Iværksætter Debatten Amino

Betragter folk dig som kompetent eller inkompetent?

Soulaima Gourani — Wed, 15 May 2013 08:48:00 GMT

Trust is the conduit of influence

Amy Cuddy fra Harvard Business School lærte mig for et par uger siden, da jeg deltog i hendes undervisning i Boston, at vi dømmer mennesker vi møder ud fra 2 grundlæggende kriterier:

Vi vurderer mennesker, vi møder, enten på deres varme eller på deres selvtillid.

Det lyder mystisk, men hold ud og lad mig forklare!

Harvard professorer, herunder Amy har brugt de sidste 15 år på at afdække hvem vi finder kompetente, og hvem vi betragter som inkompetente. Efter tusinder af forsøg og tests, tegner der sig et klart billede.

Faktum er vi rent faktisk dømmer folk på mindre end 1 sekund, når vi ser vedkommende. Vi bedømmer menneskers ansigter utroligt meget. En del forskning viser a vi dømmer folk ud fra om de ser dumme ud, om de ser kompetente ud osv. Vi i Vesten, har klare mentale billeder af hvem vi synes er kompetente og hvem som er inkompetente.

Fortune 500 CEOs har alle ansigter som er dominerende og kompetente (forskning og tests har afdækket dette).

Deres ansigter er firkantet, lange og de har smalle og til tider lidt små øjne.

Derimod for sorte mænd, bliver de først taget seriøse når de har lidt større hoveder, store smil og ikke virker truende (Obama ansigt).

Din hjerne har derfor allerede besluttet hvorvidt vedkommende du møder, er dygtig eller ej (dette selvsagt før vedkommende har nået at sige noget).

Stoler jeg på dig?

Det næste folk ubevidst spørger sig selv om er “stoler jeg på dig” og “stoler jeg på dine intentioner” ?

Og det 3. spørgsmål folk stiller sig, når de møder dig er “respekterer jeg dig”.

Vi vurderer mennesker udfra deres umiddelbare mentale/fysiske styrke, grad af selvtillid, kompetencer og evne til at virke dedikeret.

Menneskelige varme fylder meget i menneskers ubevidsthed. Vi reagerer på menneskelig varme og imødekommenhed og den følelse styrer 99% af vores heraf følgende tillid til en person. 65% af årsagen til om vi kan lide eller ikke lide en person afhænger af om vi synes vedkommende er imødekommende og varm eller ej.

“Trustworthisness begets trust...and all kinds of other good things” Amy, 2013, Boston

Forskning viser at børn tusinde gange hurtigere end voksen kan vurdere hvem der er gode eller onde mennesker. De kan simpelthen lynhurtigt dele dine medarbejdere op i gode/onde (og ja suk, der findes onde mennesker – måske sågar i din egen organisation).

Om vi kan lide en person er et af de mest afgørende faktorer for jer der har sælgere. Hvis ikke din sælger er sådan en man kan lide, så påvirker det altså din omsætning. Og hvis I er et parti – ja så rammes I på meningsmålinger om hvorvidt folk kan lide jeres politikere. Vi vurderer simpelthen at dem vi kan lide, det er også dem vi har større faglig tillid til.

Ville det være omvendt hvis der var tale om liv eller død? Hvis dit stod på spil? Faktisk næppe. Forskning viser at vi hellere vil have omsorg end mad[1].

Og vi stræber efter at føle os forstået, imødekommet og ikke holdt udenfor. Disse grundlæggende behov styrer alt vi gør i hverdagen hjemme og på jobbet.

Føler du dig eksempelvis holdt udenfor på jobbet (voksenmobning), ja så viser forskning at du føler samme smerte, som hvis du var i et torturkammer med en bøddel, som havde dine finger i et skruesving.

Den hånd du er blevet fordelt

Spiller du kort? Nogen gange må du bare deale med den hånd, du nu har fået, og få det bedste ud af den[2].

Dette er tragisk læsning, men desværre sandt, selvom mange mænd nu nok vil benægte det:

Køn:

Kvinder bliver, af mænd, kun vejet og fordelt på baggrund af 3 typer:

Han vurderer dig kun som ENTEN varm eller kompetent
Han kan også vurdere dig som kold og dermed også som kompetent (og han kan derfor faktisk ikke rigtig lide dig)
Du er sexet og inkompetent

Race:

Sorte har tendens til at blive set på som stærkere (mere end folk rater dem som varme)
Asiater bliver ofte vejet som kompetente men ikke varme
Tyskere bliver i det store hele betraget som kompetente men kolde
Folk fra Middelhavet bliver betragtet som høj på varme og lav på kompetence .

Og jeg kunne blive ved og ved…

Tror du ikke på mig? Så tag selv testen og få ved selvsyn at se hvordan du bedømmer folk ud fra fordomme:

http://www.biomotionlab.ca/Demos/BMLwalker.html

[1] Rheses monkeys research

[2] Læs mere om denne spændende forskning i Compelling People by John Neffinger & Matt Cohut.

Om MUS samtaler og andre sjove dialoger...

Birgitte Baadegaard — Mon, 13 May 2013 08:13:00 GMT

Min veninde har lige været til MUS samtale. En samtale, som hun havde forberedt sig grundigt på, fordi hun havde besluttet, at NU var det tid til en ordentlig lønforhøjelse. Ikke bare et symbolsk 'vi er glade for at du er her, og derfor modtager du denne fantastiske gestus' (svarende til en buket blomster fra Brugsen om måneden) - men en ordentlig sjat, som virkelig ville kunne mærkes i det daglige.

Med hvæssede klør og sine omhyggeligt nedskrevne sider med gode argumenter mødte min veninde op til mødet. Hun havde skabt overblik over 1) antal ugentlige arbejdstimer de sidste halve år (og det var mange) og 2) styr på antal selvstændige, fakturerbare kundeaktiviteter (hvor meget havde hun alene omsat for til virksomheden) og 3) hvilke kunder, der blev i huset pga. hende...

Der var kort sagt styr på det - og hun agerede uden tvivl mere LØVE end MUS under dialogen, indtil hendes nærmeste chef (en mand) påpegede, at både han og hendes anden nærmeste chef (også en mand) begge oplevede, at 'hun virkede usikker, når hun fik en ny opgave.'

?!?!???!?! - lød min venindes respons.

'Jo,' lød svaret, 'fordi du altid kommer og spørger, hvor vi ville finde materiale og bøger om det område, hvor du har fået stillet en opgave'.

Samtalen gik lidt i tomgang derefter - og min veninde venter stadig på respons fra sin chef. Hun fik fremsat sit krav og sine argumenter... men efter den sidste krølle på dialogen måske en smule mere ydmygt end LØVEN i hende kunne have ønsket.

Da vi talte sammen om det, var min spontane respons:
"Jamen for pokker - det der har jo ikke et hak med usikkerhed at gøre... det er blot endnu et eksempel på, hvordan mænds og kvindes måde at kommunikere på skaber misforståelser og frustration."

Hånden på hjertet, mand - ville du ikke også tolke min venindes spørgsmål som usikkerhed? Et tegn på, at hun manglede overblik - ikke helt kunne træffe en beslutning - ikke rigtig kunne handle og komme fra start?

Nu skal jeg fortælle dig.. og nok også mange af jer kvinder :-)... noget nyt:

Når en kvinde stiller spørgsmål som: 'Hvor ville I finde materiale til det'? eller 'Hvad synes du'? skyldes det oftest IKKE usikkerhed. Det skyldes derimod kvindens latente behov for og lyst til at være i dialog. Sandsynligheden er nemlig, at kvinden, som har stillet spørgsmålet, allerede selv har en ide om, hvor hun vil gå hen for at finde inspiration - eller udmærket er klar over, hvad hun selv synes.
HUN VIL BARE HØRE, HVAD 'DE ANDRE' MENER - som inspiration, som en anledning til at gå i dialog og udtrykke tanker og måske endda følelser (uha-da! ).
Kort sagt, ide-sparring - skabe en debat - være i proces - et ønske at være grundig/omhyggelig. Hvilket slet ikke (nødvendigvis) er det samme som at være usikker.

Til dig, der er kvinde, som læser dette: Jeg gætter på, du kan genkende eller genkalde dig følelsen af, at det rigtigt? Langt de fleste kvinder nikker, når de får dette at vide. Er du også en af dem, der har fået sat ord på din proces?

Mænd tolker derimod (ofte) spørgsmålet som: 'Hun er usikker. Hun kan ikke rigtig beslutte sig. Hun vil gerne have et løsningsforslag.' Så går de i løsnings-mood og klasker den løsning på bordet, som de virkelig af hjertet tror, kvinden ønsker.

Til dig, der er mand, som læser dette: Jeg gætter på, at du kan genkende den reaktion? Den tanke eller respons? Det kan de fleste mænd... og forståeligt nok, for de tolker jo ud fra det, der er deres virkelighed - ligesom kvinder gør det.

For at sige det ganske kort: Når en kvinde spørger en mand om hans mening, modtager hun ofte et kontant svar eller en løsning. Og da hun ikke ønsker, at nogen 'løser hendes problemer', bliver hun frustreret - ligesom manden, der ikke kan forstå, hvorfor hun virker utilfreds eller pludselig bliver helt stille. Kvinden bliver ganske enkelt stille, fordi hun finder mandens attitude lidt for determineret, en anelse styrende og temmelig kategorisk.

Hvordan får vi løst op for disse situationer? Her følger et par gode råd til både mænd og kvinder:

Kvinde:
Når du har lyst til at høre en mands mening om noget - eller vil have hans forslag til et eller andet - så pointer tydeligt i din dialog: 'Jeg vil bare gerne høre din mening om det her' - eller: 'Jeg er i gang med at brainstorme lidt på det her emne - vil du være med til i fællesskab at se på nogle nye vinkler, før jeg træffer en beslutning? - eller 'Jeg ved godt, hvad jeg selv umiddelbart mener - men jeg vil rigtig gerne høre din mening også...'
På den måde giver du tydeligt og klart til kende, at du gerne vil have input SAMTIDIG med, at du har fint styr på det hele selv.

Mand:
I stedet for at konkludere, at kvinden, som stiller spørgsmålet er på glat-is, så spørg f.eks.:
'Vil du have en decideret løsning - eller efterspørger du bare have, jeg tænker højt og ser, hvad jeg kommer frem til? At vi udforsker muligheder?'

Det er i bund og grund temmelig enkelt, bare man er bevidst om skismaet, ikke? Problemet er bare, at det er de færreste mennesker. Hvilket betyder, at frustration og fejltolkninger bliver en del af forløbet mellem mænd og kvinder - bl.a. i ledelse.

Prøv f.eks. at gribe fat i den opridsede situation i starten af dette blogindlæg og reflekter:
Står min veninde stærkere eller svagere ift. en evt. fremtidig lederposition, anbefalet af hendes to chefer?
Retorisk spørgsmål - ja, jeg ved det. Men det er stadig en tanke værd - for hvor mange kvinder bliver i det daglige opfattet som svagere og mere usikre, end de reelt er, FORDI de stiller denne type spørgsmål.
Nok en hel del... hvilket reducerer mængden af identificeret kvindeligt leder-potentiale i en virksomhed.
Dvs. indtil denne bevidsthed om forskellene bliver indarbejdet i en lederudviklings-model.

Det var ordene i denne omgang - held og lykke med fremtidige MUS samtaler... og husk: bevar din LØVE - også mens dialogen (måske) står i stampe. Det kan være, det blot skyldes en lille misforståelse, som hurtigt kan ryddes af vejen...

Iværksættere, som ikke forhandler, taber momentum og penge

Toke Kruse — Tue, 07 May 2013 08:44:00 GMT

Hvor ofte undlader vi at forhandle i løbet af en dag? Kan det betale sig at forhandle eller er det tidsspild og for omfattende? Jeg har i de sidste 10 år fulgt den anerkendte ekspertforhandler Keld Jensen på tæt hold. Baseret på de erfaringer jeg har gjort mig, vil jeg her i dette blogindlæg dele de bedste tips og råd – det er værd at læse med, hvis du også vil spare penge, næste gang du skal indgå en aftale med en kunde eller en leverandør.

