Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Affiliate bloggen God værdi i Affiliate Marketing konferencer

God værdi i Affiliate Marketing konferencer

11.689 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
07 July 2016

At deltage i affiliate marketing konferencer kan være en god måde at lære industrien bedre at kende på og til at møde etablerede spillere på markedet, som du aldrig ville kunne møde, hvis du skrev eller kontaktede dem per telefon.

Jeg prøver selv at deltage i mindst to europæiske konferencer om året. Den værdi du normalt får ud af at deltage i affiliate marketing konference og events kan ikke sammenlignes med noget andet – men kun hvis du møder velforberedt. Her er de ting jeg altid sørger for at have styr på før jeg deltager i et event.

1. Lav din research ordentligt og find frem til den/de konferencer du gerne vil deltage på. Køb derefter din billet tidligst muligt, så du kan få ”Early Bird” rabat, som kan være på op til 50-60% nogen gange. Book derefter allerede dine fly og hotelophold, så der også er styr herpå.

2. Gå ind på konferencens hjemmeside og find frem til de personer/influensers du gerne vil mødes og tale med. Lav derefter en detaljeret plan for dine dage således at du allerede før eventets start ved hvilke shows du deltager i for at sikre dig at du kommer i kontakt med de mennesker du kan opnå mest værdi ved at mødes med.

3. Hvis du allerede kender til en person som du gerne vil mødes med, så begynd allerede nu at tage stille kontakt til personen via fx Twitter. Du kan fx begynde at kommentere lidt på vedkommendes Tweets og skrive til ham at du kommer til konferencen og håber på at kunne tale kort med ham. Dette vil nemlig medføre at personen vil begynde at ligge mærke til dig, og at han allerede ved en smule om hvem du er, før konferencen – og dette giver dig en større chance for at få mulighed for at tale direkte med vedkommende på konferencen.

4. Når du deltager i et event på konferencen så sørg for at have nogle gode spørgsmål klar, og stil disse under eventet. Dette vil gøre dig mere interessant at tale med lige efter eventet er færdigt. Talerne til et event har som regel ikke meget tid, men hvis du har forberedt en god ”elevator pitch” med dine spørgsmål, samt noget om din virksomhed, så kan du hurtigt gøre personen interesseret i dig. Husk derfor at øve dig på en pitch før du tager til et event.

5. Der bliver normalt afholdt fester hver aften på en konference. Sørg for at deltage i så mange som muligt, da disse er en super måde at møde folk på i en lidt mere uformel tone. Husk at medbringe nok visitkort og vær ikke genert ved at tage kontakten til folk – folk er der typisk af samme grund som dig.

Du kan nemt finde informationer omkring affiliate marketing konferencer i Europa ved at Google dig frem til det. Fx er der denne side: http://www.amnavigator.com/blog/2016/01/14/2016-affiliate-marketing-conferences-trade-shows-events/ som har en oversigt over kommende konferencer.

God fornøjelse og skriv endelig herunder hvis der er nogle konferencer i har haft god erfaring med.

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mads skriver Skriv dig op