Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Blog, for pokker, blog!

2.704 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
31 May 2011

Hvis du endnu ikke blogger om netop det emne du brænder for, kan jeg kun opfordre dig til at komme i gang. Nu!

Jeg sidder her i dag på min altan og skriver med et meget stort smil på læben. Ikke bare fordi solen skinner, men fordi jeg lige har været inde i DR Byen og blive interviewet til en halv times udsendelse der bliver sendt i eftermiddag på P1. I den udsendelse bliver jeg - vist endda et par gange - præsenteret som "forfatter, foredragsholder og oversætter der på Forlaget Uforklarbar udgiver bøger af den amerikanske forfatter og efterlivsforsker Bruce Moen, og desuden har hjemmesiden efterlivet.dk og arrangerer workshops med Bruce Moen". Det er første gang jeg har været i et medie der har præsenteret mig med så mange detaljer som for mig, der jo ud over at have en stor passion også har produkter jeg gerne vil sælge, er utrolig vigtige at få nævnt. Og at det lige sker på en landsdækkende og seriøs radiostation som P1, gør bestemt ikke noget. Og så helt uden at jeg selv har bedt om det.

Nu er det ikke min blogs skyld at de er så søde at nævne alle de ting, men det er i høj grad min blogs skyld at jeg er blevet inviteret ind som gæst i udsendelsen. Ugens tema er livet efter døden, og når man - og dermed også journalister og tilrettelæggere - googler det emne, så ligger jeg temmelig højt på listen fordi jeg blogger om netop det. Jeg har prøvet at "pressemeddele" mig til omtale, men det er en ret tung vej at gå. Det er MEGET sjovere selv at blive kontaktet af journalister der synes man har noget interessant på hjerte.

Nu er det ikke fordi jeg blogger for at få medieomtale - faktisk slet ikke - og det er måske netop derfor jeg får den. Mit bloggeri om efterliv, utroskab og andre ting har skaffet mig i: debatudsendelser på P1 (2 gange), "Så har vi balladen" på P4 (2 gange), Go'aften Danmark, Psykologi, Femina, Søndag (2 gange), Alt for damerne, TV Europa, Ekstrabladet + et par onlinemedier og omtale på andre blogs. Jeg må tilstå at min medvirken i de landsdækkende medier aldrig er noget jeg har kunnet aflæse direkte på den berømte bundlinje (måske især fordi der ikke tidligere har været den direkte omtale af URL'er, bøger og firmanavn), men jeg er sikker på at omtalen har stor indflydelse på hvor troværdigt og interessant jeg fremstår for læsere/lyttere/seere og for de journalister der krydser min vej fremover. Vi vil jo hellere handle med nogle vi kender og har et godt indtryk af, end nogle vi aldrig har hørt om. Så har du ikke allerede en blog, kan det efter min mening kun gå for langsomt med at komme i gang.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Anja skriver Skriv dig op