Hvad er motivationen for at forhandle?

Skattefri penge! Du kan spare mange penge ved at forhandle og mest af alt, så er det en skattefri gevinst, hver gang du sparer en krone. Og en ting er at spare penge, men med forhandling kan du også bringe FLERE penge i spil og øge den samlede omsætning i din virksomhed. Det kan du gøre ved at forberede dig og sætte dig ind i modpartens motivation for at købe hos dig og dermed sælge flere produkter til ham/hende.

Et overset potentiale for iværksættere

Forhandling er et af de værktøjer, som igennem tiden har sparet mig allerflest penge – det er alt fra kundekontrakter, ansættelser, leverandøraftaler eller blot en tvist mellem en kunde og en af mine virksomheder. Når først du får evnen til at forhandle ind på rygraden, vil du blive overrasket over, hvor mange situationer, der egentlig er en ”forhandling”.

#Grundregel 1: Giv aldrig noget væk uden at få noget igen, no matter what!

En kunde siger: ”Det er for dyrt, kan du give 10% rabat?”, og du svarer ”Det kan jeg godt”. Hvad er problemet med det? Problemet er, at det at give rabat sjældent er det sundeste for din virksomhed og derfor kan du som udgangspunkt ikke ”give noget væk”, uden at du får noget igen. Gør du det, bliver dine priser useriøse og der er god chance for, at kunden bare vil komme tilbage og spørge om mere rabat næste gang. Hvis du skal gå 10% ned i pris, må du have noget den anden vej, som ”godtgør” dit nedslag. Du kan fx sige til kunden ”Jo, jeg kan godt give dig 10% rabat, hvis du betaler alle pengene upfront!”.

#Grundregel 2: Søg efter merværdi hos dig selv og modparten!

Mange tror, at forhandling handler om at tage mest muligt fra modparten. Ofte er det ikke essensen i en god forhandling – det handler derimod om at skabe merværdi for begge parter, så man også værdsætter hinanden, næste gang man mødes omkring forhandlingsbordet.

#Grundregel 3: Forberedelse, forhandlingsparametre og en samlet løsning!

Forhandling er ikke noget, man bare sådan gør, fordi jo mere kompleks en forhandling er, jo mere forberedelsestid skal du bruge for at opnå succes. I forberedelsen handler det om at finde ud af, hvor din smertegrænse er, hvad du gerne vil opnå og hvordan du gerne vil opnå det. En af de vigtige ting her er at kortlægge de parametre, som du kan gøre brug af i forhandlingen. Du vil blive overrasket – prisen er kun én af hundredvis af faktorer. Du kan blandt andet lade betalingsbetingelser eller størrelsen på fremtidige ordre være en vigtig faktor eller lade flere produkter indgå som en del af den samlede forhandling, så det ikke bliver en forhandling om småkrav.

Forhandling er ikke tidsspild, men det kræver tid og tålmodighed

I langt de fleste tilfælde er forhandling bestemt værd at bruge tid på, da der ofte er masser af værdi og penge at hente. Og jo bedre og mere opmærksom du bliver, jo mindre tid skal du bruge på det.

De værste forhandlinger er…

Det værste ved forhandling er, når du ikke er bevidst om, at du faktisk står midt i en - de situationer, hvor du hovedløst takker ja til en aftale uden at tænke over, at du er i gang med at give en masse værdi væk gratis.

Hvornår indgik du sidst en aftale (lille eller stor), hvor du ikke forhandlede dig til en bedre aftale end udgangspunktet?

Jeg håber, at du er motiveret for at lære mere om forhandling – det VIL være en stor værdi for dig, når først du kommer ind i det.

Mange hilsner,

Toke Kruse

Jeg foreslår et nyt målebegreb: Bidragstallet

Anette Sand /Regnskabsskolen — Mon, 06 May 2013 08:00:00 GMT

Bidragstallet fortæller noget om, hvor stort et bidrag, din virksomhed yder til statskassen. Det omfatter både de direkte afgifter og skatter og den A-skat, som din virksomheds medarbejdere betaler, fordi du har skabt arbejdspladsen.

(Gå ind på Amino for at se den video der er i indlægget)

Bidragsregnskabet er ret enkelt at lave og laves for et år ad gangen:

Samlede momsindbetalinger

+ virksomhedsskat

+ indbetalte A-skatter og AM-bidrag

+ evt. lønsumsafgift + eventuelle punktafgifter

= Bidragstallet

Har du forslag til ændringer i beregningen - med det in mente, at den skal være så let og overskuelig som muligt for at give et fornuftigt sammenligningsgrundlag - så kommenter nedenunder.

Fra ide til færdigt koncept. Om at udvikle Cosmos Co online, mens alle kunne følge med

Fashion-Seller — Wed, 01 May 2013 09:21:00 GMT

Jeg var så heldig, at Thorborg gav mig lov til at teste noget på Amino. Nemlig alle kunne følge med i udviklingen af et koncept, mens det stod på. Du kan se tråden her. Det var Cosmos Co og Cosmos Co webshoppen, som alle kunne følge med i udviklingen af. Og det er hele processen, som dette indlæg vil handle om!

Hvis du har været aktiv på Amino i en længere periode, så ved du også, at folk med nye ideer og koncepter er en fast del af debatten. Det kan være alle former for ideer og koncepter, som de gerne vil føre ud i livet, men ofte mangler de enten ressourcer eller cash til at komme videre. Men alle disse indlæg er typisk meget sparsomme med informationerne, og mange kræver at diverse erklæringer underskrives før, at de vil dele ideen. Det er typisk hemmelighedserklæringer mm, hvor idemanden vil beskytte ideen mod at blive stjålet.
Der er mange meninger omkring dette, men en ting skal man altid huske på. Der er langt fra en god ide til et færdigt koncept, og det kræver ofte mange mange mange timers arbejde, før ideen bare er klar til lancering. Derefter følger det hårde arbejde med at få den brandet. Det er også derfor, at ordsproget "Ideen er 10% og hårdt arbejde er 90% af et firma" har sin berettigelse. For det passer!

Med dette forsøg var pointen at vise, at selvom man har en god ide, så findes der alternative måder, hvorpå den kan skydes i gang. De fleste laver konceptet og webshoppen, og så beder de om feedback, men i denne process fik vi feedback løbende.

De gode ting

Uanset hvordan du vender og drejer det, så er der fordele ved begge måder at lancere et koncept på. Den ultimative måde at gøre det på, det er selvfølgelig at benytte den teknik, som Amino bruger her. Men har du ikke en stor gruppe, som du er i direkte kontakt med, så er effekten nok også derefter. At arbejde åbent med en hjemmeside er en udfordring, men det er også meget sjovt!

Herunder er listet de ting, som var godt ved denne måde at arbejde på.

Masser af feedback. Både i tråden, på PB og mail
Meget hjælp fra personer, som jeg aldrig har været i kontakt med før
Generelt en masse opmærksomhed og besøg på siden både fra Amino, men også fra andre sider
Selv kedelige ting blev mere spændende at arbejde med, da det hele tiden ligger i baghovedet, at andre kigger med

- Som du selv kan se, så har der løbende været en masse feedback i tråden, men også i private beskeder og pr mail. De sidste to ting står for ca 80% af alt feedback! Feedback løbende fra "fremmede" personer er faktisk yderst brugbart, da de ingen relationer har til en, og derfor kommer med deres helt ærlige mening!
- Ved at gøre det på denne måde, så er der selvfølgelig kommet en masse feedback fra personer på Amino, som jeg har snakket med både IRL, pr mail eller pr tlf. Men også mange helt ukendte har budt ind med forslag og gode ideer, og det har været super fedt. Især alles kreative ideer, samt de mange forslag til små justeringer har været guld værd.

- Ved at gøre det på denne måde, så har der igennem hele forløbet været en masse trafik og besøgende. "Desværre" så blev linket også delt nogle steder, hvilket har betydet, at der er kommet kunder ind, som ikke helt kunne forstå, hvorfor de ikke kunne købe. Så opmærksomheden og de mange besøgende er både godt, men det har desværre også været en negativ ting.
- Når man arbejder med noget åbent, som alle kan følge med i, så bliver selv de normalt kedelige ting spændende. For man ved, at der sidder mennesker og kigger og overvåger siden, og derfor man ekstra tændt på alle ting, inkl de meget kedelige. De fleste vil sikkert opleve det samme, og dermed kan man faktisk "fjerne" nogle af de mindre spændende opgaver.

De knap så gode ting

Men der var selvfølgelig også ting, som var knap så gode, ved at gøre det på denne måde. De er listet herunder.

Tekster og guides blev kopieret hele to gange inden siden var færdig
Flere konkurrenter fik justeret deres sider, så de var mere up to date
Der er kommet flere konkurrenter ligeledes
Der er risiko for, at flere starter op i samme branche
Mange besøg fra Amino, men også fra andre sider

- Hele to gange blev guides og tekster kopieret af konkurrenter. Dvs allerede inden at shoppen var færdig, der havde de første kopister allerede taget deres indtog, og der var blevet kopieret store tekst stykker. Desværre er det ikke alle som forstår, at de ikke bare må kopiere noget, hvilket i sig selv er frustrerende. Men det har været dobbelt op på frustrationen, at guides blev kopieret hele to gange inden shoppen var gået online!
- I processen med at skabe webshoppen, der har det ikke kun været almindelige mennesker, som har kigget med. Flere konkurrenter har benyttet lejligheden til at få tunet deres shops op. Så dette skal man i hvert fald lige tænke over, hvis man vil benytte den åbne stil. Konkurrenterne kan nemlig tilpasse sig, før man kommer online.
- Ligeledes har dette medført, at der er kommet et par ekstra konkurrenter. Det er i hvert fald påfaldende, som de har lagt sig op af alt, som vi har lavet. Især taget i betragtning af, at siden og shoppen ikke var online, og at man derfor ikke har kunne finde den på Google eller andre steder.
- Denne åbenhed har sikkert også medført, at der er flere konkurrenter på vej, eller at flere overvejer at starte op i samme branche. Så det skal man også lige have i baghovedet!
- Det har givet rigtig mange besøgende, at folk har kunne følge med i udviklingen, men det har desværre også haft en negativ effekt. Shoppen blev delt et eller andet sted, og det medførte, at en kunde ville købe, selvom vi ikke var klar. Faktisk blev hun så sur og skuffet, at jeg var nød til at tage imod ordren manuelt. Så selvom man blokere for Google og andre søgemaskiner, så kan normale kunder stadigvæk finde vej ind til ens webshop, og der skal man så lige være forberedt, så en situation ala vores undgås.

Konklusion

Ville jeg gøre noget lignende i fremtiden? Svaret bliver både ja og nej. Det hele afhænger meget af, hvilken branche samt hvilket produkt jeg skulle sælge. Er det et produkt, som allerede findes på markedet, så ville jeg benytte præcis den samme fremgangsmåde, eller jeg ville benytte Aminos hemmelighedsmetode. Alle fordelene overgår langt de negative ting ved denne åbenhed, og det er en spændende og super motiverede måde at arbejde på. Men det kræver altså også, at man er klar til at tage imod feedback, som ikke altid er i den positive ende, som man måske havde håbet på. For folk herinde er meget ærlige, og det skal de have ros for!
Var det derimod et nyt produkt, så ville jeg helt sikkert holde kortene tættere på kroppen. Jeg ville med sikkerhed ikke være så åben, som vi var i denne her proces. Og det er der en god grund til!

Amino er meget besøgt, og derfor ser rigtig mange mennesker ens indlæg. I nogle tilfælde er det godt, men hvis du har et helt nyt produkt på vej, så kan du risikere at inspirere mange til at efterligne dig, og det vil medføre ekstra konkurrence fra start. Dermed ikke sagt, at jeg er imod konkurrence, for det er jeg slet ikke, men det er stadigvæk sjovere, hvis du lige er et skridt eller to foran fra starten. Derfor ville jeg ikke benytte samme metode, hvis produktet var nyt.

Der er faktisk kun en ting, som jeg ærgrer mig lidt over. Hvis der nu bare var blevet skrevet en form for dagbog med de tanker, som vi sad med under forløbet, og der var blevet taget printscreens og billeder, så kunne dette måske være blevet benyttet i fremtiden, især i lignende situationer, eller mens noget skal testes eller laves om. Ligeledes ville det også have været sjovt, hvis jeg kunne sidde og læse tankerne og overvejelserne, som vi gik igennem. For det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er blevet overvejet rigtig meget løbende, og de er blevet justeret en masse.
Så hvis du overvejer at prøve noget lignende, så kan jeg kun på det kraftigste anbefale, at du skriver en dagbog, for det vil du helt sikkert ikke fortryde!

Der er ingen, som siger, at du skal lave et lignende koncept på Amino. Det kunne også startes op via en blog, hvor der så løbende kunne laves indlæg og opdateringer, efterhånden som der sker nyt, eller der overvejes noget nyt. Det er i hvert fald en meget sjov, udfordrende og spændende måde at arbejde på, og jeg kan kun på det kraftigste anbefale, at du prøver det af. Du bliver nemlig udfordret på nogle helt nye måder, som du sikkert aldrig har prøvet det før.

Jeg har fået hund!

Carsten Jacobsen — Tue, 30 Apr 2013 08:28:00 GMT

Okay, og hvorfor blogger du så om det på Amino, tænker du måske efter at have læst overskriften. Det har skam noget med iværksætteri at gøre.

Ja, vi fik faktisk hunden i december sidste år, så vi har ikke lige fået ham. Henry er en ca. 2.5 år gammel Bichon-Maltese, og vi fik ham gennem en velgørende organisation, som redder hunde, der af en eller anden grund er havnet på et shelter, fra at blive aflivet.

Jeg har lagt mærke til en ting når jeg har gået tur med ham. Han har vist ikke været vant til omgang med andre hunde hos sin tidligere ejer, for han er ikke specielt social blandt andre hunde. Vi går til træning med ham for at forbedre det, men han kan stadig finde på at gø af andre hunde.

Når vi kommer om ved en anden hund, og det er en hund på hans størrelse eller mindre, gider han ikke rigtigt at gø. Og hvis han gør det, skal den anden hund som regel starte. Men når vi møder en større hund, selv hunde 3-4 gange større end ham selv, så bliver han tændt! Hvis han fik lov, ville han starte en slåskamp!

Det fik mig til at tænke på hvordan iværksættere agerer.

Hvordan agerer du? Konkurrerer du mod virksomheder på din egen størrelse, og forsøger at vinde over dem? Eller er du mere eller mindre ligeglad med konkurrenter på din egen størrelse, og går i kødet på langt større konkurrenter i stedet?

Det er som om små hunde ikke ved at de er små, og derfor gør af de store hunde. En lille Paris Hilton håndtaskehund gør af en rottweiler eller pitbull. Sådan bør vi også agere som iværksættere. Hvis vi bare vil gø med andre på vores egen størrelse, forbliver vi nok denne størrelse, og bliver ved med at have den samme kundetype og -størrelse.

Det er sikkert også fint for mange, men hvis vi har vækstambitioner for virksomheden, og evt. vil tiltrække investorer, vil vi uden tvivl nå længere ved at gå efter markedsandele fra større, og måske ældre, konkurrenter.

Jeg oplever det jævnligt her i Silicon Valley. Nogle iværksættere går direkte efter kunder, eller segmenter, der er større end dem selv, og større end den iværksættere typisk går efter. Når man vælger denne strategi, risikerer man at løbe ind i den ene lukkede dør efter den anden. Men når det lykkes, er gevinsten stor.

Faktisk er sandsynligheden for at lykkes med denne strategi ikke ubetydelig. Hvem kender ikke til at samarbejde med, eller handle med, store ældre virksomheder. Det er besværligt fordi beslutningsgangen er tung, alting tager tid, og man føler ikke, at man som kunde får den opmærksomhed eller fokus man ønsker og fortjener. Mange større virksomheder kører ofte efter ”take it or leave it”-metoden. Kan du ikke lide det de kan tilbyde, er det bare ærgerligt.

Derfor er der en hel del større virksomheder, som er interesserede i at handle med mindre virksomheder, som er agile, fleksible og som behandler deres kunder som VIPs. Som startup er man som regel villig til at gå den ekstra mil for at yde en fantastisk kundeservice, og levere mere end kunden forventer. Måske arbejder man også smartere. Vær bevidst om at dette har en værdi.

Når den lille hund gør af en stor hund, skyldes det så, at den lille hund har masser af selvtillid, eller ved den ganske enkelt ikke, at den ikke er større end et par mundfulde for den hund den gør af? Uanset hvad årsagen er, så kan vi nok lære lidt af det.

Ikke spørge - bare gøre!

Birgitte Baadegaard — Mon, 29 Apr 2013 08:08:00 GMT

Jeg husker det stadig tydeligt, selvom det er mange år siden. Der stod vi, han og jeg, og ventede på, at hans tog skulle komme. Vi havde haft en rigtig hyggelig første date og trippede - lidt forlegne, som sådan noget jo er, når man ikke kender hinanden så godt - rundt omkring hinanden på stationen.
Da toget kan høres i det fjerne, ser han på mig - og spørger: "Må jeg kysse dig?"
Klask! Fra at ligge temmelig lunt i svinget - hvilket vil sige omkring fasen 'charmerende, mulig kæreste' - rutchede han i rasende fart ned af slisken og landede tungt omkring kategorien 'irriterende, umulig bejler'. Hvorfor? Ja, du har nok gættet det - han skulle sgu' da ikke spørge - bare gøre!

Tag det roligt - dette blogindlæg kommer ikke til at handle om mænds (manglende) angreb ved kyssefronten. Mit formål her på Amino er jo at skrive om Kvinders karriereudvikling, så jeg må hellere komme til sagen:

I følge statistikkerne er der 2 tidspunkter, hvor kvinder typisk dropper ud af karrieren. Det ene er omkring 30 års alderen (plus/minus) - hvilket er lige omkring der, hvor børnene fødes, og hverdagen bliver stram (indtil da er det som regel fuld fart frem). Men med børnene starter overvejelserne.

Min erfaring er, at hvis du spørger og tænker for meget, mister du tilsvarende meget. Og da - en del - kvinder (mødre) har et utroligt talent for at tænke og tale og spørge sig selv, om de nu gør det rigtige, om det nu er godt nok, om det nu er fornuftigt at handle sådan og sådan, om det nu kan hænge sammen... og så forpasser de alt for mange chancer - ikke mindst i arbejdsregi.

Hvis du vidste hvor mange kvinder, jeg har talt med, som i årevis har gået rundt med 1) en ide om at blive selvstændig eller 2) at blive leder... uden at de (indtil videre) har fået gjort noget ved det. Hvad vil jeg nu? Hvorfor vil jeg? Hvad kan jeg overkomme? God mor? God arbejdskraft? Angst for lange dage - stress vedrørende hente og bringe logistikken. Stressen melder sig. På forhånd.

For ofte har logistikken endnu ikke vist sig at være et problem. Meget af det foregår oppe i hovedet på kvinderne - og omkring hjerteområdet, som er fyldt med modsatrettede følelser. Tanker, indre dialog, selvsnak... og vel at mærke ikke motiverende og energigivende ord. Snarere drænende tanker og spørgsmål, som sætter handleevnen og troen i stå og skaber usikkerhed og frustration.

Når vi taler om kvinder og selvstændig virksomhed, er der som regel to umiddelbare ideer oppe at vende: a) muligheden for at starte en netbutik op med børnetøj og ditto inventar ('så får jeg jo fleksibilitet ind i min hverdag' - og kan stadig sige, jeg er i gang) eller b) muligheden for at starte en butik op med brugskunst - eller børnetøj ('så er jeg tæt på derhjemme' - og kan stadig sige, jeg er i gang).

Når jeg hører en af de to muligheder, ved jeg hvilken fase, kvinden befinder sig i: Livskrise og rolleskisma!

For her er det ikke (altid) livsværket - ideen - missionen, der er driveren til at starte selv: det er ønsket om at overkomme og nå det hele (hvilket jo på sin vis er en mission - men en temmelig opslidende en af slagsen). I den situation er det min opgave at få gravet i hvor dybt, dette ønske om at blive selvstændig virkelig er. Og hvor gennemtænkt ideen er. For hvis vi taler TID og fleksibilitet... hm. En butik skal være åben 10-12 timer om dagen året rundt - der er messer at besøge flere gange om året - der er rengøring og regnskab og rod og regler og rammer, som skal følges. Og for netbutikken er det samme situation: indkøb, lager, markedsføring (koster), hjemmeside (koster), målgruppedefinition og meget mere.

Ofte ryger ideerne i skraldespanden, og vi får i stedet en god snak om, hvor skoen virkelig trykker... med nye planer til følge. Nogen kommer videre - andre tænker bare videre.

Når det drejer sig om refleksionerne vedrørende at blive leder eller ej, er overvejelserne også mange - og kommer også ofte ifm. små børn (inden da er der nemlig som regel fuld fart frem): Kan jeg? Er jeg god nok? Kan vi overskue det i familien? Har vi tid? Kan vi nå det? Tanken om, at der rent faktisk KAN komme langt større fleksibilitet ind i hverdagen, er slet ikke en del af overvejelserne. Tanken om, at det er muligt at tage nogle af opgaverne med hjem, er heller ikke med. Eller, at det at blive leder betyder 'magten' til at skabe rammer, som også passer til ens egen hverdag.

Da jeg skrev bogen 'Så søg det job - og få det!' (om kvinders måde at søge job på), interviewede jeg en række ledere i nogle af Danmarks største virksomheder: DONG, Mærsk, Post Danmark, Coop m. fl. En af lederne pointerede: "Når mænd bliver spurgt, om de vil være ledere, tager de det som en nominering, de ikke kan sige nej til - når kvinder bliver spurgt, er det en helt anden proces, der går i gang."
Hun har ret: Når mænd bliver spurgt, om de vil være ledere, træffes beslutningen oftest lyn hurtigt med en overbevisning om, at 'det finder vi ud af' (GØRE). Når kvinder bliver spurgt, sætter det en lang række refleksioner i gang (SPØRGE), som alt for ofte ender med at bremse og hæmme udviklingen.

Tænk på, at hver eneste gang vi træffer en beslutning og handler (eller ikke handler), vil en masse uforudset og ugennemtænkt med garanti altid følge med. Heldigvis. For det er vel (blandt andet) det, (arbejds)livet handler om: At bruge det til noget - at GØRE - og at tro på, at når jeg GØR, lykkes det. På en eller anden måde.

Eller sagt på en anden måde med et citat fra filmen 'Shakespeare in love':
"I don't know how - it's a miracle!" siger teaterlederen, som gang på gang står i l... til halsen - og gang på gang stoler på, at det nok skal lykkes. Hvilket det rent faktisk gør.

Genvej til din succes: Fordelene ved at være bagud!

Toke Kruse — Thu, 25 Apr 2013 08:12:00 GMT

I langt de fleste tilfælde handler det om at være længere fremme end ens konkurrenter, at være først med det nyeste og i det hele taget være foran. Men nogle gange er der fordele ved at være bagefter, at være nr. 2 i stedet for nr. 1 – i hvert fald hvis du forstår at udnytte de fordele, som følger med det at være ”second-mover”.

Prisen for at være nr. 1 kan være høj
Umiddelbart vil vi nok alle sammen gerne være nr. 1 i vores branche, men har du overvejet, hvad det koster at være den første med det hele og nå til tops? Hvis du skal kæmpe dig op til førstepladsen, kræver det bl.a. investeringer i viden, produktudvikling og markedsføring og usikkerheden i forhold til om det kan svare sig er stor. Måske giver det mere mening at lade 1’eren gå forud, lære af deres fejlinvesteringer og derefter bygge din egen virksomhed op.

