Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Amino Blogs Blog om nyt på Amino Min datters vej til MGP 2015

Min datters vej til MGP 2015

11.446 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
25 January 2015

Jeg vil her dele med dig, hvordan min 11 årige datter Emma Rosa, kom blandt de 10 ud af 650 der skal optræde for 8.500 mennesker i Gigantium i Aalborg til MGP 2015, og hvad jeg mener man kan lære af det.

Du kan høre hendes sang mens du læser videre



Min datter Emma Rosa har altid været glad for at synge. Måske startede det, da min kone og jeg sang for hende, allerede mens hun lå i maven, og senere når hun skulle sove? Men hvorom alting er, har hun lige siden hun var lille, sunget flere timer hver dag.

Hun har som andre børn, set MGP i mange år og drømt om at det var hende der stod på scenen. Som forældre har vi altid sagt til hende og lillebror, at man kan hvad man vil, selvom jeg må indrømme, at jeg ikke selv helt troede på MGP drømmen (Hvorfor ved jeg ikke). 

Men en dag kom hendes korlærer på skolen og greb fat i mig. “I bliver nødt til at gøre mere ved Emma’s sang, for hun er virkelig dygtigt”. Jeg blev rigtig stolt, men også overrasket, for det må jeg indrømme, at jeg aldrig havde tænkt over.

Jeg har altid haft den filosofi, at man skal gøre lidt ved de ting man er dårlig til, så man kan begå sig og så bruge oceaner af tid på det man er god til. For talent er det verden har brug for og ikke en masse middelmådige mennesker, der ikke kan noget særligt. Ja det er hårde ord, men sådan er verden i dag. Så min kone og jeg, besluttede med det samme, at tilbyde hende at hun kunne få noget mere sangundervisning, hvis hun havde lyst og det havde hun.

Mit netværk inden for sang er lig nul, det ligger helt fast. Så jeg startede med at Google rundt efter sanglærere i Lyngby, men fandt ikke rigtigt noget der virkede godt. Så kom min kone i tanke om, at jeg en gang havde gjort Rene Diff fra Aqua en tjeneste og det da ikke kunne skade at skyde ham en mail. Så jeg flikkede en sammen, med en video af Emma Rosa der synger og håbede på svar.

Det kom og som Rene skrev, hun synger jo som en hvid neger… Det vidste Emma Rosa ikke om hun brød sig om ;-) Men det var selvfølgelig ros og han anbefalede os at tage fat i Laura Corward, der underviser i sang. Laura er uddannet operasanger og er fantastisk dygtig og sød. Emma Rosa og hende fandt straks hinanden og har virkelig haft fornøjelse af den ugentlige sangtime, der det sidste halve år har været udvidet til to gange om ugen.

Hun har efter hver sangtime fået ting hun skulle øve sig på og det er ikke hver gang hun har gidet. At synge var sjovt, men at lave  maveøvelser m.m. for at styrke stemmen, har ikke været hendes kop the. Så der har været nogle større diskussioner fra tid til anden, hvor vi har måtte forklare hende, at hvis hun virkelig ville med til MGP, så skulle hun øve sig. Om hun ville med til MGP var op til hende og ikke vores drøm og at vi ikke ville bruge så meget tid på at køre hende til sang og betale for undervisning, hvis ikke hun tog det seriøst.

Det kan måske lyde som om vi “pacede” hende og det gjorde vi måske også på en måde. Men jeg mener at man må forklare sine børn, at hvis de ønsker at opnå en drøm, så skal der hårdt arbejde til. Alternativt kunne hun fortsætte til kor på skolen og så måtte hun selvom om, om gad øve sig til det.

Hver gang vi har haft diskussionen, har hun efter noget betækning, erklæret at hun ønskede at være med til MGP og så har hun øvet sig.

Da deadline for indsendelse til MGP nærmede sig, gik Laura og Emma Rosa igang med at lave sangen. Emma skrev tekster og Laura hjalp med at få dem til at passe sammen. Lauras kæreste Simon Gain, hjalp med musikken og efter rigtig mange timer, hvor de tre boksede frem og tilbage, kom sangen “Du er en vinder” til verden. Og nej, jeg har ikke haft det mindste med den at gøre :-)

Sangen blev sendt ind til Danmarks Radio og efter nogle nervepirrende uger, fik vi mail om at Emma var blandt de 180 ud af 650, der skulle til workshop. Her fik hun Anna David som coach og hun hjalp Emma Rosa videre med sangen. Det var en stor oplevelse for hende at møde Anna og hun var lidt "star struck".


Nu ventede endnu nogle lange uger og Emma Rosa havde virkelig svært ved at tænke på andet. Så kom der mail og hun var gået videre til Audition, sammen med 30 andre børn og grupper. Vi var sindssygt glade på hendes vegne og meget stolte. Det eneste minus, var at audition lå en uge ind i vores ferie til Florida, som vi havde bestilt et halvt år forinden. Så efter en uges ferie, måtte jeg flyve hjem med tøsen, for at deltage i en 20 minutter audtion og så flyve tilbage til Florida. Det kostede 3 dages ferie og to returbilletter til København, men hvad gør man ikke for sine børn ;-)

Så kom mailen, at hun var udvalgt som en af deltagerne i MGP 2015 og skulle optræde den 14. februar 2015 i Gigantium i Aalborg.

Nu kom næste udfordring og det var at alle børn skulle overraskes og DR stod ikke lige og havde lyst til en tur til Florida (nogle i DR havde jo nok, men ledelse, havde så nok ikke ;-). 
Så vi klarede det med Skype, set det her:




Efter vi kom hjem fra Florida, blev det meget hektisk. Først måtte min kone tage 3 dage tidligere hjem med Emma Rosa, da der skulle tages pressebillede og alle deltagerne skulle mødes i Århus. Så jeg måtte tage de sidste tre dages ferie alene med lillebror, men det var nu meget hyggeligt.

Så fulgte nogle pressede måneder, hvor vi skulle mødes i tv-byen til optagelser af fællessang, møde hendes søde dansere, Amalie og Olivia, to rigtig søde og kønne 12 årige piger, som DR fandt til hende. Så fulgte to ugentlige dansetimer, som sammen med sangtimer og de andre møder med DR m.m blev lidt overvældende og slutteligt skulle sangen produceres igen, da det er en regel hos DR, at de vil sikre at kvaliteten er helt i top. Så der sad vores lille datter, med Kasper Larsen fra Kay&Ndustry der bl.a. laver Joey Moe, Christopher, Big Time Rush, Camille Jones og The Wanted og diskuterede detaljer i den nyindspillede sang, som Emma fik sat sit store personlige præg på i bare stædighed. Syret!
Lige nu er vi på ferie i Thailand, for at fejre min svigerfars 70 års fødselsdag og Emma Rosa ligger i poolen og hygger med sin lillebror Mads. Om ca. 14 dage står hun på scenen foran 8.500 mennesker og ca. 1 million bag tv-apparatet og nyder frugten af to års hårdt målrettet arbejde.

Fortjenesten er hendes 100% og jeg er bare glad for, at vi som forældre prioriterede hendes drøm, talent og passion, istedet for kun at lade hende terpe ting hun ikke var god til og som alligevel i det lange løb, gøres bedre af en computer.

De bedste hilsner

Martin
Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Martin skriver Skriv dig op