Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Er du den nye Chris MacDonald?

3.644 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
11 August 2010

Som iværksætter skal du - i forsøget på at sælge dig selv bedst muligt - bruge alle de tangenter du har at spille på. Du skal lave opsøgende salg, du skal lave markedsføring og du skal lave PR.

Måske står du i en situation hvor du overvejer, eller måske bør overveje, om foredrag kan være en ekstra dimension i dit arbejde med at udbrede kendskabet til din virksomhed, til dig og/ eller dine produkter.

Uanset hvad, så kan du opnå klare fordele, hvis du som iværksætter er i stand til effektivt at kommunikere med andre og præsentere dine budskaber, så du og din virksomhed vækker tillid hos andre. Hvis du er god nok som kommunikator og samtidig har mod på at skrue et relevant foredrag sammen, så kan dette blive guld værd for både dit personlige brand og din virksomheds synlighed.

Og nej, det er ikke et krav, at du har talegaver som Chris MacDonald og kan cykle 500 kilometer i søvne. Han lever som fuldtidsprofessionel foredragsholder - det behøver du ikke. Du skal nok primært bruge foredrag til at skabe omtale og interesse. Viser det sig senere, at du er den nye Chris MacDonald, så er det bare en ufattelig rar side-effekt for dig J

En række iværksættere har foredragsaktiviteter som en væsentlig del af deres kommunikation med omverdenen - og tro mig - deres foredrag har været et fantastisk markedsføringsværktøj for dem. De bedste af dem tjener tilmed gode penge på at holde foredragene, selvom tilhørerne er potentielle kunder. De har kort sagt formået at gøre foredrag til effektive og indbringende salgsmøder - ofte uden at kunderne overhovedet tænker over, at de er i færd med at blive effektivt "manipuleret" med.  

Her er 10 iværksættere, der effektivt bruger eller har brugt foredrag til at tjene penge på deres øvrige aktiviteter, fordi foredragene har skabt interesse hos deltagerne, der efterfølgende har købt andre ydelser f.eks. kursusbilletter, bøger, rådgivning og andre produkter:

Søren Ejlersen - Økologiske grøntsager
Henriette Weber - Sociale medier
Benjamin Gundgaard - Brugervenlighed  
Signe Wenneberg - Haver
Thomas Rosenstand - Søgemaskineoptimering
Martin Thorborg - E-handel
Christian Bitz - Sundhed
Claus Meyer - Madkultur
Erik Peitersen - Gør det selv
Joan Ørting - Sex og parforhold




Da Aminostifter, Martin Thorborg, startede som foredragsholder fik han sædvanlig vis 3 flasker rødvin. Men, han havde bestemt flair for det (uden at være prangende), og han så nogle muligheder i at foredragene kunne bakke hans iværksætter image op. Hans foredrag har bragt ham land og rige rundt adskillige gange, og har utvivlsomt være en af årsagerne til hans popularitet blandt iværksættere - rigtig mange har hørt hans foredrag i deres lokale erhvervsråd eller på Handelsskolen. Det at han kan holde foredrag, har været et kæmpe aktiv for hans forretninger og for salget af hans bøger og kursur. Martin blev på kort tid en både dygtig og efterspurgt foredragsholder, og ville sagtens kunne leve af at holde foredrag, hvis det var det han ville.

Kan alle iværksættere holde foredrag?
Nej. At holde foredrag kræver mod og det kræver et minimum af talent for at kommunikere. Og, selvom du allerede har talegaverne i orden, så kræver det en større indsats at lave et interessant foredrag. Jeg siger ikke, at det er sværere at lave et godt foredrag, end det er at holde en super tale til din vens 40 års fødselsdag - opgaven er bare en helt anden og du skal virkelig have noget på hjertet - uden at skulle drikke dig mod til.....

Hvad det præcist kræver, vil jeg beskrive i kommende indlæg - nu kan starte med at overveje, om du drømmer om at blive den nye Chris MacDonald, eller blot kan se nogle effektive synergier ved at blive foredragsholder.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Anders skriver Skriv dig op