Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Sådan netværker jeg

1.569 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
08 March 2017

 

Til dagligt er er jeg Nordisk Direktør hos spareportalen CupoNation, som er en dattervirksomhed af Rocket Internet. Jeg arbejdede selv for Rocket Internet for 6 år siden hvor jeg var med på det team i Australien der startede virksomheder som Zalando (hedder The Iconic i Australien). Det var en utroligt spændende oplevelse, og jeg arbejder stadig sammen med Zalando, omend nu i de Nordiske lande, hvor vi promoverer nogle af de tilbud som de har til deres kunder.

At netværke er, i min mening, ved at blive for generelt et udtryk. “Det er vigtigt at netværke” eller “man skal huske at netværke”, bliver ofte sagt imellem de typiske karrieretyper. Men substansen kan nemt blive overset, da kotumen minder mere om kvantitet, frem for kvalitet. Alle mennesker netværker selvfølgelig forskelligt og, hvad der virker for den ene, virker nok ikke for den anden.

Tilgangen til at netværke er noget man skal vurdere med sig selv først. Hvad er det egentlig du vil have ud af dit netværk? Er det jobsikkehed? Mentorer? Eller inspirerende personligheder? Uanset, hvad det er, kan det have en stor indflydelse på, hvordan du kan udnytte dit netværk i fremtiden.

Mit netværk

Personligt vil jeg helst have enkelte virkelig interessante individer i mit netværk fremfor at have flere tusinde som jeg reelt ikke har et konkret forhold til. Da jeg en gang imellem får henvendelser på LinkedIn eller via mail, kan jeg hurtigt se at måske 5% af dem er virkelig interessante henvendelser. De personer elsker jeg at tage en kop kaffe med da de er blandt en gruppe spændende individer som jeg virkelig holder af at have i mit netværk.

F.eks. ville jeg elske at have en person som Evan Spiegel (grundlæggeren af Snapchat) i mit netværk. Ikke på grund at af hans success, men fordi jeg synes det er sejt at være så “kold i røven” og sige nej til 3 milliarder dollars fra Facebook, fordi man gerne ville køre sin egen idé helt ud. Så én person af den kaliber ville jeg langt hellere have fremfor 1000 personer som ikke er inspirerende.

 

Udvide sit netværk

Der er selvfølgelig masser af måder man gør dette på, men der er nogle typer som bestemt ikke er blandt mine favoritter. Det bedste eksempel jeg kan give på dette, er netværk-events, hvorpå en masse fremmede og tilfældige mennesker mødes og udveksler idéer og erfaringer, med det formål at kunne finde nogle gode tilføjelser til deres netværk.

Grunden til at jeg ikke kan lide denne type, er at jeg føler det er for upersonligt, da miljøet ikke giver plads og anledning til virkelig at gå i dybden med et enkelt individ. De gange jeg har prøvet det, har det mere føltes som en slags karriere “speed-dating”, hvorpå man hurtigt skifter imellem de ellers ok interessante personer og bliver måske hængende lidt ekstra hvis man støder ind i et individ med enten en imponerende titel eller arbejdsplads.

 

Pleje sit netværk

Det der virker bedst for mig, er at jeg forsøger at tilføje værdi hvor jeg kan. Forskellen for mig er at jeg virkelig ikke forventer at få værdi konkret igen. Det der giver værdien for mig er at se min “hjælp” eller handling har gjort en forskel hos dem jeg interagerer med. Det kan godt lyde lidt spøjst, men jeg mener det helt alvorligt når jeg siger at jeg ikke forventer noget igen. Hvis jeg gjorde det ville jeg potentielt blive skuffet en del gange og derfor have mindre lyst til aktivt at gøre noget for andre igen. Det punkt vil jeg absolut ikke hen til!

Prøv istedet at se netværke som et bi-produkt af din dagligdag og forsøg at have det i baghovedet til generelle møder og hold dine handlinger til små ting med reelle formål. Effekten betaler sig helt sikkert i det lange løb uanset formålet er.

Jeg kan kun håbe at andre ser samme værdi i at have mig i deres netværk, som jeg har det med dem i mit eget.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mads skriver Skriv dig op