Høst fordelene ved at være nr. 2
Det er med andre ord ikke så slemt at være nr. 2, når det kommer til drift af virksomhed. Hvis du er nr. 2 sparer du de store udviklingsomkostninger og minimerer din risiko ved at prøve nye ting af. Det kan du lade nr. 1 klare og lære fra dem. De største i en branche har mange erfaringer med markedet, kunderne og produktet – og ved at ”gå dem i bedene” kan du blive inspireret til at forbedre dit eget produkt. I en gængs konkurrentanalyse kan du afsløre deres svagheder og aflure de fordele de har, som tiltrækker kunder. Nr. 1 har brugt mange penge på markedsføring, produktudvikling og markedskendskab og det ligger lige til højrebenet at lære fra. Som 2’er slipper du for at lave de samme fejl og uhensigtsmæssigheder, som nr. 1 har lavet. Det sparer dig ikke bare omkostninger, det er også med til at få dit produkt til at fremstå bedre.

Alle vil gerne være nr. 1, men er du sikker på at prisen er værd at betale?
Allerede fra barnsben lærer vi, at hvis man vil vinde, skal man komme først i mål og være bedst. Men det gælder ikke nødvendigvis som iværksætter. Det kan faktisk have sine fordele ikke at være den største. Hvorfor? Fordi det er dyrt at ligge i toppen - du skal træne mere, du skal have et større marketingsbudget og du løber en større risiko. Nogle gange står det endda sådan til, at nr. 2 tjener flere penge end nr. 1. Der er derfor god grund til at overveje, om du overhovedet vil være størst.

Hvor står du – er du nr. 1, 2 eller er du overhovedet kommet i mål?
Og nu er det tid til at tage temperaturen i din virksomhed. Er du på toppen, nr. 2 - eller er du overhovedet med i opløbet? Jeg håber, at dette blogindlæg har givet dig inspiration til at tænke over, hvorvidt du vil være nr. 1 og om du udnytter din position, som nr. 2?

God kamp om pladserne derude!

Toke Kruse

Desværre ikke altid den dygtigste der vinder

Soulaima Gourani — Wed, 24 Apr 2013 08:46:00 GMT

Er du i en position hvor du skal lede vigtige møder, forhandlinger, tale på konferencer og den slags? er det vigtigt for dig at nå igennem med dine budskaber?

Jeg lever af at holde mange foredrag rundt om i verden. Og med godt 200 foredrag om året, 2-3 forespørgsler på nye om dagen, tænker jeg over, hvordan jeg kan blive endnu dygtigere, så mine mærkesager trænger igennem til flest mulige, så vi kan få ændret på status quo.

Jeg er netop vendt hjem fra et ophold i USA, hvor jeg har læst Global Leadership and Public Policy Course at the Kennedy School of Government at Harvard University. 

I eet af fagene - public presentation- fik vi af den verdenskendte Amy Cuddy lektioner i kommunikation, når den er bedst.

Igennem behandlingen af forskellige markante succesfulde og mindre succesfulde ledere, synes en helt tydelig forskel på hvem der forbliver en succes.

Kommunikation er afgørende, især når det kommer til ledere, der har en offentlig profil, og har brug for at kommunikere på tv og radio og på afgørende møder.

Dem der når længst med deres mål, er de som taler direkte TIL folk, så det rammer deres hjerte.

Vi linker med folk via vores hjerte og ikke hjerne desværre.

Vi støtter eksempelvis politikere som vi synes virker troværdige. Troværdighed kan du skabe, igennem den korrekte træning. Og du kan miste den ved at begå helt små næsten ubetydelige fejl. Har du eksempelvis en uvane med at løfte dine øjenbryn, når folk taler til dig, virker du desværre ikke fagligt stærk, men snarer overrasket og med trang til at behage andre (du viser, du overgiver dig).

Eller har du for vane at holde om din ene arm, viser du at du ville ønske du var et andet sted eller er meget genert.

Smiler du kunstigt, lurer folk dig hurtigt.

Hvis folk skal tro dit smil, må du smile oprigtigt eller hellere lade være. Dine øjne røber dig.

Hvis du skal tale på en dag du føler dig mat eller i dårligt humør, så tænk på noget der gør dig rigtig glad, lige inden du skal ind til mødet.

Jeg kunne blive ved med at remse helt grundlæggende nonverbale signaler op.

Det er ikke ligegyldigt hvad du laver lige inden du skal på. Man har lavet ret spændende undersøgelser på folk lige inden de skal ind til et job interview. De som sad med en telefon og sendte sms, og de som sad med en Ipad eller ved en kæmpe megastor pc skærm, læste og skrev, fik hver især en helt forskellig fremtoning på mødet. Laver du ”små” ting inden du skal på mødet mindsker du dig selv på mødet. Laver du ”store” ting, tænker du større på mødet. Det lyder absurd. Men faktum er at de fleste af os inden vi skal noget sidder rullet helt sammen og kigger ned i den lille bitte skærm på vores telefon. Det er ikke godt for din fremtoning 10 minutter senere. Så næste gang du skal noget vigtigt, så væk med telefonen, og stræk dig og stil dig på tæerne og lave en vinderposition forestil dig du vinder et løb, og reager som du så ville i virkeligheden!

Det lyder mystisk – men prøv det.

Personlig præsentationsteknik ER vigtig.

Mine observationer viser, at det tænker de fleste af os da også over. Men gør vi nok ved det? Det er klart at skuespillere og politikere bliver trænet. Men det bør du også tænke over. Men den træning du får må aldrig gøre dig kunstig. Uden at blive kunstig, kan du sagtens luge nogle af dine utilsigtede uvaner ud, som forstyrrer dit oprindelige budskab og din mission.

Vil du gerne at folk lytter til dig, lader sig lede af dig?

Forskning viser tydeligt, at dem vi lytter til er de som både er fagligt dygtige og som gør noget ved os på det mere personlige plan.

Hvis du er konsulent, direktør eller søger et job, kan vi se, at god fremtoning og stærke kommunikationsevner, gør en kæmpe forskel på om folk stoler på dig, ansætter dig eller investerer i din virksomhed.

Den nonverbale kommunikation er mindst ligeså, hvis ikke mere vigtigt, end det du siger.

Du skal udvise troværdighed, vække tillid og i mange tilfælde også fremstå stærk, varm og kompetent.

Forskning viser at folk kan gennemskue hvis du er blevet trænet. Med andre ord hvis din kommunikation er blevet for tillært. Det er det man kalder ”udefra ind”. Den stærkeste effekt får du, når du kommunikerer ”indefra ud”[1]. De som er trænede linker dårligere med lyttere end de der kommunikerer naturligt og autentisk.

En berømt undersøgelse fra 2005 viser at man alene via politikers nonverbale evner kan forudsige resultater af valg, ret præcist. Det har stor betydning for hvem der kommer til at side for bordenden og det er langtfra altid den mest kompetente. Desværre.

1) Forbered dig inden et møde, en præsentation – vær i hopla hvis det er muligt

2) Bliv dygtig til at bundle med dit publikum

3) Vær dig selv- giv en lille bid af dig selv – hvem er du?

4) Del din motivation - hvorfor brænder du for emnet du taler om

5) Vær personlig (ikke privat)

6) Vær professionel uden at være distanceret

7) Smil hvis det falder dig naturligt

8) Vid hvad du taler om – så virker du fagligt sikker

9) Få styr på dine uvaner (for mange løftede øjenbryn, pegefingre osv.)

10) Elsk dine små oprigtige fejl. Visse ting kan du vælge at beholde fordi det gør at folk kan huske dig (jeg taler hurtigt og bander, og det bliver jeg ved med)

Få dig selv filmet på møder, konferencer og den slags, og bid smerten i dig og se det igennem bagefter. Du vil lære meget af det.

[1] KNP Communication case: congressional candidate Dan Silver and KNP Communications august 19, 2010

Lær af 3 kvinder, der har haft en webshop

Morten Vadskær — Tue, 23 Apr 2013 08:30:00 GMT

Hvis der er én ting, jeg har lært her i livet, så er det, at man aldrig skal kimse ad erfaring. Så når erfarne folk taler, så lytter jeg. Derfor har jeg hevet tre kvinder i mit blog-studie. Det er kvinder, som jeg ved, har erfaring med e-handel. De har prøvet kræfter med det i årevis - de har kæmpet og skaffet erfaringer - og endte med at lukke eller sælge deres webshops. Jeg spurgte dem om, hvorfor de valgte at lukke/sælge deres webshops samt stillede dem spørgsmålet "hvis du skal give tre råd videre, til en kommende e-købmand, hvad skal det så være?".

(Jeg tror i øvrigt, at jeg har mødt alle tre gennem Amino. Her møder man nemlig seje mennesker )

Lad mig kort introducere de tre eks-e-købmænd:
Christina Husk - ejede webshoppen purestyleliving.dk, der solgte boliginteriør og alt sådan noget, kvinder gerne vil have fat i. For nyligt har hun registreret domænet stylestudio.dk - og det kan jo være til både en blog eller en shop.

Trine Lønfeldt havde shoppen Umas.dk fra 2008 til 2012, der også solgte alt sådan noget, kvinder gerne vil have. Tasker, boligting og smykker. I dag blogger Trine på www.semiokolog.dk

Ann-Christine Hellerup Brandt - ejede shoppen The Green Factory, hvorfra hun solgte økologisk hudpleje. I dag har hun en super populær madblog på Valdemarsro.dk (følg hende også på Instragram, hvor hun hedder @valdemarsro )

Så er det vist tid til at komme til guldkornene:

Hvorfor solgte/lukkede du din shop?
Christina "Jeg solgte min webshop, da jeg gerne ville prøve noget nyt og have mere tid sammen med familien".

Trine: "Lukningen af min shop, var en del af prioriteringen i forhold til familien og andre interesser. Det var for tidskrævende grundet øget omsætning og god udvikling".

Ann-Christine: "Jeg solgte min shop fordi jeg trængte til nye og andre udfordringer".

Hvilke 3 råd, vil du give til en, der vil åbne en webshop?
Christina:
1. Brug tid på at finde den helt rigtige webshopplatform, så du har mulighed for at videreudvikle og vokse – uden at du skal skifte til en ny shop.
2. Få styr på søgemaskineoptimering fra starten af og evt. betal dig fra det.
3. Sørg for at din webshop er brugervenlig og fuldt ud optimeret. Køb dig evt. til brugertest – du kan lære rigtig meget af det.

Trine Lønfeldt:
1. Forvent ikke (nødvendigvis) økonomisk overskud i starten, så vær økonomisk risikovillig. Det er et professionelt fuldtidsarbejde, gør det 100 %
2. Find et netværk eller sparringspartnere og/eller følg dine konkurrenter og eksperter på relevante områder
3. Beskriv din målgruppe, lav evt. en planche med et billede af personen, hvilket tøj han/hun har på, hvilket arbejde, bil, børn, hus, have etc.

Ann-Christine Hellerup Brandt:
1. Vælg din shopløsning med omhu, søg referencer og anbefalinger og lav en kæmpe brainstorm med dine behov. Søg professionel sparring hos en erfaren e-købmand og betal gerne for det.
2. Køb nogle knaldgode e-bøger om ehandel, fx Seolex, Adwordslex, Analyticsbogen og konverteringskarma. Læs, lær og vigtigst: implementer det du lærer på din shop.
3. Hvem synes du gør det super godt i forhold til de ehandelsområder, hvor du har dine svagheder? Det kan være SEO, analytics, Adwords, konvertering, købmandsskab eller lign. Kontakt vedkommende og spørg høfligt om du må få et enmandskursus med udgangspunkt i din shop og dine behov. De øser ud af deres erfaring og du stiller spørgsmål og suger til dig. 2-4 timer kun til dig og dine spørgsmål er alle pengene værd! Hvis de ikke kan, så spørg om de kan anbefale en kollega.

Jeg er godt klar over, at dette indlæg er mest rettet mod folk, der tænker på at starte en webshop. Er du i den fase, så bør du også læse mit indlæg med 7 dumme fejl, jeg har begået.

Er dine tekster blevet kopieret? Sådan beviser du, at det er dine tekster!

Fashion-Seller — Mon, 22 Apr 2013 07:31:00 GMT

Et af de emner, som er meget oppe i tiden her på Amino, på Twitter og på G+, det er tyveri af tekster. Konkurrenter eller uvidende personer, som kopiere en tekst, for derefter at udgive den på deres side.
Når sådan noget sker, så skal du huske på, at de kopiere din tekst, fordi den er god og informativ. Så tag det som et klap på skulderen, inden du begynder at gå videre med sagen.

Jeg ved ikke, om dette burde være et ekspertindlæg, da det er en yderst simpel metode, som jeg vil fortælle om. Men jeg får rigtig mange mails og PBs om problemstillingen, og da svaret mere eller mindre er det samme, så udnytter jeg lige muligheden her for at skrive et indlæg, som jeg i fremtiden blot kan henvise til.

Der er to måder at gribe en sag med kopierede tekster an.

Du kontakter krænkeren, og beder firmaet/vedkommende om at fjerne teksten indenfor xx timer. Hvis vedkommende gør dette, så afsluttes sagen her
Du sender firmaet/vedkommende en faktura, som kompensation på krænkelsen. Hvordan sådan en udregnes kan du se herunder.

Dit tidsforbrug i timer (research + tekstskrivningen/omkostningen til en tekstforfatter) x din timeløn x 2 = Faktura beløbet

Her opstår det næste spørgsmål, som rigtig mange stiller. For hvordan beviser man simpelt, at teksterne tilhøre en, og det ikke er en selv, som har taget dem fra krænkeren.

Der er mange måder at gøre dette på, men vil du have en enkel og sikker måde, som også holder i retten, så benyt den metode, som jeg altid bruger!

Når dine tekster er færdige, så enten gemmer du dem som PDF, eller også skriver du hele teksten ind i en mail. Du opretter herefter en gmail, hotmail, yahoomail eller en lignende mail. Det er vigtigt, at det er en ekstern mailservice, hvor du ikke kan påvirke eller ændre datoen mm.
Du sender herefter de færdige tekster til din "tekstmail" hos f.eks gmail. Nu ligger teksterne i det færdige format hos gmail, og det fremgår tydeligt, hvornår mailen er modtaget. Dermed har du et godt bevis på, at teksterne er dine, og denne metode holder også i retten!

Så hvorfor gøre det besværligt, når det kan gøres så simpelt der?

Ønsker "systemet" virkelig flere iværksættere?

Nicolaj Højer Nielsen — Mon, 15 Apr 2013 09:10:00 GMT

Som iværksætter ved jeg hvor svært det kan være at komme fra idé til virksomhed, specielt for de potentielle iværksættere der har meget lidt erfaring med at gøre det. Derfor slog jeg til da Copenhagen Business School (hvor jeg i forvejen er ekstern lektor) opfordrede mig til at lave et kursus for ledige akademikere som drømmer om at starte egen virksomhed. Normalt er jeg meget skeptisk overfor sådanne kurser, men jeg så det som en personlig udfordring at få nogle af disse ledige til at udleve deres iværksætter-drømme. Til glæde for både dem selv men ikke mindst for hele samfundet (mht skabe jobs etc.).

Reglerne for disse kurser er relativt enkle (troede jeg): Hvis du er ledig og i A-kasse, samtidig med at du har været ledig i under 9 måneder, så har du ret til at deltage i et sådan kursus. Kursus-afgiften betales så af Jobcentret. Men jeg skulle blive klogere...

Jeg samlede via mit netværk hurtigt en stor gruppe af ledige med iværksætter-drømme, som gerne vil deltage i et sådan kursus i stedet for bare at ligge hjemme på sofaen.

Men for en stor del af disse potentielle iværksættere er deres deltagelse i iværksætter-kurset ikke blevet godkendt af A-kassen.

Dette er der måske ikke noget odiøst i, men gæt årsagen til afvisningen?....ta da: At den ledige havde et CVR-nummer!

Til info: Man må gerne have et CVR-nummer selv om man er ledig, og så er der bare nogle ret strikse regler for indrapportering af timer/indkomst herfra. Dette synes jeg er helt fair, da man jo ikke skal have dagpenge for den tid man bruger i sin virksomhed.

Men efter min mening er det da helt grotesk at man godt må have et CVR-nummer mens man får dagpenge, hvis man så bare lover at man ikke laver en skid. Men hvis man vil gøre en forskel og prøve at realisere sine iværksætter-drømme ved at tage et frivilligt kursus i iværksætteri, så får man besked på at det ikke kan lade sig gøre.

Personligt overlever jeg nok. Det ser heldigvis ud til at der er mange kursister som ikke har været så "uartige" at få et CVR-nummer, så de kan godt deltage. Men selv hvis kurset ikke blev til noget, så har jeg masse af andre ting at rode med. Men hvad med de ledige som gerne vil udleve deres drøm?

Dette bringer mig til hovedpointen: Officielt vil "Danmark" gerne have flere iværksættere, og efterhånden er det jo blevet næsten et mode-fænomen at politikere skal fortælle hvor vigtigt iværksætteri er for Danmarks fremtid. Spørgsmålet er bare - om det bare er skåltaler og om de bureaukrater der sidder i systemet er enige...

Et par eksempler på de kursister som ikke må deltage (anonymiseret):

" Der er desværre sket det at min A-kasse (XXX) ikke mener, at et iværksætter kursus er foreneligt med min nuværende og forhåbentlig kortvarige status som arbejdsløs. Jeg har nemlig også et CVR nummer til mit mikro, mikro XXXXX, som jeg har tænkt mig at bruge fremadrettet, og ikke sådan umiddelbart vil give slip på. A kassen har i torsdags besluttet, at jeg skal nedlægge dette nummer. Af principielle grunde syntes jeg ikke dette er rimeligt, så nu mister jeg også min dagpenge ret."

"Jeg gik i gang med at udfylde ansøgningsskemaet til kurset, efter vi havde talt sammen, men opdager at man på skemaet skal angive, om man har egen virksomhed. Jeg har oprettet en virksomhed som bibeskæftigelse, så jeg skulle ringe til a-kassen for at få afklaret, hvad jeg skulle skrive (OK AAALT muligt bøvl, du ikke gider at høre om). Det korte og det lange er, at hvis man har en virksomhed, kan man ikke få betalt kurser af a-kassen. "

Dont ‘messe’ with me!

Ulrich Heegaard — Tue, 09 Apr 2013 09:40:00 GMT

Jeg har deltaget i en del messer både som besøgende men også som udstiller, og er sikker på jeg kan give den gængse Amino-læser lidt tips med på vejen.

Messer er ikke så udbredt en del af forretningskulturen i Nordeuropa, men i Asien er det her du møder dine kunder og opbygger relationer – nok også på grund af de større afstande. Jeg har gennem de mange år jeg har boet i Asien deltaget i mange messer som besøgende, men har på det seneste i stigende grad været udstiller med en af mine ”kunder”. Det er en fast del af vores strategi at deltage i op til 8 messer på et år i hele verden, og den vej igennem også pleje relationer med deres kunder eftersom de mødes på månedlig basis. Dette er klogt alt afhængigt af hvor stort og internationalt ens marked og produkt er. Jeg har nu været med en del gange, og efter et par gange føles det næsten som en lille familie, der rejser rundt i verden.

Der er skrevet lange bøger om netop dette emne, men praktiske som vi er her på Amino, tager jeg udgangspunkt i mine egne erfaringer.

Alt efter om man er en lille eller stor udstiller, er der en del forberedelser der kan gøres inden messen. Selvfølgelig skal der tænkes på design af ens stand, men lad os bare tage udgangspunkt i at der bruges en lille standard stand, hvor der er begrænset plads til ændringer. Dog skal der tænkes i hvordan du kan lave standen så interessant for den potentielle kunde, så du kan få startet en dialog med denne. Som besøgende kan visse forberedelser dog også gøre messen til en bedre oplevelse.

Som udstiller:

- Messerne varer som regel 4 dage, og det er de midterste 2 dage der er travlest. Fortvivl ikke hvis fremmødet den første dag er mindre end forventet. Den første dag er altid ringest besøgt.

- De bedste stande sælges først, så jo tidligere planlægning – jo større chance for en god messestand.

- Forbered dig inden messen, med gode svar på forventede top 10 spørgsmål fra besøgende. De spørgsmål vil dække 80% af alle spørgsmål stillet på messen. Efter messen opdateres listen, hvis du ikke ramte helt plet. Så er du klar til næste messe.

- Der vil typisk være internationale besøgende, så lær tekniske ord på de mest udbredte sprog. Hvis det er på fremmedsprog – lær fagudtryk på dette sprog.

- Sælg kun hvad kunden vil købe. Inden du starter salgstalen, sørg for at få en ide omkring hvad den besøgende er interesseret i. Herefter start dit pitch.

- Messer kan umiddelbart virke dyre, men kan være en rigtig god og billig måde til at stikke en finger i jorden, og til at se på interesseren for ens produkt. Specielt effektivt til nye markeder man ikke ved så meget om, og dermed få en ide om de ville kunne lide ens produkt.

- Sørg for at være oplagt – ellers giver det hele ingen mening! Få din nattesøvn.

- Løb ALDRIG tør for forretningskort eller marketingsmateriale. Oversæt evt. den ene side til det lokale sprog, hvis hovedparten af besøgende er fra dette land. Skriv specifikt hvad du laver på forretningskortet, så den besøgende kan huske dette ved at kigge på kortet efter messen. Han vil modtage mange…

Som besøgende:

- Sørg for præcist at sætte dig ind i hvad du er på messen efter. Er det en meget stor messe såsom Canton messen f.eks. er det ikke muligt at nå det hele.

- Prioriter, da dit hoved ikke kan bevare 100% fokus hele dagen, så få klaret de vigtigste ting først.

- Det anbefales at komme så tidligt på messen som muligt, så du eventuelt kan komme igen og snakke yderligere med leverandøren, efter du har tænkt mere over produktet eller har betænkeligheder. Det er langt nemmere face-to-face.

- Det kan være en god mulighed til at få et besøg på leverandørens fabrik eller kontor efter messen, hvis vedkommende er fra samme område. Sørg for at booke dette besøg så tidligt som muligt. Der er nemlig mange der benytter denne lejlighed til dette.

- Book turen tidligst muligt. Prisen på hotel bliver kun højere – specielt i messe-området.

- Hav altid forretningskort med, hvis du vil opfattes som seriøs.

Sidste tip! Husk at have godt fodtøj på uanset om du er udstiller eller besøgende. Der bliver virkelig gået mange kilometer eller stået op i mange timer. You will thank me later!

Dette var hvad jeg havde i tankerne her på vej hjem fra en messe i Dubai.

Kunne ovenstående bruges… Please like eller del.

App markedsføring – 5 gode tools der understøtter din app-forretning.

Babar Baig — Mon, 08 Apr 2013 08:53:00 GMT

Der findes efterhånden en del tools der understøtter app marketing. Hvis du skal lave en app eller allerede har en, så vil disse 5 redskaber komme dig til gavn, hvad enten du skal lave en for-analyse inden lancering eller optimere eksisterende app.

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan man kan beregne antal downloads på en app, da Apple ikke offentliggører download-tal. Nu er der kommet et bedre værktøj og med meget mere data. På http://xyo.net/ kan man søge download-tallene på alle apps. Man kan vælge at søge på de enkelte lande på tværs af platforme (iOS, Android mm.)

10.533.000 downloads af gratis iPhone apps i Danmark på 30 dage.

