Din oldemors (hjemmelavede) suppeånde puster dig fortsat i nakken

... også selvom du ikke vil være ved det. Lad mig give dig tre eksempler, som kan sætte dit nuværende (kvinde)liv lidt i perspektiv:

1) Det er kun knap 100 år siden, du var så heldig at blive en af de første kvinder i Europa, som fik lov til at stemme og dermed tog et gigantisk skridt hen imod at blive et ligestillet medlem af samfundet. Den ret blev i øvrigt opnået i Europa ved bl.a. (slås)kampe, fængselsstraffe og tvangsfodring - i Danmark foregik det det dog relativt civiliseret, selvom bølgerne gik højt i form af aktioner og demonstrationer. I Schweiz fik kvinderne først stemmeret i 1972, og i Lichtenstein først i 1984. 

2) Der er blevet produceret såkaldte 'Husmoderleksika' i Danmark helt op til 1956 (jeg har ikke kunnet finde nogen senere end det). I min egen reol står der et læderindbundet eksemplar fra 1946 med guldbogstaver på, som jeg arvede fra min mormor, og det er to store værker på en samlet tykkelse af omkring 12-14 centimeter - inkluderende alverdens inspirerende oplysninger om f.eks.: Hvedemelsvælling, Retter af hyben, Gardiner, Frokostretter, Parketgulv, Efterårsrengøring, Chokoladeplet... krydret med nogle enkelte korte portrætter af relevante personer - f.eks. Marie Christensen, som var Forstander for Husassistenternes Fagskole i sin tid, og Anna Clausen, som var uddannet som såkaldt Vandrelærerinde (også uddannet husholdningslærer(inde) - og så nogle mænd :-).

3) Hysteri-diagnosen - som var forbeholdt kvinder gennem flere hundrede år, og som bl.a. fik brændt flere 'hekse' på bålet, blev også flittigt brugt i både 1800 og en stor del af 1900 tallet. Symptomerne på hysteri blev typisk beskrevet som:

–Upålidelighed
- Farlig og lidenskabelig adfærd
–Besvimelser
–Lammelser
–Dramatisk og opfarende opførsel

Diagnosen medførte både tvangssterilisationer, indlæggelser på sindssygehospitaler, forvaringsophold osv. I 1908 besluttede en række fremtrædende engelske mænd, at kvinder, som kæmpede for stemmeret måtte lide kollektivt af hysteri, og diagnosen blev i øvrigt først officielt slettet i de fleste vestlige lande - eller degraderet til 'symptom' - i 1950'erne. I USA dog først i 1980.

Lige meget om vi er bevidste om det eller ej, er den historie med os. Den sidder i os. Fordi den bl.a. har påvirket - og efter min mening stadig påvirker - kvinders måde at opfatte sig selv på - hvad vi mener, vi kan bidrage med. Den påvirker også vores sprog, måden, vi udtrykker os på, vores valg af ord, vores måde at tænke og tale på gennem århundreder. Ja, nok faktisk snarere nogle tusinde år - but who's counting?

I sammenhæng med de biologiske forskelle, der er på mænd og kvinder, som jeg allerede har været inde på i et par andre blogindlæg, sætter alt dette sig som 'kollektive spor' i os, som bl.a. påvirker vores rolle på arbejdsmarkedet. Pga. vores (ind imellem manglende) tro og  selvværd og vores måde at agere og tænke på.

Giver det mening? Det håber jeg. Fordi det fortæller noget om den 'rolle', vi fødes ind i - som både mænd og kvinder, men i dette indlæg med fokus på kvinder - og hvordan det påvirker vores adfærd og tankegang uden, at vi er bevidste om det.

Lad mig give dig 3 andre eksempler på banebrydende tiltag, som positivt har forandret vilkårene for kvinder:

1) Industrialiseringen - med maskinernes indtog var store muskler og mange fysiske kræfter ikke længere påkrævet for at yde et (lønnet) stykke arbejde og gøre en forskel. Kvinder fik flere chancer for at komme med i jobsammenhæng - specielt, da maskinerne virkelig tog fart i 60'erne. Og så krævede det i øvrigt heller ikke længere udtalte jægerkompetencer og en stærk fysik at hente en plukket kylling hos slagteren eller købmanden...

2) Prævention/P-pillen - nu kunne kvinder reelt begynde at have sex uden at være skrækslagne for 1) at blive gravide og være fysisk påvirkede i 9 måneder og 2) være bundet af et barn i tiden derefter 3) og ofte flere børn i træk.

3) Fri abort - retten til at vælge sit liv og at sige til og fra til 'børn eller ej' (og lige til info: jeg går IKKE ind i abortdebatten i dette indlæg og melder hverken for eller imod - så lad nu være med at tolke mig på det område ).

Disse tre milepæle har gjort en kæmpeforskel i kvinders liv, da vi nu reelt kan:

a - erobre verden (hvem vil være i stand til at erobre et helt nyt kontinent eller bygge en helt ny forretning op med 4 måneder lang morgenkvalme, bækkenløsning, madlede - og en skrålende etårig på den ene arm samtidig? Forestil jer en 'gravid Columbine' på vej i skibet mod Amerika - med grønt hoved hængende ud af koøjet pga. nederdrægtig kvalme. Ikke (kun) pga. søsyge - men pga. graviditet. Ikke sandsynligt, vel?

b - holde et langsigtet fokus uden for mange afbrydelser (og i så fald kun de afbrydelser, som vi selv vælger)

c - synliggøre og italesætte vores succes'er og sejre og resultater, så de bliver målbare - og dermed kontant (be-)lønnede, fordi vi nu reelt kan bidrage på et jobmarked, hvor man får PENGE og LØN for det, vi laver

Kort sagt: Med fare for at få smidt et kommentarspor i hovedet, som fokuserer på, at jeg taler om 'offerrolle', om at leve i fortiden - og naturligvis feminist-labelen: Jeg skriver dette indlæg for, at du som kvinde husker og kender din historie. På den måde kan du nemlig sætte din nutid i perspektiv. Sagt på en anden måde: Vær bevidst om, hvornår det er DIG, der taler og hvornår, det er den kollektive stemme fra fortiden: 'Du bør, du skal, det er ikke i orden at.., sådan gør 'man' ikke' (men måske gør 'mand' det - og så er det måske alligevel ok?).

Mærk efter i din krop, hvad der er rigtigt for dig - uanset, om det er lang barsel eller ingen barsel, uanset om du vil være leder eller ej, uanset hvad du vælger at bruge dit liv til. Det tager tid at lære at mærke efter... men det er det hele værd, fordi det lærer dig at handle autentisk og i tråd med dig selv. Uanset, om du er selvstændig eller har 'almindeligt' job.
Som selvstændig er det efter min mening afgørende at være bevidst om sig selv og sine 'drivere'. Hvad rykker dig videre? Hvad tænder dig positivt? Hvad motiverer dig?

Et godt råd lige til sidst, uanset hvad du fylder dit liv med:

Vær obs på dine ord - træn dig selv i den måde, du udtrykker dig på - den måde, du fremsætter forslag og ideer på. Ikke for at blive en mini-mand - nej, for at være dig selv, så du fremstår klart og tydeligt.

Vi har brug for både mænd og kvinder på arbejdspladserne - så lad os forblive kvinder samtidig med, at vi bliver bedre til at signalere vores værd - og til at fejre og synliggøre de succeser og resultater, som vi hele tiden får. De har været skjult og usynlige i alt for mange år. Vis dig og alt det, du kan, frem!

God fornøjelse...