Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om praktisk SEO for iværksættere

Vi har haft en IT-mand på opgaven - om local search

Skrevet af:
19. august 2011 | 2.070 Visninger| 4 kommentarer
Bedømmelse:

Amino Ekspertblog

Per Allerup fra konXion

Ekspertblogger på Amino om praktisk SEO for iværksættere

Jeg har fået mig et hold i nakken - Jeg kunne så vælge enten at lade stå til, eller løse problemet. Jeg satsede på den sidste løsning, og lavede en søgning på det dersens Google, på "Kiropraktor Frederikshavn" - og fandt da også et telefonnummer, som jo var det jeg var på udkig efter.

Da jeg så havde bestilt en tid, spurgte den flinke dame, om jeg var klar over hvor de boede, og det mente jeg jo nok at jeg var - For det havde jeg jo set på Google.

Men: Det viste sig, at de var flyttet for nogen år siden - Så jeg fik den rigtige adresse.

Da jeg så lå på briksen, snakkede vi om deres fine nye placering, og kiropraktoren beklagede sig over, at folk stadig besøgte den gamle adresse, hvor der nu var tandlæge. Jeg fortalte så, at jeg jo også havde set, at de boede på den gamle adresse på Google. Her kom så de bevingede ord:

Vi har haft en IT-mand på opgaven, og han kunne ikke løse det.

Jeg var så straks klar over, at det nok ikke var den rigtige IT-mand. De havde sikkert bare brugt ham, der også sætter deres antivirus op, eller genstarter routeren, når netværket er nede.

Havde de derimod brugt den rigtige, ville han have vist, at der blot var tale om en Google stedside, som de ikke havde taget ejerskab over.

Har du også en forkert adresse på Google?

Når vi søger på Google efter lokale virksomheder, typisk serviceydelser og håndværkere, møder vi rigtigt tit resultater fra Google Places. Det er de resultater der er markeret med en lille rød omvendt dråbe, og måske endda markeret på kortet. Google finder disse virksomheder, oftest ud fra din ip, eller fordi du søger via. en mobiltelefon, som giver oplysninger om din placering. På den måde får du de mest relevante resultater, i forhold til din placering.

Forskellen ved local search, og Googles normale resultater er, at Google henter data til local search fra en lang række andre kilder end bare éns hjemmeside. Min kiropraktor har f.eks. ingen hjemmeside, men stadig ligger hun nr. 1, når man søger på "Kiropraktor frederikshavn", fordi hun er det mest relevante resultat til lige den søgning. (Men lad nu være med at spamme hende med tilbud om hjemmesider ;)

En af de kilder som Google bruger, er CVR-registret - Men der er ikke liveopdatering på, så hvis man flytter sin virksomhed, opdateres adressen, telefonnummer mv. ikke automatisk. Så er det man selv skal ind og tage ejerskab over sin stedside.

Sådan ændrer du dine oplysninger

Har du forkerte oplysninger på Google Places? Så klik på linket til "Stedside", som står lige til højre for dit virksomhedsnavn - Så lander du på din stedside på Google.

Så skal du bare klikke på linket øverst til højre - Hvor der står "Rediger dette sted - Firmaejer"

Nu gælder det så bare om, at få udfyldt så meget som muligt. Husk også at lægge nogen gode billeder på, og skriv en beskrivelse. Jo mere du udfylder, jo større synlighed får du på Google's lokale søgninger.

Når du har udfyldt det hele, skal du bekræfte at du er firmaejer. Det kan man enten gøre ved at lade Google ringe til sit hovednummer med en pinkode, sende en sms til mobilen, eller få tilsendt et postkort - Men det er vigtigt at du får bekræftet dine oplysninger, ellers ændres de ikke på Google.

Forresten: Local search er bare ét af mange emner, på min workshop i SEO i København den 21. september

Læs også


Kommentarer

Martin Skøtt  den 19-08-2011 kl. 13:39

Og sådan får man gratis knæk i ryggen.

Spøg til side, det er et stort problem det er der ingen tvivl om, men de kære selvstændige i specielt de brancher skal få informationer om at telefonbogen er død og Google har overtaget verdensherredømmet.

/Martin

Er kommentaren brugbar? 0 0
Per Allerup  den 19-08-2011 kl. 13:43

Jeg har lært en ting: Giv gode råd, inden man kører dankortet igennem - Indtil videre har der ikke været meget gratis over det - Men det kan jo være at jeg får et bonusknæk næste gang :D

Men ingen tvivl - Var jeg telefonbogsudgiver ville jeg nok føle jorden brænde lidt under mig...

Er kommentaren brugbar? 0 0
Peter Liisberg  den 19-08-2011 kl. 13:54

Ov Allerup! Det her indlæg burde konverteres til en officiel skrivelse og sendes ud til alle virksomheder, som har en besøgsadresse. Derefter burde det være lovpligtigt at læse den og følge op på den. Også jeg er gået forgæves!

Men men det kan også tænkes ind i din markedsføring...hehehe!

I Holland bestilte jeg for 6 mdr. siden mad online. Jeg valgte en nr. 6, en nr. 13 og så lige en nr. 41 med det hele. Da jeg så kom for at hente hele måltidet blev jeg noget forbavset da alle priser havde fået et skub op og 2 af retterne var ændret til standard menuer...??? Den glade kok svarede. "Wij hebben niet de menukarte opdateert online, daarom wij niet kan"

Æhh Okidoki chef! - men pyt det smagte sku godt alligevel.

Tak! for meget relevant budskab - Måske jeg skulle tjekke min Google Places. Kan være jeg giver lyd fra mig Allerup

Er kommentaren brugbar? 0 0
Rasmus Gi Himmelstrup  den 24-08-2011 kl. 08:59

Godt indlæg og meget relevant. I følge Google er 20% af alle søgninger som minimum lokale af natur - derfor er det også essentielt at virksomheder tager ejerskab over deres Google Places konto. Og alle andre steder hvor deres virksomhed er nævnt med adresse.

Google Places får data fra andre steder (CVR som du selv nævner) og de steder skal også opdateres.

Som jeg skriver her: seoanalyst.dk/google-places-saadan - er det essentielt, at adressen er ens på tværs af listings.

Når Google samtidig fortæller at op mod 70% researcher online for så at købe offline kan det undre at kun en meget lille del af de danske virksomheder har fundet ud af, at markedsføre sig selv via Google Places.

Er kommentaren brugbar? 0 0
 

Tilføj en kommentar

 

 
For at holde spammere ude, fortæl os hvad er: elleve + fire =
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)
 

Om denne blog


Få besked når Per skriver


Gratis e-bog om SEO

Vil du have en letforståelig guide til søgemaskineoptimering? Så kan du hente Pers gratis e-bog LYN-SEO, som forklarer de vigtigste elementer i SEO.

Hent den her: SEOnord.dk


Per på Twitter

Hvis du vil have besked når Per og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer