' eller 'Firmanavn', men vælg en form for niche, indenfor det du sælger. Det kan være det mærke du sælger mest af, eller noget andet.

Ingen grund til at skrive 'Børnetøj', hvis konkurrencen virker uoverskueligt. Så hellere skriv 'Hummel børnetøj', da du har bedre chance for at komme i toppen på det.

 

Landingpages

Det er altid godt at have landingpages. På en webshop kan det være svært at have kategori-sider, eller specifikke produkter, hvor at man kan hive al trafik ind. Forestil dig at du sælger herretøj. Du har et bredt udvalg, men vil gerne ranke højt på herretøj i store størrelser. Her kan du så vælge at lave en specifik landingpage, med ordet 'Herretøj i store størrelser', hvor du skriver en lang tekst om netop herretøj i store størrelser. Der linker du selvfølgelig videre til relevante produkter.

På den måde hjælper du både forbrugeren, hiver mere trafik ind, og styrker din interne linkbuilding.

I de fleste shop systemer findes en form for CMS system, hvor du har mulighed for at oprette nye sider. Det virker måske lidt blog agtigt, men ligesom du sikkert har en FAQ og meget mere, så er det samme princip. Disse landingpages, skal bare ikke være synlige hvis man bare går direkte ind på din shop, medmindre de kan hjælpe forbrugeren til at vælge på den ene eller anden måde.

URL

SEO-venlig-URL :-) Ikke den helt store ting, men kan betyde rigtig meget i det lange løb. I de fleste shop-systemer, kan man på den ene eller anden måde booste dem, og så kan man jo lige så godt gøre det. Her er et eksempel på en SEO-venlig-URL: www.billigegolfbolde.dk/10-koeb-nye-golfbolde. Man kunne selvfølgelig argumentere for at '10' burde fjernes, men det har jeg ikke lige kunne overskue at gøre endnu.

Jeg anbefaler ofte en SEO-venlig-URL, ser sådan her ud: Domæne.dk/kategori/produkt. Det er det optimale, fra mit synspunkt.

Tekst

Er også rigtig vigtigt. Både for Google, men også for kunden. Jeg anbefaler at man skriver så meget som det er muligt, uden at det bliver for voldsomt for forbrugeren. Øverst kunne man fortælle noget kort om produktet, og hvis kunden så vælger at scrolle ned, kan man så skrive mere. Hvis du i starten ikke har ressourcerne til det, så anbefaler jeg blot en kort tekst på måske 3-400 ord, hvor du også nævner de vigtigste søgeord for produktet.

Links

Er rigtig vigtigt, og ofte undervurderet. Det hjælper ikke at have en toptunet webshop, hvis ingen linker til den, for så får den ikke særlig meget værdi i Googles øjne. Derfor skal du ud at skaffe nogle links.

Når du nu er herinde på Amino, så er der lige to hurtige tip:

1. På din profilside, så udfyld den, og skriv også din hjemmeside adresse. Det er nogle gode links, du får fra Amino.

2. Skriv link i din signatur til din webshop.

Husk nu at lav en ordentlig ankertekst! Det giver nemlig meget mere linkjuice.

Middel link: www.billigegolfbolde.dk

Det bedste link: golf bolde

Link også gerne til undersider fra profilteksten, eller i din signatur!


Billeder

Når du nu alligevel uploader billeder til din webshop, så husk at døb dem noget godt. Fortæl Google hvad der er på dem. Kald derfor ikke billedet for 'produkt1137.jpg', men hellere for 'Hummel-bornetoj-sparkedragt.jpg'. Det er endnu en af de mindre ting, men mange bække små..

Brødkrummer

Der gik et år eller to før jeg egentlig fattede hvad SEO-eksperterne mente når de skrev brødkrummer. Men det er faktisk såre simpelt, og drejer sig i mange shopsystemer, blot om at slå det til. Det er det som der også findes på Amino. Hvis du fx. går ind under 'Søgemaskineoptimering (SEO)', så vil der stå dette:

Iværksætter Debatten Amino » E-handel, Internet & Online marketing » Søgemaskineoptimering (SEO) hjælp og gode råd
Det viser den sti du kommer fra, og hjælper Google med at finde rundt inde på din side. På en webshop vil det bare se sådan ud: Domæne.dk -> Kategori -> Produkt

God SEO er fedt, men kunder er bedst

Husk at det er kunderne, som betaler dine byture. Så lad nu være med at lav det alt for overdrevet, for så smutter kunden. Og selvom du har 100.000 besøg, så er det altså ikke dem du bliver rig af, hvis de ikke køber noget.

Jeg håber at indlægget kunne hjælpe dig på rette vej, nemlig op i søgeresultaterne :-)

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Casper skriver Skriv dig op