Du bliver da aldrig til noget!

Ja, og så oven i at være svag i viljen, skal man så også have dårlig samvittighed :o).

Jeg er så heldig at leve et liv, hvor jeg møder ekstremt mange fantastiske mennesker, og det er da livsbekræftedende op opløftende at opdage, at de fleste af dem er fuldstændig ligesom alle os andre - ikke det store talent, ikke de fedeste karakterer eller masser af ressourcer i ryggen. De møder alle modstand og har dårlige perioder, men de bliver bare ikke i den særligt længe. De tænker "Hvad kan jeg lære af det? Hvad prøver universet at forælle mig? Og hvordan kan jeg vokse som menneske?".

Tænk hvis dét var et fag i folkeskolen. Det ville dæleme gøre en forskel i små mennesker liv.

hej sara

jeg kan ikke se linket - hvad hedder videoen?

Hej Jens-Christian

Jeg er fuldstændig enig. Jeg gik faktisk i mange år og sagde til mig selv "jeg er da bare ligeglad med hvad andre mener om mig." Men gu er jeg da ej - jeg elsker ros og anerkendelse, angler efter at blive kløet bag øret som en opmærksomhedshungrende kattekilling".

Jeg lærte en god teknik engang af en gammel vis herre. Den hedder "cirkel 47". Man skal forestille sig, at man står i den inderste cirkel - med sine allerkæreste. I cirkel 2 har man nære venner og nære familiemedlemmer. I cirkel 3 f.eks. dem man ser op til i sit netværk osv.

Jo tættere på indercirklen folk er, jo vigtigere er deres ros og kritik. Når man har en eller anden, der skriver noget surt til én på nettet f.eks. bliver de fleste af os jo kede af det, men det hjælper at tænke "jaja, det er jo cirkel 47".

Det vigtige er at leve et liv, hvor man har en varm buffer af ros og anerkendelse og konstruktiv kritik fra de inderste 3-4 cirkler.

Der er selvfølgeligt den kritik, man skal tage til sig og blive klogere på - og endda villigt opsøge, for så kan man vokse og udvikle sig hurtigere.

Men der er også den kritik man får fra folk, der bare er kritiserende, har en dårlig dag og som blot tjener til at trække én ned i leverpostejen. Dér kan det være en stor hjælp at tænke "hvad andre mener om mig, kommer faktisk ikke mig ved", og så bruge tiden mere konstruktivt på nogen, der faktisk vil én det godt.

Noget andet der er gået op for mig er, at tiden lige nu favoriserer dem, der ikke gør noget. At blive i status quo og fortælle os andre, hvad man ikke kan, er fuldstændig omkostningsfrit. At vælge noget til og gøre noget anderledes, kræver energi og viljestyrke - og at der er nogen, der hjælper én med at tage al modgangen op på en "3er".

Men tak for kommentaren - det var godt lige at få den uddybet :o)

Kære Mette

Tak for dine kommentarer.

Jeg går ud fra, at det er sætningen med opskriften på depression, du henviser til. Du har fuldstændig ret i at det godt kan lyde arrogant, så det beklager jeg - det er bestemt ikke min hensigt at træde på andre.

Desuden er jeg ikke depressionsforsker og skal bestemt heller ikke bryste mig af at have nogen som helst ekspertise i andre mennesker lidelser.

Pt sidder jeg på hospital i Tyskland med min lille dreng, der i går brækkede sit ben på ski og har meget svært ved at se det positive i dén situation.

Når jeg tager min egen medicin - efter at have slået mig selv i hovedet 100 gange og ligget vågen det meste af natten med sort samvittighed tænker jeg:

* Livets dunkle perioder bliver ikke bedre at min egen selvmedlidenhed. Det handler lige nu ikke om mig, men om min søn. Jeg hjælper ham bedst ved at fokusere på, at der er en periode han nu skal igennem og som vi alle skal få det bedste ud af. Vi lavede i morges to lister: en møgliste med alle de ting han ikke kan lave de næste 6 uger, og en guldliste med alle de sjove ting han kan. Og den sidste liste er både lang og sjov. Han blev f.eks. helt vild glad, da han fandt ud af at han både kunne se tegnefilm, komme i zoologisk have og have mange gæster.

* Op på en 3'er - nu får vi de næste mange uger tid og mulighed for at prioritere hans skolegang og lektielæsning. Vi kan sidde masser af timer i forårssolen på terrassen og læse sammen og så har han tænkt sig at han vil lære at spille guitar. Hver gang han jamrer, fordi det gør ondt, siger jeg til ham, at det er fordi benet vokser sammen, og så siger han "mor, det er godt det ikke var min lillebror, der brækkede benet" :o)

I forhold til dit spørgsmål har jeg i næsten 11 år arbejdet med den menneskelige natur. Jeg er herudover uddannet biolog og kandidat i statskundskab, så jeg ved rigtig meget om hvad der driver mennesker individuelt og i grupper - selvom jeg aldrig bliver færdig med at undre mig. Artiklen her bygger jeg på både teori og praktiske erfaringer med at arbejde med fremtid og forandring, hvor jeg ved selvsyn har set og oplevet, hvilke mennesker der - mod alle odds og på trods af modstand og modgang - lykkes med det, de sætter sig for. Herudover har jeg det held gennem mit arbejde at møde superdygtige mennesker, der har stået i kriser, brændpunkter, katastrofer og sammenbrud og er kommet igennem dem bl.a. vhja. ovennævnte teknikker. Og ved at have nære venner og familiemedlemmer omkring sig (mange af dem siger faktisk at de skulle have lyttet endnu mere til dem i krisesituationerne).