Man kan via xyo.net også se, at der blevet hentet mere en 10 mio. gratis apps til iPhone i Danmark (01.08 – 09.02) og i samme periode blev der solgt langt over 1 mio. betalte apps. Folkene bag XYO får ikke deres tal fra Apple og man må derfor tage forbehold for nøjagtigheden. Når jeg kigger på de apps. hvis download-tal jeg kender, vil sige, at XYO rammer nogenlunde. Jeg har dog også oplevede søgninger, hvor der er blevet ramt helt ved siden af.

Hold styr på dine PR kontakter, omtale mm.

Når man har lavet app-pitch og skal ramme flere hundrede sites, er det en god idé at have styr på, hvem man har skrevet til, hvor man har fået omtale mm. Med en gratis konto hos www.promoterapp.com kan man netop gøre dette og man får notifikationer hver gang ens app bliver anmeldt på nettet.

Få styr på dine markeder

Der findes efterhånden flere og flere analyse-tools, men med www. appannie.com får man et rigtigt godt overblik over ens app performance. Appannie.com trækker selv data fra en app-itunes konto og præsenterer det på en meget overskuelig måde. Hvis man markedsfører en app i flere lande kommer Appannie virkelig til sin ret, idet man blandt andet kan se, hvordan man ligger i de forskellige lande.

Bliver din app brugt?

Nye tal viser, at op mod en 1/3 af de apps der bliver downloadet ikke engang bliver åbnet. Og 26% af dem som downloader bruger kun apps én gang (tal fra 2011) App tracking vil blive rigtig vigtig i takt med at der kommer flere og flere apps. Det bliver vigtigt at vide, hvordan brugerne engagerer sig med app’en for derefter at optimere brugeroplevelsen. Med www.flurry.com kan man netop gøre dette. Der findes også andre gode tools som f.eks Google´s egen app-tracking.

Vælg de rigtige søgeord på App Store

Det er vigtigt at vælge de rigtige søgeord på App Store. Hvis man er i tvivl eller vil teste andre relevante søgeord kan man søge inspiration hos https://appstorerankings.net/ Der er tale om et kvalificeret gæt baseret på app-beskrivelse mm. Men den rammer meget godt. Man kan se, hvilke søgeord andre apps bruger og få forslag til at forbedre ens egne søgeord.

Bruger du andre gode tools i forbindelse med app markedsføring? Del gerne forneden, så vi kan få lavet en samlet liste over gode værktøjer.

Du kan skam også få uddannelsesstøtte som iværksætter

Anette Sand /Regnskabsskolen — Fri, 05 Apr 2013 08:43:00 GMT

Vi iværksættere er vant til at klare os selv, så de færreste tænker i støttemuligheder fra det offentlige. Men der er faktisk økonomisk hjælp at få – også som selvstændig – hvis du vil videreuddanne dig.

Statens Voksenuddannelsesstøtte, SVU, kan søges, hvis du skal tage en uddannelse eller et kursus som er SVU-godkendt, og hvis du opfylder nogle bestemte krav:

du skal være fyldt 25 år (men ikke have nået folkepensionsalderen)
du skal være dansk statsborger eller ligestillet hermed
du skal være optaget eller have fået tilsagn om optagelse på en SVU-berettiget uddannelse
du skal være aktiv i studiet
du skal have arbejdet i en årrække (læs mere her)
du må ikke få anden offentlig støtte, der dækker dine leveomkostninger, imens.

SVU er godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, så du må altså ikke arbejde i det antal timer du søger godtgørelse for. Dvs. hvis du stadig skal være i stand til at passe din virksomhed og være i kontakt med dine kunder og medarbejdere, kan du f.eks. vælge kun at søge SVU til fire dage om ugen, hvis du deltager i et kursus som indeholder 1-2 dages undervisning om ugen + hjemmearbejde/forberedelse.

SVU-satsen er i 2013 3.204 kr. pr. uge – det svarer til 80 % af dagpengesatsen. Så regnestykket for et 4-ugers-kursus vil se sådan her ud:

Dagssats for SVU (640,80 kr.) * antallet af dage du ikke arbejder (4 dage om ugen i fire uger = 16) = 10.252,80 kr. (Personer, som søger om fuld SVU, vil få 12.816 kr.).

Hvis du har en personligt ejet virksomhed, bliver beløbet udbetalt til dig personligt, og der bliver trukket skat af det.

Hvis du har et selskab eller er ansat, vil selskabet få udbetalt beløbet, hvis selskabet betaler dig løn under uddannelsen,

Har jeg så også fradrag for kursusudgiften i min virksomhed?

Ja, hvis kurset er relevant for din virksomheds drift og i øvrigt følger betingelserne (spørg kursusudbyderen).

Så den samlede økonomi i at deltage i et kursus eller en uddannelse kan altså blive væsentligt lettere – også for os selvstændige.

Du kan læse mere om reglerne for SVU her.

Hvorfor kunden skal have ret, selvom han tager fejl

Gæsteeksperten — Thu, 04 Apr 2013 10:09:00 GMT

Som selvstændig og iværksætter synes man med stor sandsynlighed, at man er ret klog.
Indrøm det, det gør du også. Det gælder i hvert fald på de områder hvor vi gerne vil gøre
forretning! For hvis man ikke var god der, så gav det jo ingen mening at prøve at tjene
penge på det.

Alligevel oplever mange, at kunden slet ikke er ligeså begejstret og overbevist som vi selv,
og derfor gerne vil ændre ting. Kunden har ikke set lyset, tænker vi måske. Dette gælder
ikke kun de rent subjektive situationer (skal væggene males grønne eller grå?), hvor
begge løsninger kan fungere, men også ved komplicerede tekniske løsninger, indviklede
produkter og en balancegang mellem mange faktorer. Man gør sit yderste, og alligevel er
kunden ikke tilfreds, og vil lave noget om. Fatter de da ingenting? har jeg hørt flere
konsulenter ytre i frustration.

Et spørgsmål om magt
Problemet er ikke, at de ikke fatter det. Faktisk har problemet intet med din løsning at
gøre. Du kan lave den bedste løsning i verden, du kan bruge årevis i arbejdslejr og hyre
hjælp fra topkonsulenter hos NASA, og alligevel siger kunden jeg synes det vil være bedre
hvis....

Årsagen skal findes i psykologien, og studier af magt peger på svaret. Forskere har påvist,
at når vi har magt over en anden person - præcist som en kunde har det over en
leverandør eller en konsulent - så mener vi at vi har mere ret, og at det er i orden at vi
sætter os i gennem og får ret. Det gælder uanset faktuelle forhold. Det er forbløffende
forudsigeligt, og ja, tåbeligt og irriterende. Men det ændre ikke ved, at det er sådan det er.
Du er derfor nødt til at gå til det på en anden måde. Indse at kunden vil have ret, at
muligheden for at få ret over dig faktisk er en del af den pakke han har købt. Bered dig på,
at den løsning du præsenterer ikke bliver den endelige, med mindre kunden er ligeglad eller
et utroligt oplyst og givende menneske. Forvent at kunde vil komme med noget, og forsøg
i stedet at guide ændringerne derhen hvor de er nemme at fikse og gør mindst muligt
skade.

I bogen 100 tips til arbejdsglæden kalder jeg det at give plads til nemme ændringer. Lav
synlige småfejl eller sjusk, så kunden ikke kan undgå at se det og komme med
forbedringsforslag. Fremlæg tidligt, når der stadig er noget manøvrerum, i stedet for at
vente til sidst med at komme med løsningen over dem alle (for det bliver den ikke). Lav så
et væddemål med dine kolleger om hvad kunden mon vil rette, og klap i dine små hænder
når kunden spiller sin rolle, det er det store teaterstykke.

Lær af synes om deres input
Jeg har selv oplevet det mange gange. Som freelancer for år tilbage var jeg med til at
fremlægge forslag til en ændret organisation efter en LEAN proces. Vi havde sjusket lidt
med figuren, og nogle pile der viste kommunikationsveje manglede. Det spottede chefen
(min kunde) straks, og det skulle fikses. Og det var fint, for det vigtige var her, at han ikke
gik ind og lavede om i den organisation vi foreslog. Vores gode løsning bestod, og kunden
følte han havde indflydelse.

I en teknisk forvaltning i en kommune oplevede jeg et byrådsmedlem der pludselig, midt i
et byggeprojekt, ville have en vej flyttet (10+ millioner kroner - andre sagde heldigvis nej),
og jeg har oplevet et utal af chefer og styregrupper der vil have ting lavet om i 11. time.
Værst var nok styregruppen der besluttede at skrotte et nyt system på lanceringsdagen.
Projektet havde taget næsten et halvt år, og der var indkøbt champagne til at fejre
lanceringen.

Studerende der læser med vil måske genkende situationen hvor I arbejder sammen på en
gruppeopgave, og så fordeler opgaven imellem jer. Du laver derpå din del meget grundigt,
og mere grundigt end de andre, og du ender derfor med at vide meget mere end dem, på
lige netop dét felt. Alligevel vil de ændre det når du fremlægger dit arbejde.

Jeg har tidligere revet mig i håret i frustration over handlingsforløb som disse, men ikke
mere. I dag har jeg vænnet mig til, at kunder og chefer har brug for at komme med input,
og jeg finder faktisk en vis glæde i at lytte til dem, og tage højde for deres indvendinger.

Ofte tilføjer det ikke den store værdi, men engang i mellem er der faktisk guldkort at hente.
Som konsulent med 10 års erfaring i mit specialeområde, så kan det jo også være mig der
føler jeg har magt, mig der mener jeg ved bedre og derfor bør have ret - også når jeg rent
faktisk tager fejl.

Det går galt!

Soulaima Gourani — Wed, 03 Apr 2013 08:20:00 GMT

Skal vi have et land fyldt med unge der tænker ”hvilket job kan jeg få” eller skal vi skabe et land fuld af unge der tænker ”hvilket job kan jeg skabe?".

Forleden var jeg ude at holde foredrag for 150 unge, som skulle have blod på tanden til at blive iværksættere!

De fortæller er omgivet af mennesker og familie, som fortæller dem om alt der der kan gå galt, og kun få der virkelig opmuntrer dem til at udleve deres drøm. Det at være iværksætter er stadig omgivet af mystisk og fordomme.

Fordommen om det hårde liv, ingen penge, stor usikkerhed præger stadig ”branchen” af iværksættere.

Især når unge fortæller om deres drøm, bliver de mødt med ”er du nu sikker – der er så meget der kan gå galt”.

De fleste danske unge skal ud og være ”mønsterbrydere”, fordi deres egne forældre er funktionærer. Og de er omgivet af familie der er funktionærer. De får simpelthen ikke opbakning. De får hele tiden at vide "det går galt”.

Vidste du at chancen for at blive iværksætter stiger hvis én eller begge deres forældre er selvstændige. Og det påvirker dem helt vildt at få undervisning af én som selv er iværksætter!

Iværksætteri som et fag i skolen?

Meget passende midt i konflikten viser forskning og nye målinger (blandt børn og unge), at entreprenørskabsundervisning øger deres lyst til at være iværksættere. Samtidig bliver de unge mere entreprenørielle, dvs. elever i folkeskolens ældste klasser starter og leder flere fritidsaktiviteter, mens universitetsstuderende starter flere virksomheder under studierne.

I rapporten 'Effektmåling af entreprenørskabsundervisning i Danmark - 2012' præsenteres resultater af målinger i et langsigtet forskningsprojekt, der handler om effekten af entreprenørskabsundervisning (jeg sidder i bestyrelsen i Fonden for entrepreneurskab) .

Undersøgelserne viser faktisk, at på alle tre niveauer i uddannelsessystemet påvirker undervisning i entreprenørskab børn og unge positivt i retning af, at de får mere lyst til iværksætteri og bliver mere foretagsomme.

