Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Rueds Iværksætterråd Vil du lave din egen animationsvideo?

Vil du lave din egen animationsvideo?

3.630 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
08 June 2016

Hvis du har besluttet dig for at holde på pengepungen og kaste dig ud i selv at lave en animationsvideo til din virksomhed, så kommer her nogle tips og tricks til, hvordan du opnår et bedre resultat. Det skal ikke være nogen hemmelighed at det ikke er ubetinget nemt at kaste sig ud lige at lave sin egen animationsvideo. Men måske har du ikke budgettet til at betale dig fra det, som finanserne er lige nu. Så kan det være din eneste mulighed, og det har jeg fuld forståelse for. Jeg vil tilmed gøre mit bedste for, at du kommer rigtig godt fra start, så du får det bedste resultat muligt. 

Se videoen her: "Lav din egen animationsvideo"

1. skridt er handlingen

Grundlæggende indeholder enhver animationsvideo en form for handling, der udspiller sig i løbet af videoen. Denne handling skal du selv kondensere -  ud fra hvad dit koncept er. Der ligger altså et stykke arbejde i at tænke over, hvad det grundlæggende er, som du tilbyder dine kunder, og ud fra disse tanker skal du destillere en handling som på en simpel facon forklarer dine seerer, hvad du kan tilbyde dem.

Det nytter altså ikke noget at komme på 10 forskellige fordele ved dit koncept og derefter lave en super lang video, der gennemgår dem alle sammen. Nej du skal hellere fokusere på de allervigtigste og grundlæggende, som du har at tilbyde - og bygge en animationsvideo op omkring det. 

2. skridt er speaken

Næste skridt I processen er, at du skal have en tekst indtalt. Denne tekst fortæller den historie, du har valgt i det ovenstående. Det er rigtigt vigtigt at du vælger en stemme, der er troværdig og som repræsenterer noget, der ligger nært dit koncept. Skal det være en mand der har anciennitet og autoritet i stemmen? Skal det være en kvinde med varme og tryghed? Eller skal det være dig selv, fordi du er en stor del af din virksomheds brand?

Disse ting er vigtig at overveje, og når du har taget en beslutning, så skal du finde en person der kan indtale din tekst. Hvis du også ønsker at gøre dette selv, så bør du som et minimum investere i en god mikrofon og eventuelt et lydkort til din computer. Sæt dig ind i de grundlæggende funktionaliteter i din computers lydprogram, jeg kan varmt anbefale GarageBand, fordi det er simpelt og hurtigt at komme igang med at bruge. 

3. skridt er animationerne

Sidste skridt på vejen mod din animationsvideo er selve animationerne. Du har slet ikke tid til at uddanne dig som grafisk designer og illustrator, så du er nødt til at finde en form for program, hvor det er nemt at komponere sin egen historie. Der findes et væld af muligheder på nettet - bare søg efter 'animation software' eller 'make videos animation', eller noget i den dur. Så finder du masser af gode muligheder for at lave din egen animationsvideo. 

Alternativt kan du købe dig til animationer på freelance hjemmesider, men vær opmærksom på, at dine specifikationer skal være ekstremt præcise, før du kan bruge det, du får tilbage til noget. Se også ovenstående video for mere info om det her. 

Kom igang!

Det var faktisk det, jeg havde at sige i denne omgang, og det var de tips og tricks jeg vil give dig forbindelse med, at du vil lave din egen video. Det kan blive rigtig godt hvis du bliver dygtig og investerer noget tid og bliver god til de forskellige elementer. Den sværeste og vigtigste del er at kondensere en koncentreret historie - ud fra dit koncept. Step 1 vil være fundamentet og skelettet for alt andet du gør i processen.

Derfor er det rigtigt vigtigt at du tænker meget over, hvad det er du gerne vil kommunikere og til hvilken målgruppe, du taler. Ingen kæde er stærkere end det svageste led, så du bør fokusere på kvalitet gennem alle tre facetter af tilblivelsen af din animationsvideo. 

Du er mere end velkommen til at kontakte mig hvis du har flere spørgsmål til animationsvideo, online markedsføring eller til mig og mine projekter :)

Have en rigtig god dag og tak fordi du læste med.

Rued 

http://webly.dk - Billig Animationsvideo

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Rued skriver Skriv dig op