Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Anjas uforklarbare blog Er det så svært at leve sammen med en iværksætter?

Er det så svært at leve sammen med en iværksætter?

3.402 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
19 February 2010

I de seneste to interviews i Thorborgs Talkshow har jeg hørt noget jeg absolut ikke har været glad for at høre. Både Jesper Buch og Kaspar Basse fortalte at det med at få et parforhold til at fungere, det var ikke liiiiiige noget de havde haft succes med. Nu ved jeg selvfølgelig ikke om der er sider af d'herrers personligheder der gør at den del af tilværelsen har været svær, men som jeg tolkede det (ud fra hvad jeg før har hørt iværksættere udtale om deres parforhold), så handlede det om at det var svært at finde en kvinde der kunne leve med at være nr. 2. Er det mon rigtigt gættet?

Jeg kan huske at vi engang var nogle her på Amino der grinende overvejede muligheden for et datingsite for iværksættere sådan at en mand der ikke havde tid til en kæreste, kunne finde en kvinde der heller ikke havde tid til en, og så kunne de måske blive lykkelige sammen. Måske ideen faktisk slet ikke er så tosset? For er det egentlig ikke det der er problemet - at en mand med en helvedes masse passion og drive, møder en kvinde der ikke selv har? (Eller omvendt, men jeg synes oftere jeg hører at det er mænd end kvinder der har problemet).

Hm, jeg ved det ikke - det var bare en tanke der dukkede op mens jeg skrev et indlæg på min private blog der hedder "Jeg er pissestolt af min kæreste" om min kærlighed til en mand der så absolut har mig som nr. 2 på sin prioriteringsliste. Han er ikke iværksætter, men musiker med det mål at blive verdens bedste, og det er lige så hårdt arbejde. :-)

Hvordan har du det med parforhold? Har det været svært at få balance i tingene, og hvorfor?

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Anja skriver Skriv dig op