Ny undersøgelse: Øget stress blandt mennesker verden over.
En ny undersøgelse fra Regus viser, at kinesere er de mest stressede i verden
Regus, verdens største udbyder af fuldt udstyrede arbejdspladser og virtuelle kontorer, har for nyligt foretaget en undersøgelse, Regus Business Tracker, som viser, at stress på arbejdspladsen er steget i løbet af de sidste 2 år.
Regus har spurgt flere end 11.000 personer i 13 lande om deres oplevelser af arbejdspladsen i svære økonomiske tider. 58 % af de adspurgte oplevede, at stressniveauet er blevet højere eller meget højere i løbet af de seneste 2 år. Mest stresset er kineserne – idet hele 86 % af de adspurgte i Kina oplevede øget stress. Mindst stress oplevede man i Tyskland og Holland, hvor henholdsvis 48 % og 47 % rapporterede, at de havde mærket øget stress i løbet af de sidste 2 år.
De, som har størst risiko for at blive ramt af stress, er blandt andet dem, som arbejder i meget højt tempo, udfører ensidigt gentaget arbejde, savner støtte fra deres kolleger, ikke har meget at skulle have sagt, og hvis funktion på arbejdspladsen er uklar.
39 % af de adspurgte svarede, at de især følte sig stresset af det øgede fokus på produktivitet. Virksomhedens størrelse har også betydning for, hvor stresset de ansatte oplever, at de er. Regus bemærkede, at dem, som arbejder i store virksomheder, ofte er mere stressede end dem, som arbejder i mindre organisationer, dvs. 65 % i forhold til 54 %. Dette kan skyldes nødvendigheden af nedskæringer i større organisationer.
Undersøgelsen viste også, at stressniveauet er forskelligt fra branche til branche. Inden for sundhedspleje og lægemiddelindustrien ses 65 % at være mere stressede, mens kun 52 % af dem, som arbejder inden for handel, føler øget stress.
- Mange lande har rapporteret, at de er på vej ud af lavkonjunkturen, men eksperterne mener, at det vil tage yderligere 6-12 måneder, før der vil ses en bedring. For virksomhedens chefer og ansatte er der mange udfordringer, før bedringen virkelig slår igennem, siger Mark Dixon, VD og grundlægger af Regus.
Stress på arbejdspladsen kan medføre mange problemer for virksomheden – ledelse og arbejdseffektivitet kan komme til at lide under et øget stressniveau, motivationen hos personalet kan blive forværret, og det kan sågar betyde flere konflikter mellem kollegaer. Dette kan føre til dårlige økonomiske resultater for den pågældende virksomhed.
For at reducere stressniveauet er det vigtigt at hjælpe de ansatte med at opnå en sund balance mellem arbejde og privatliv. Ved at tilbyde fleksible kontorløsninger kan de arbejde hjemmefra, flere forskellige steder fra eller anvende kontorfaciliteter efter behov.
Mange virksomheder har været tvunget til at reducere sin medarbejderstab for at nedbringe omkostningerne, men at mindske omkostningerne til kontorplads er endnu sværere. Fleksible løsninger er ikke kun et lønsomt alternativ til faste kontrakter, men giver også virksomheden mulighed for at vokse med betydeligt mindre stress - både for arbejdsgiveren og de ansatte - til følge. I Danmark er efterspørgslen på fleksible kontorlokaler steget med 38 % siden 1. august i år.
Om Regus
Regus er verdens største udbyder af innovative kontorløsninger. Regus tilbyder alt lige fra fuldt udstyrede arbejdspladser til professionelle mødelokaler, business lounges samt videokonferencefaciliteter. Regus tilbyder en ny måde at arbejde på - det være sig hjemmefra eller fra kontoret. Virksomheder som Google, GlaxoSmithKline, Nokia og tusindvis af andre små og mellemstore virksomheder drager nytte af at outsource deres kontorer og arbejdspladser til Regus.
Flere end 500.000 kunder anvender dagligt Regus’ kontorløsning. Regus har 1000 lokationer i 450 byer i 76 lande. Det gør det muligt for kunder og virksomheder at udføre forretninger hvornår og hvor, de ønsker det.
For flere oplysninger, se www.regus.dk