Ovennævnte citat stammer fra en af Danmarks førende krisepsykologer.

Jeg møder også ofte mennesker, der sidder i de såkaldt "svage grupper" og bliver altid vildt imponerede af deres evne til at tage sig af selv - fordi de ikke VIL have det klistermærke på sig.

For tiden er jeg meget inspireret af en fantastisk bog, der hedder "Feeling Good" af David Burns. Et digert værk, der bl.a. dokumenterer at langt den største del af mennesker med depressioner har bedre effekt med "biblioterapi", samtaler og støttegrupper end af medicin (eller en kombination af begge dele). Medicin virker ifølge Burns på en begrænset gruppe, og mange der kun får medicin får det kun bedre i kortere tid. Hans egen bog koster ikke mere end et lille glas hovedpinepiller.

Hans hypotese er at vores tanker ikke er produkt af depression, men at det er omvendt. Og ved at lære at tænke anderledes kan man ved hjælp-til-selvhjælp træne sig selv ud af depressioner. F.eks. vil han til ovennævnte sætning om at opskriften på at en depression er mig, mig, mig sige at det netop er beviset på samme. Man kan læse sætningen og tænke:

1. Sikke en arrogant og ufølsom formulering. Det er at træde på folk, der i forvejen ligger ned.

2. Det er ubehageligt men sikkert sandt - men hvad hjælper det, hvis jeg er helt alene?

3. Hvis man selv kan vælge sit humør, er det at være i dårligt humør et mere eller mindre bevidst valg - og alle valg har fordele, ulemper og konsekvenser. Også for mennesker omkring mig.

4. Tænk hvis det er rigtigt - så har jeg jo selv alle redskaber til at få noget bedre ud af mig selv.

osv. osv.

Det er således IKKE ordene der skaber meningen - det er folks individuelle tanker. Burns lister 10 kognitive forstyrrelser, som alle mennesker har godt af at lære, så man bliver bedre til at skelne sine tanker fra det der sker i virkeligheden, og den måde man fortolker virkeligheden på. De fleste kender garanteret til, at man - hvis der sker én noget dårligt - pludseligt kan huske 10 eksempler på andre dårligdomme: "Øv, hvor er det jeg laver dårligt. Jeg er totalt elendig til alting. Jeg ved ikke hvad jeg laver, og jeg bliver aldrig til noget!". Sådan tænker alle mennesker til tider i større og mindre grad. Og hvis man retter blikket indad (nedad) - tænker mig, mig og så mig, så bliver det kun værre. Hvis man derimod retter blikket udad / opad og siger til sig selv "Nu tager jeg lige listen frem med alt det, jeg gør godt og husker på alle de pæne ting folk har sagt til mig, så bliver det bedre" - og så tør man prøve igen. Og igen. Og igen.

Jeg har selv en mailbox til alle de dejlige, rare hilsner jeg har fået gennem tiderne, og når (ikke hvis) jeg har en dårligt oplevelse, så læser jeg disse mails igennem. Jeg vælger at bruge min begrænsede energi på den mest konstruktive og lyse side af virkeligheden. Og af erfaring ved jeg at det tager mig 3- 24 timer at få en dårlig oplevelse vendt til noget positivt. Ting tager tid - men at bruge et helt liv på at være nede / depressiv kan jeg ikke se megen mening med. Hvis det virkeligt er sandt at man kan forkorte livets mørke perioder med teknik og tanker er det jo superfantastisk! Og meget billigere for samfundet.

Forskellige mennesker har forskellige tanker. Jeg kan som forfatter ikke kontrollere, hvad folk tænker. Jeg kan kun håbe på at jeg inspirerer et par læsere eller 3 ligesom andre har inspireret mig. Det er mit personlige succeskriterie - ikke at jeg pleaser alle, men at jeg når nogle få.

Sad i øvrigt i går og funderede over hvor mange ukvemsord og beskyldinger jeg har taget imod gennem tiderne. Bare i år er jeg blevet kaldt uvidende, arrogant, manipulerende, upædagogisk, fagligt inkompetent, underholdende (ment på den dårlige måde), uinteressant og meget meget mere. Det er helt vildt, hvad folk kan finde på at sende videre ud i universet af dårlig karma - per mail, telefon og op i ens åbne ansigt.

Heldigvis kun af folk i cirkel 47! Jeg er ligeså sensitiv, følsom og menneskelig som alle andre. Jeg snakkede engang med Martin Thorborg om hvordan han tacklede det, og han sagde præcis det samme. Han bliver også ked af det. Og det syntes jeg var vildt fedt at finde ud af.

Mennesker er ikke lavet af glas. Livet i dag er ikke fysisk hårdt for de fleste af os. Det er følelsesmæssigt hårdt. Vi får alle lussinger livet igennem, vi er alle usikre, og føler os voldsomt inkompetente i perioder og vi møder alle modstand. Antallet af mennesker med ondt i sjælen er i voldsom vækst - og hvis vi dyrker offerrollen tror jeg vi får rigtig store problemer som samfund i årene, der kommer.  

Derfor skal vi også tage os godt af hinanden, søge dem der giver os god energi, lære af vores fejl og ikke tage os selv alt for alvorligt.

Synes jeg :o)

PS : Lars - tusind mange tak. Den mail ryger lige i feel-good-mailboksen.