Bedre mulighed for indrykning af ønskeannoncer på Aminos Lokalebørs
Her er et lille indlæg fra Aminos udvikler-bunker 
I et stykke tid har vi haft fokus på, at få top-tunet Aminos Lokalebørs. Vi er nu færdige med første fase i denne proces. Hvad er så nyt?
For det første har vi brugt et nyt layout af siderne for at give mere plads til annoncerne. Derudover har vi gjort forsiden mere overskuelig, og præsenterer brugeren for en oversigt over både leje- samt lejerannoncer. Samtidig er søgefunktionen opgraderet, så man nu kan søge både som lejer og udlejer.
En anden meget stor ændring er, at ved indrykning af "ønske"-annoncer kan brugeren nu udfylde en masse information, for på denne måde at skabe et perfekt match mellem lejer og udlejer.
Målet er at skabe en god og brugervenlig lokalebørs - både for lejer og udlejer.
Vi håber I tager godt imod disse ændringer. Vi har allerede en fase to i støbeskeen, men først ønsker vi at gøre nogle erfaringer for at se hvordan I - brugerne - tager imod det. Vi er virkelig interesseret i at høre fra jer hvis I har nogle gode ideer, eller kommentarer. Vi ønsker at optimere hele brugeroplevelsen, så al ris og ros modtages med kyshånd.
Tusinde tak - og med venlig hilsen
Jacob :)