Det er dejligt at vokse

Jeg sidder og er i gang med at arrangere en workshop med den forfatter hvis bog jeg har oversat og udgivet, Bruce Moen. En amerikansk ingeniør som på meget jordnær vis underviser folk i at finde deres egne beviser for at Efterlivet eksisterer. Jeg har beskæftiget mig med ham og hans bøger i omkring 7 år nu, og jeg glæder mig til han kommer til landet igen. Sidst jeg arrangerede en workshop med ham, var jeg ret sent ude, og det gjorde at vi gennemførte en workshop med kun 3 deltagere! Det var en succes på den måde at dem der deltog, var superglade for det, men det kostede mig omkring 10000 kr. at gennemføre det. Penge som jeg dog på forhånd havde indstillet mig på at "tabe" fordi det nu i første omgang bare var vigtigt for mig at prøve det af, at se om jeg kunne få noget presseomtale mens han var her, og på den måde se om jeg kunne skabe noget interesse for hans bøger og kommende workshopper. Vi fik da også en god artikel i Kristligt Dagblad og på Avisen.dk, og han gav et større interview til Urban som de desværre aldrig bragte. Der blev nemlig udskrevet folketingsvalg, og så var al spalteplads pludselig brugt på det. Men jeg har en forhåbning om at de vil bringe det nu hvor han kommer igen - vi får se. :-)

Grunden til mit blogindlæg her er at jeg lige blev mindet om at jeg er vokset gevaldigt de senere år, og det er superfedt at mærke. Jeg ved at det jeg vil nævne her, er småting for andre mere driftige mennesker, men for mig er det stort. Jeg havde nemlig aldrig troet at det var mig der skulle arrangere sådan en workshop. For et par år siden gik jeg i panik bare ved tanken! Det var helt klart noget min daværende kæreste (som jeg oversatte den første bog sammen med) måtte tage sig af hvis det skulle blive til noget, for JEG kunne i hvert fald ikke finde ud af sådan noget. Jeg ved ikke helt hvad jeg i min panik bildte mig ind var så svært ved det, for jeg har faktisk en rimelig god organisatorisk sans, har jeg opdaget, men det var i hvert fald helt uoverskueligt for mig. Alligevel sprang jeg til da muligheden opstod i 2007, for nu havde jeg jo udgivet denne her bog, og en af mine drømme var også at arrangere hans workshopper. Så jeg kastede mig ud i det, og det viste sig slet ikke at være så svært som jeg havde bildt mig ind. Ja, altså, bortset fra at jeg ikke fik ret mange deltagere, og det kostede mig en helvedes bunke penge, men det var mere et spørgsmål om uheldig timing. ;-) Siden da har jeg fået en hel del henvendelser fra folk der er interesserede i at deltage, så jeg er ret sikker på at vi denne gang bliver mange flere end 3. Og panikken er fuldstændig væk nu. Det er ikke en skid svært, og jeg synes bare det er vildt spændende at se hvor godt jeg kan gøre det denne gang.

Og så var det bare det slog mig hvor FEDT det er at mærke at man er vokset indvendigt. Det er klart en stor motivation for at kaste sig hvor man ikke tror man kan bunde, og det er jeg blevet ret god til at gøre. Faktisk tænkte jeg her til morgen at jeg muligvis har mistet min evne til at bekymre mig. Jeg ved ikke om det er sundt eller usundt, men det er i hvert fald dejligt! Lige nu har jeg egentlig mange grunde til at bekymre mig om ting og sager i mit liv når jeg tænker nærmere over det, men jeg kan simpelthen ikke finde bekymringen frem! Og det er ikke sådan at jeg skubber den væk - den er der bare ikke.

Nå, ikke mere filosoferen over mig selv for denne gang. Jeg har en workshop at arrangere. (Kig gerne her: http://uforklarbar.dk/arrangementer.html hvis du er nysgerrig efter hvilken.)