Nyt Videnshus kombinerer innovation og kontormiljø

Published 26-02-2009 13:21

På Aminos lokalebørs er det muligt for iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende at finde kontorpladser helt ned til 1.000 kr. pr. måned. For iværksættere der udover en kontorplads også har brug for professionel sparring i et innovativt miljø, er der nu også hjælp at hente via Lokalebørsen.

Det nye kontorfællesskab Videnshus i det centrale København er etableret af Vidensbanken. Vidensbanken hjælper til dagligt iværksættere med  venturekapital og professionel styring. Med Videnshuset er det målet, at man som bruger nyder godt af de synergier som stedet vil byde på og skabe et fællesskab, hvor de mange iværksættere i huset inspirerer hinanden.

Videnshuset er indrettet med designmøbler og alt den nyeste teknologi. Blandt andet elektriske hæve sænke borde og fladskærme. Man har som bruger både mulighed for at bruge det hurtige bredbånd via kabel, WiFi eller 3G. Der er fri adgang til to mødelokaler med TV.

Som bruger af kontorfællesskabets kan man benytte sig af Videnshuset SmartCar, der står parkeret på kontoradressen og giver dig mulighed for at komme ud til møde i en fart uden at være afhængig af egen bil eller offentlige transportmidler.

Læs mere om Videnshuset på Lokalebørsen

http://www.amino.dk/lokalebors/kontorplads-udlejes-i-koebenhavn-k-13507

Kommentarer

#Rasmus Scheuer-Larsen said on den 26-02-2009 kl. 16:15

Det ser godt nok lækkert ud! Og prisen er heller ikke dårlig :-)

Dbh

Rasmus

Er kommentaren brugbar? 0 0