Grundskolen 

Elever i grundskolen får styrket deres lyst og intentioner om at blive iværksætter, og at de er glade for at gå i skole. Det afhænger dog af, hvordan der undervises. Om det er med fokus på særlige kompetencer som fx evaluering af forretningsidéer eller med fokus på generelle kompetencer som fx. kreativitet og foretagsomhed.

Rapporten konkluderer, at hvis fokus er på den samfundsøkonomiske gevinst af entreprenørskabsundervisning, bør undervisningen styrke de unges tilknytning til skole og uddannelse. Tidligere undersøgelser har nemlig vist, at de iværksættere, der starter vækstvirksomheder, har en videregående uddannelse.

Ungdomsuddannelserne 

På ungdomsuddannelserne får især piger, der deltager i det særlige undervisningsforløb Company Programme styrket deres kompetencer, så de kan overkomme de barrierer, de føler, der er for at blive iværksættere. Både drenge og piger så, inden de deltog i undervisningen udover den store indsats det kræver, den økonomiske risiko og risikoen for fiasko som de største barrierer. Efter forløbet følte de sig fx. styrket i at kunne håndtere usikkerhed, planlægge og følte, at de havde større viden om økonomi.

Universiteterne 

På universiteterne giver entreprenørskabsundervisning de studerende et mere positivt syn på iværksættere og flere af de entreprenørskabsstuderende end andre starter eller driver en virksomhed, mens de går på uddannelsen. Efter at have deltaget i entreprenørskabsundervisningen steg antallet med 50% blandt de entreprenørskabsstuderene, mens det faldt med 50% blandt studerende i "almindelige" uddannelser i samme periode.

Så det korte af det lange - skal vi fortsætte med at undervise dem i udsigtløse håbløse funktionær-fag, eller skal vi få dem skubbet i den retning der skaber nye arbejdsplader i DK?

Rapporten kan iøvrigt bestilles i trykt udgave så længe lager haves hos Casper Jørgensen:

*****Projektet er longitudinelt og vil på sigt måle på opstart af virksomhed, indkomst, og karriere, mens der i år er fokuseret på selve undervisningens design og effekten af forskellige tilgange til undervisningen.

Så hør da for f..., hvad jeg siger!

Birgitte Baadegaard — Tue, 02 Apr 2013 08:21:00 GMT

Mon ikke du - ligesom jeg - ind i mellem har oplevet at få sætningen: "Hører du overhovedet efter, hvad jeg siger?". Måske har du endda selv - en smule forurettet - udbrudt lignende ord til et menneske, som du taler med... hvis du vel at mærke kender denne person godt nok til at sige sådan noget (det kunne f.eks. være en kæreste eller ægtefælle, som er tilpas tæt nok på til, at du 'tør' markere). I andre situationer er det måske snarere blevet ved en følelse inden i dig, som fortæller, at du ikke bliver hørt? At 'ingen lytter til, hvad du har at sige' - f.eks. når du har holdt et indlæg eller har præsenteret en ide ved et møde. Måske oplever du som kvinde primært denne følelse, når du taler blandt mænd? Jeg taler om en tilstand, som - afhængig af hvem du er, og hvordan du er skruet sammen - kan skabe alt lige fra usikkerhed og 'opgivenhed' til vrede og frustration.

Og nej - dette er IKKE en glødende optakt til at bekræfte dig som kvinde i, at mænd er nogle 'ikke-lyttende', isolerende, selvfede chauvenister, som kun bakker dem op, der (også) binder en slipseknude foran spejlet om morgenen før arbejde. Tværtimod. Faktisk er virkeligheden nemlig i den ultrakorte version, at når mænd lytter, tier de stille - og når kvinder lytter, taler de selv med.

Fik du den? Vi tager den lige igen: Når mænd lytter, tier de stille - når kvinder lytter, taler de selv med.

Det betyder i bund og grund, at hver gang mænd og kvinder taler sammen (og jeg mener, taler sammen - ikke 'overtaler' sammen), er der - bare på dette ene lille punkt - alverdens risiko for misforståelser. Med irritation, vrede og andre drænende følelser til følge.

Lidt flere detaljer om lytning: Når mænd lytter, tier de som sagt stille. Og ikke bare det - de sidder også stille. De ER ganske enkelt stille. I hvert fald statistisk set. Måske ser de på dig, og hvis de gør, kan de være temmelig udtryksløse i ansigtet. Du kan som kvinde få fornemmelsen af at tale til/med en række stenansigter (mens jeg skriver dette, sidder jeg selv og får et billede af Mount Rushmore - du ved, granitskulpturen af de 4 præsidenter i USA). Kvinder, derimod, har brug for at vise, at de er med i dialogen. De nikker eller ryster på hovedet af det, de hører, de mumler bekræftende lyde (mmm, hm.. nå...) - måske kan de endda finde på at afbryde kort eller selv afslutte en sætning for den, der taler. Altsammen for at vise, at de er med - de lytter - de hører.

Du kan selv fornemme, hvor vi er på vej hen, ikke? Og det er ikke nødvendigvis en glat og lige motorvej, hvor vi kører derudaf med 180 kilometer i timen. Snarere en smal grusvej med en hel del huller og bump på vejen.

For - når kvinden taler til/med mænd, føler hun sig ofte ikke hørt. Hun får nemlig ikke de lyde og bevægelser fra sine tilhørere, som bekræfter hende i, at det, hun siger, siver ind. Og tilsvarende - når manden taler med/til kvinder, føler han sig ikke hørt - for hvordan fanden kan 'hun' lytte, når hun har så allerhelvedes travlt med selv at tale? Kan hun da ikke bare holde kæft og slå ørerne ud, så det fantastiske budskab kan komme ind i knolden på hende?

For nogle uger siden var jeg ude at holde et foredrag for en række yngre kvindelige ledere, hvor jeg bl.a. kom ind på netop dette tema. Midt i en af mine sætninger (ja, midt i - hvilket jeg naturligvis tog som en stor kompliment) - udbryder en af kvinderne: 'Jeg er simpelthen så lettet over at høre det her. Ved du hvad, jeg er holdt op med at nikke. Jeg nikker slet ikke mere, når jeg er til møde med mænd - for det gør de jo ikke, sådan noget. Nu ved jeg hvorfor...'
... hvorefter der naturligvis fulgte en ophedet debat om hvor meget, man som kvinde skal gå på akkord med sig selv for at hyle blandt de ulve, man(d) befinder sig blandt.

Jeg har tænkt meget over denne lille detalje ift. den ophedede debat, vi løbende har i Danmark vedr. kvinder og ledelse. Hvorfor vi bliver ved med at have så relativt få kvindelige ledere. Hvordan vi kan få flere på banen. Hvilke parametre, der skal til for at få flere kvinder til at føle sig trygge og 'rigtigt' placeret i sådan en funktion.

Dette - bevidstheden om AT LYTTE (og hvordan) - er en af nøglerne:
Jo mere bevidste, vi som mænd og kvinder bliver om vores forskelligheder - og i sidste ende måske endda ender med at værdsætte dem - jo mere kan vi være os selv... også i ledelsesfora. Og vi kan føle os accepteret og forstået, trods adfærd som ikke nødvendigvis matcher lige over.

Derfor skal vi i Danmark blive meget bedre til - målrettet, struktureret og gennemarbejdet - at formidle al den viden, vi efterhånden har om forskellene på mænd og kvinder, til at skabe synergi og større spændvidde på arbejdspladser. Til at skabe anderledes strategier. Mere salg. Større omsætning. Og til at starte ophedede, givende, heftige debatter - hvor vi lytter til hinanden. Mens vi tier stille - eller taler med.

Uden prisstrategi mister du kunder til konkurrenterne og kommer hurtigt bagud

Toke Kruse — Tue, 26 Mar 2013 09:51:00 GMT

Pris, pris og atter pris – lav pris er ikke kun det, kunderne vil have, selvom det ofte er det, de taler om. I bund og grund vil kunderne have mest værdi for pengene – især, hvis du fortæller dem åbenlyst om det, din virksomhed bibringer, som andre virksomheder ikke kan hamle op med. Få her i blogindlægget inputs til, hvordan du kan implementere prisstrategi og opnå fordele, som dine konkurrenter kun drømmer om.

Faldgruber for prissætning

Du har måske hørt det før: Du er for dyr! Men ved du, hvad det største problem er? Det er, at du oftest er for billig! Klart nok, kunderne vil helst have lavest mulige priser, men hvad nytter det, hvis du ikke tjener nok på dine produkter, fordi du ”give away the farm”? Har du ikke en tilstrækkelig fortjeneste på dine produkter eller taber du ligefrem penge, så er det på tide at sadle om.

Ofte spørger kunder blot om lave priser, fordi de gerne vil spare penge, men hvis du som dygtig iværksætter kommunikerer klart over for dine kunder, hvad du koster og hvilken værdi, det bibringer, så er sandsynligheden for at deres fokus på priser bliver mindre. Læs evt. mere på Inc.com her: You Don´t Charge Enough.

Hvilke faktorer afgør din prisstrategi?

Der er mange grundlag, du kan fastsætte din pris ud for, men her er nogle af lægge ud med. Et naturligt sted at starte er ved at se på dine omkostninger i forbindelse med salg af dine produkter. Hvad er din indkøbspris, har du omkostninger i forbindelse med at levere en vare og hvor stor salgsvolumen forventer du, at der vil være i form af antallet af kunder og ordrestørrelse. Dernæst bør du også fastsætte, hvordan dine konkurrenter prissætter deres produkter og om du vil være ”premium” eller du vil være lavpris i forhold til resten af markedet. I forlængelse af det skal du undersøge, hvad kunderne er villige til at betale for dine produkter. Det er vigtigt at pointere, at pris kun er én af mange parametre, når du skal markedsføre din virksomhed, så pas på med ikke at blive for prisfokuseret.

Hvilke strategier kan du vælge i mellem?

Der er flere måder at formulere og implementere en prisstrategi på og disse afhænger også af dit produkt, markedet og hvor aggressivt du vil udvide din virksomhed.

- Prissætning i forhold til dine omkostninger (fx gange 3 på dine omkostninger – en velkendt strategi i tøjbranchen)
- Psykologisk prissætning, hvor du som virksomhedsejer prissætter ud fra, hvad kunderne finder rimeligt
- Prissætning, der er styret ud fra hvordan dine konkurrenter prissætter

Hvad gør jeg, når kunden siger ”for dyrt”?

Hvis du har prissat dine produkter ud for devisen, at du giver mere værdi, end dine kunder betaler, så er der som udgangspunkt ingen grund til at sænke prisen og derfor skal du også være forberedt på at sige nej til kunder (læs mere her: 3 Best Ways to Say No). I bund og grund handler det om at gøre det helt klart for kunderne, at dine produkter har en høj værdi for dem og dermed sørge for, at de er villige til at betale den højest mulige pris. Med andre ord skal den værdi, som kommer med dit produkt, blot være over den pris, som du tager for dit produkt. Så slipper du for at få en masse nej’er fra kunder, som synes, du er for dyr!

Pris er ikke alt ting, men det er en start

Selvom pris ikke kan stå alene i en succesfuld virksomhed, er det et væsentligt parameter at have styr på. En kendt strategi er de fire P’er (price, product, place and promotion), som til sammen udgør virksomhedens marketing mix. Det kan du læse mere om her: The Marketing Mix.

Pris er en videnskab for sig selv, men hvis du gør det rigtigt, kan du opnå store fordele i forhold til dine konkurrenter og hvor mange penge du tjener, så det er bare med at komme i gang.

Mange hilsner
Toke Kruse

Chefredaktør Poul Madsen fra Ekstrabladet mener, at man ikke kan krænke nogens ophavsret, før de selv mener den er krænket

Gæsteeksperten — Mon, 25 Mar 2013 10:59:00 GMT

Efter at have læst denne historie, Danske medier stjæler Youtube-videoer, skrev jeg til Poul Madsen for at høre lidt mere omkring Ekstrabladets forhold til ophavsret. Han kommer med en ganske alternativ vinkel på emnet "ophavsret".

