Amino Ekspertblog

En blog om livet på Amino, hvad vi har gang i, hvad der rører sig og hvad vi nu føler at du skal vide :-)

Amino Bestyrelsesbørs

Skrevet af:
10. september 2007 | 752 Visninger| 5 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du?:

Amino Ekspertblog

Blog om nyt på Amino

En blog om livet på Amino, hvad vi har gang i, hvad der rører sig og hvad vi nu føler at du skal vide :-)

Jeg sidder i en del spændende netværk med mange dygtige mennesker. Flere af dem er adm. direktører i store danske virksomheder og det interessante er, at mange af dem, endog meget gerne, vil sidde i bestyrelsen i en iværksætter-virksomhed. De savner den hurtige puls der slår i iværksætternes årer og de har virkelig meget at byde på.

Modsat kender jeg mange iværksætter-virksomheder som virkelig godt kunne bruge nogle dygtige og kompetente mennesker, der kan øse af deres erfaring og netværk.

Problemet er at de parter ikke møder hinanden. De deltager i forskellige netværk og der er ingen steder hvor de potentielt kan mødes, men det er der nu lavet om på.

Amino Bestyrelsesbørs går i luften her til aften og jeg forventer at den bliver lige så succesfuld som Amino Virksomhedsbørs, der på 4 måneder blev Danmarks største markedsplads for handel med virksomheder.

Så mangler du en spændende person til din bestyrelse, eller har du nogle gode kompetencer du vil stille til rådighed, så gå ind på Amino Bestyrelsesbørs og lav en gratis annonce.

Rigtig god fornøjelse.

Dbh Martin

Kommentarer

Lars Bachmann  den 10-09-2007 kl. 23:31

Det er dælme godt tænkt... Og som du ganske rigtig selv skriver, så er det to typer af mennesker der sjældent færdes de samme steder.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Jens Christian Ellekilde  den 10-09-2007 kl. 23:47

Hej Martin,

Det er fandme spændende - og jeg kan se den første allerede har meldt sig under fanerne, imponerende.

Jeg glæder mig til at følge Bestyrelsesbørsen, og forhåbentlig selv drage nytte deraf og bidrage dertil.

Kan man forestille sig en "Bestyrelsesmedlemmer for dummies" guide undervejs? En guide hvor brugerne kan læse om fordele ved den rette bestyrelse, og måske vigtigere endnu, ulemper ved den forkerte? En sådan guide kan måske være med til at mange flere værdioplever det at have en bestyrelse, inden de rent faktisk får en!.

I hvert fald spændende.

De bedste hilsner

Jens Christian Ellekilde

Er kommentaren brugbar? 0 0
BB  den 11-09-2007 kl. 07:20

Hej Jens Christian

Der er faktisk lavet en håndbog for professionelle bestyrelser.

Læs den her www.evu.dk/default.aspx

mvh

Bjarne

Er kommentaren brugbar? 0 0
Jens Christian Ellekilde  den 11-09-2007 kl. 10:59

Hej Bjarne,

Ja selvfølgelig er der det - hvorfor skulle jeg lige være den første den kom på den idé he he. Tusinde tak for linket, spændende spændene.

Martin kan man ikke linke til denne håndbog fra børsen så?

Dbh.

JC

Er kommentaren brugbar? 0 0
Martin Thorborg  den 11-09-2007 kl. 13:54

God ide, så er den linket fra forsiden af Bestyrelsesbørsen.

Er kommentaren brugbar? 0 0
 

Navigation


Få besked når Amino skriver


Amino på Twitter

Hvis du vil have besked når Amino og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her: