Det er noget sært noget, det der med at skulle finde den rigtige pris til sin vare. Jeg sidder her og regner på hvad min kommende bog, Hvem er du utro?, skal koste, og jeg har slet ingen logisk forklaring på at den nok havner på 129 kr. Jeg har hele tiden tænkt at en bog af den størrelse (samme størrelse som bogen "Hvem har flyttet min ost") nok skulle koste 99 kr. Så fik jeg dog regnet lidt på mine udgifter ved at producere bogen og blev enig med mig selv om at det var lidt for billigt. Så jeg gik opad - 109 (af en eller anden grund skal en pris jo ende på et 9-tal??) - nej, det føltes forkert. 119? Hmm, det lød ikke rigtigt. 129? Ja, den er behagelig! 139? Hmm, nej, dum pris. 149? For dyrt...
Så jeg er havnet på 129 som jeg af en eller anden grund ikke lyder meget dyrere end 99, hvorimod 119 gør. Er det ikke sært? 129 føles dejlig "blødt", men både 119 og 139 føles "kantet". Jeg synes det er meget, meget underligt, så nu fik jeg lige lyst til at høre jer hvad I synes. Kan I også mærke forskel når I tænker på forskellige priser på jeres varer? Og når I køber andres?
Jeg har længe sagt at jeg snart var færdig med at skrive "Hvem er du
utro?", men denne gang passer det. Faktisk skal meget gå galt hvis ikke
jeg bliver færdig i løbet af weekenden. Men det er så første version
som jeg lige skal have et par stykker til at læse igennem før den kan
blive redigeret færdig og trykt. Noget der skræmmer mig helt vildt! For
jeg har faktisk ikke lyst til at nogen skal pille ved den - jeg har
lyst til bare at udgive den som den er - men jeg ved også godt at
feedback altid gør at man får strammet op, og det trænger den sikkert
til.
Det føles lidt fjollet at have været flere år om at skrive
en bog der tager under en time at læse. Jeg forestiller mig at dem der
i et par år har hørt mig sige "jeg er ved at skrive en bog", tror at
det bliver et digert værk når det har taget mig så lang tid. Men det
gør det altså ikke. Det bliver en lille bog på størrelse med bogen
"Hvem har flyttet min ost", som I måske kender. Og formen er egentlig
lidt blog-agtig, slog det mig i dag. Små kapitler der ikke går vildt
meget i dybden, men bare fortæller hvad jeg mener, og forhåbentlig får
læserne til at tænke over hvad de selv synes. Meningen med bogen er
nemlig bare at folk skal begynde at tænke! Og tale sammen om deres
utroskab, ikke mindst!
Når det har taget mig så lang tid, skyldes
det at jeg har indsamlet erfaringerne og fået mine holdninger på plads
i mig selv imens jeg har skrevet den. Den er blevet et sted hvor jeg
har fået afløb for min mening når nogen har sagt noget der har
provokeret mig, eller jeg har haft lyst til at provokere nogen. I lang
tid var den bare en masse sider med løsrevne noter som jeg "lige skulle
skrive noget om en dag", og nu har jeg altså langt om længe fået
skrevet noget sammenhængende ud fra de noter som jeg håber nogen får
noget ud af at læse.
Noget andet som - ubevidst, tror jeg - har
trukket tiden ud, er det at jeg med denne her bog lægger op til debat,
og jeg ved sgu egentlig ikke hvor glad jeg er for at debattere! Altså
så'n ude i al offentlighed, mener jeg. Og så om noget så personligt som
mit kærlighedsliv. Jeg har tidligere debatteret en del online, men jeg
er blevet træt af det. Dem man debatterer med på nettet, er sgu lige så
stædige som en selv, så hvis holdninger er det egentlig man tror man
kan flytte? Det emne jeg skriver om her - kærlighed og utroskab - er
noget alle har en mening om, og den skal jeg så nok få at høre. Jeg
beder selv om det. Jeg håber bare debatten ikke bliver for personlig,
for jeg er faktisk ikke interesseret i at det er min person det skal
komme til at handle om, og det frygter jeg at det nemt kan komme til
når jeg stikker snuden frem på denne her måde - som forfatter. Jeg ved
at mange har afholdt sig fra at skrive om emnet af samme grund.
Nå, nu vil jeg se at få den skrevet HELT færdig før jeg begynder at bekymre mig om den slags. Men først skal jeg til Amino Fredagsbar (forsinket fordi jeg var så godt i gang med at skrive)! 
Rigtig god weekend til jer!