Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Balancecoach Jordskælvsramte Danmark i en krisetid - og så på den mørkeste tid på året....

Jordskælvsramte Danmark i en krisetid - og så på den mørkeste tid på året....

735 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
17 December 2008

Kan det blive mere sort? Det er sort når man står op og det er sort, når arbejdsdagen er slut for de fleste mennesker i Danmark. Krisen ruller ind over os, ganske som bølgerne fra jordskælvet i Sverige. Er vi mon på afgrundens rand? Eller kan vi komme endnu længere ned? Når tankerne kræser omkring krisestemning og underskud, er det tid til at gøre opmærksom at vi selv er med til at styre vores energi. Jo sortere det ser ud, desto sortere ser det ud, right? Forestil dig en grå himmel og mørke skygger overalt. Selv skyggerne kaster skygger og det ser bare sort ud. Kollegerne bliver mere og mere dystre og du ser kun en udvej. Flygt! - eller hvad? Hvad du flygter fra, forfølger dig, ganske som din skygge.

Så måske skal du ikke flygte, men hellere face the facts? Altså at det bliver sort, når man fokusere på det sorte. Det er ren magi! Forestil dig nu, at du begynder at lede efter lyse pletter rundt omkring. Ganske små energihuller som opstår rundt omkring. Mennesker som giver dig energi. Små smil. Samtaler som styrker dig og giver energi. Venlige positive mennesker som lyser op rundt omkring. Altså når du fokuserer på det. Alene tanken vil få dig til at lyse op. Du vil mærke energien indefra. Og måske vil I mødes? Når I mødes opstår der mere energi og måske bliver det hele lysere igen? Måske bliver I enige om at solen lyser aller kraftigst lige nu? Måske er det lige nu det aller bedste tidspunkt at mødes og skabe helt nye metoder til at brænde igennem på?

For dig som læser dette ønsker jeg, at du lige nu tænker på de mennesker som giver dig energi, og hvis du har lyst, kontakter du dem for at mødes, udveksle gode idéer, og finde helt nye muligheder. Mange store opfindelser er sket ved rene tilfældigheder, og flere store virksomheder er skabt på baggrund af ganske sorte tanker. Har du lyst til at kommentere de mørke eller de lyse tanker, så værsgo'. Hvis du evner at tænke sort, vil du samtidig besidde evnen til at tænke de lyseste tanker.

God Jul & Godt Nytår til alle :-)

Stig Seberg, Evolvia

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Stig skriver Skriv dig op