Her er mail-korrespondancen:

Thomas Frost:
"Hej Poul Jeg kan forstå Ekstrabladet bruger videoer og billeder som ekstrabladet ikke har ret til at bruge, f.eks. youtube-videoer som man ripper og derefter afspiller med egne reklamer. Denne ignorering af ophavsretten, går den begge veje? Med andre ord, må jeg tage materiale Ekstrabladet har ophavsretten til, og publicere på mine sites, med mine reklamer? Jeg ser frem til at høre fra dig."

Svar fra Poul Madsen:
"Tak for mail. Nej, du må ikke tage materiale Ekstra Bladet har ophavsretten til, og det ved du jo også godt. Jeg kan oplyse dig om, at Ekstra Bladet ingen sager har kørende om, at vi skulle have krænket andres ophavsret. Så din påstand er forkert. Fortsat god søndag. Vh Poul Madsen"

Jeg skriver tilbage:
"Hej Poul
Tak for dit svar.
Jeg læste en artikel hvor der stod at eb.dk havde rippet nogle youtubevideoer og lagt på eb.dk med egne reklamer, dette uden at kontakte ejerne af videoerne, er dette ikke korrekt?.
Jeg udtaler mig ikke om I har nogle sager kørende, jeg spørger blot til praksis, da jeg kan forstå eb.dk kopierer andres materiale uden at kontakte rettighedshaver først, hvis det er måden eb.dk driver hjemmesiden på, ville jeg derfor i givet fald høre om den gik begge veje.
Men I har altså på intet tidspunkt kopieret andres materiale, f.eks. youtube-videoer, og lagt jeres egne reklamer på, uden at have talt med ejerne af videoerne først?
Mvh Thomas"

Poul Madsen svarer: (efter min mening har eb´s ansvarshavende redaktør INTET fattet omkring ophavsret)
"Jeg har svaret dig – man kan jo ikke krænke nogens ophavsret før de selv mener den er krænket."

Jeg svarer:
"Hej Poul
Super, jamen så har jeg jo også svaret på om jeg må kopiere ting fra eb.dk.
Jeg kan kopiere alt det jeg vil og publicere, da du er af den holdning at det først er at krænke ophavsretten, hvis I finder ud af det.
Er du sikker på dine jurister er enige i den udlægning af ophavsret? :-)
mvh Thomas"

Jeg får svaret tilbage fra Poul Madsen:
"Hvor er du latterlig. Men god søndag til dig alligevel."

Jeg er naturligvis meget overrasket over Poul Madsens svar, især fordi Poul Madsen er chefredaktør, på Danmarks mest besøgte netavis.

Er du enig i at man ikke kan krænke nogens ophavsret, før de selv mener den er krænket? Hvad mener du om flere af de store mediers brug af f.eks. youtube-videoer som de kopierer og lægger egne reklamer på, uden at spørge rettighedshaver om lov?

Jeg har naturligvis de pågældende mails liggende.

Venlig hilsen
Thomas Frost

Lønslave skal du være - og lønslave vil du blive

Jesper Norbøll — Mon, 25 Mar 2013 09:27:00 GMT

Når man taler om hvad der skal til at fremme iværksætteri i Danmark, så hører og læser jeg oftest at man mener det kræver ændringer af "systemet". Der skal lavere skatter, afgifter og flere offentlige tilbud til iværksættere og virksomheder i vækst.

Men der er også en meget fundamental ting, som jeg syntes bliver bragt på banen alt for sjældent: Holdningen omkring iværksætteri og det er skabe sin egen virksomhed - eller som jeg meget groft kalder det: At forsørge sig selv.

"At forsørge sig selv" er noget jeg udelukkende støder på i sammenhæng med folk der er ansat. Får de løn til at dække familiens udgifter plus lidt ekstra til ferie, opsparing m.m. så siger man at de kan forsørge sig selv. Sat lidt på spidsen, så er det jo ikke helt rigtigt - for de er afhængige af deres arbejde og den løn som de får som ansat. Ergo må det jo være arbejdsgiveren som er den som forsørger...?

Jeg er, som størstedelen af folk i Danmark, vokset op med at skulle være lønmodtager. Forældre, skolesystemet m.m. er alt sammen gearet til at man skal ud og være lønmodtager. Planen var også at jeg skulle ud og have et arbejde som lønmodtager i form af elektronik-ingeniør - Men den plan fik jeg selv totalt spoleret (se mit tidligere blogindlæg "Jamen vil du bare være en taber?").

Et eksempel på dette er da min mormor sidste sommer spurgte om hvornår og hvor jeg skulle holde ferie. Jeg svarede så at det ikke blev noget med 3 uger sammenhængende, men nogle forlængede weekender da var det som ville kunne fungere, når mine kolleger skulle have mulighed for at holde deres ferier. Hun spurgte så om jeg da arbejdede meget, hvortil jeg svarer at jeg nok arbejdede omkring en 50-60 timer om ugen på det tidspunkt - hvilket jeg så lige skal skynde mig at skrive ikke er noget jeg syntes er "sejt" eller lignende, men det var nødvendigt. Min mormor svarede så, meget hovedrystende og bekymret, "Nå, ja... ja så går det jo ikke... Jeg var ikke klar over at det gik så dårligt.". Altså set med hendes øjne gik det rigtig dårligt. Når jeg ikke bare kunne holde 3 ugers ferie lige som alle andre, og der var behov for at jeg arbejder mere end gennemsnittet, så måtte det jo være fordi det gik dårligt i virksomheden. Jeg opgav endnu en gang at fortælle hende at virksomheden var i en vækstbølge og vi kæmpede for at holde os på forkanten af den bølge vi red på, så vi ikke tabte moment i en tid og branche, hvor rigtig mange virksomheder ellers oplevede nedgang. Så hun tror stadig at det går dårligt og den tanke får hun lov til at beholde sammen med en del af resten af min familie af lønmodtagere.

Jeg har hørt sætninger så som "Er du selvstændig? Hvorfor det? Vil du ikke have et arbejde?" og klassikeren: "Jamen, det ville da også være lettere, hvis du bare kunne få dig et arbejde."

Jeg har for mange år siden indset at ovenstående scenarie ikke kun er noget kun jeg støder på, men noget som rigtig mange iværksættere, freelancere og lignende jævnligt støder på. Det er simpelthen en holdning som vores samfund er bygget op omkring: Man skal være lønmodtager.

Det er disse holdninger der slår igennem igen og igen i alt hvad jeg ser, der med mine øjne, er "iværksætter-fjendtligt".
"Du skal være en del af fællesskabet" er lig at man skal være lønmodtager. Tag f.eks. bare den tilbagevendende sætning fra Helle & Co.: "Vi skal arbejde 12 minutter mere om dagen!". Men mange fagforeninger, politikere, medierne og navnlig store dele af det offentlige system glemmer en meget vital ting: Hvem skal ansætte disse lønmodtagere som de så gerne vil have vi alle skal være? Hvem skal skabe de praktik- og lærepladser som f.eks. en god håndværksmæssig uddannelse kræver?

Der skal en kraftig holdningsændring til i vores samfund, hvor det med at være iværksætter og selvstændig ikke sidestilles enten med at være en taber eller svindler, men en livsstil og det faktum at vores lands økonomi og - jeg hader dette ord - velfærdssamfund er dybt afhængige af disse mennesker, deres virksomheder, arbejdspladserne og den økonomi som de genererer både i og uden for landet.

MEN, det hjælper så ikke noget at alle vi selvstændige og iværksættere, som bl.a. hænger ud herinde på Amino, peger fingre af alle de andre. Vi bærer selv en pæn del af skylden og ansvaret. Set med mine øjne er der bl.a. en stigning af iværksættere som er lidt for "smart i en fart" og udelukkende og meget tydeligt kun er ude på at score en masse penge, uanset hvilke broer m.m. det vil kræve de brænder bag sig.
Det er den type som medierne elsker at skrive om, for så kan janteloven lige blive luftet med god grund. Så kan lønmodtageren sidde derhjemme med kaffekoppen i hånden og X Factor kørende i flimmerkassen imens man læser om ham iværksætteren som har tjent masser af penge, kørte i fede biler - og som i den sidste ende viste sig at være et dumt svin... For sådan er de jo alle de der iværksættere, når det kommer til stykket. Næ, så er det bedre at være en selvforsørgende lønmodtager med et godt stabilt 8-16 job.

Det kunne være vi alle skulle overveje en ekstra gang hvad vi egentlig gør for vores eget image som iværksættere - og hvad vi kan gøre bedre i forbindelse med dette.

Personligt set kan jeg se, at jeg i hvert fald skal løfte hovedet en tand højere og stå ved at jeg er iværksætter - og at jeg er stolt af det.
Jeg må indrømme at jeg i de sidste par år ikke har råbt højt om jeg var iværksætter, når jeg ikke var sammen med andre iværksættere. Simpelthen fordi jeg var blevet træt af at høre på kommentarer så som "Kunne du ikke få et arbejde?" og "Er du så blevet millionær?" (typisk kombineret med et hånligt grin). Og så også det med at skulle høre fra 3. part at nogen har ondt et vidst sted over f.eks. den bil jeg kører i og mener at der nok er noget fusk ind over, bare fordi de har hørt jeg er iværksætter. Så det blev et af mine nytårsforsætter fremover at svare noget i stil med "Jeg er iværksætter - Jeg driver en succesfuld virksomhed inden for den grafiske branche" og lade være med at tage andres fordomme til mig. Dem kan de få lov til at beholde for sig selv.

Jeg vil meget gerne høre hvad I andre har af holdninger omkring ovenstående. Så smid endelig en kommentar .

/Jesper

Vinden blæser i den rigtige retning!

Birgitte Baadegaard — Thu, 21 Mar 2013 09:06:00 GMT

Gentag efter mig: 'Der er forskel på mænd og kvinder!'

Hvordan ligger ordene i din mund? Har du lyst til at skråle dem ud over hustagene - mumler du dem lidt i håb om, at ingen hører dig? Spytter du dem ud, fordi de smager grimt? Eller sluger du dem igen, før de er kommet ud i verden - fordi du i bund og grund mener, det er noget vrøvl? Personligt stiller jeg mig gerne op i Rundetårn og brøler ordene ud i en megafon...

Vi bevæger os i den rigtige retning: Det bliver nemlig mere og mere legitimt at sige (og mene), at 'der ER forskel på mænd og kvinder!'

I USA har en konsulentvirksomhed bl.a. stor succes med f.eks. at lære ansatte i store koncerner at forstå forskellen på mænds og kvinders sprog, så de lettere kan anerkende og bruge hinandens styrker - bl.a. i ledelses- og salgsregi. I Danmark har Ministeriet for Ligestilling og Kirke netop lanceret begrebet 'Ligestillingsvurdering', som opfordrer til, at man bliver bedre til at målrette sine ydelser til henholdsvis mænd og kvinder (piger og drenge). Desuden viser mere og mere forskning - bl.a. hjerneforskning - at der vitterlig er stor forskel på, hvordan vi som køn fungerer (taler, tænker, agerer).

For mig, der i årevis har råbt: Der ER forskel! - og i årevis (officielt) har fået svaret: 'Naaarj, der er ej!', er det befriende og opløftende at mærke brisen fra friske, nye himmelstrøg.

For et års tid siden blev jeg interviewet af en journalist om mine synspunkter. Da hun var ved at gå, tilføjede hun:

"Langt de fleste gange, når vi som journalister kontakter en kvindelig leder om et kønsspecifikt tema, får vi et af to svar: 'nej' - eller 'men så vil jeg kun svare som leder - ikke som kvindelig leder' - og det kan vi jo ikke bruge til noget."

En kvindelig leder, som jeg har i mit netværk, pointerede over for mig for noget tid siden: "Det er ganske enkelt ikke legitimt at påpege sådan nogle ting, når man er kvinde i et lederjob. Så stigmantiserer man sig selv. Så man siger ikke noget - men der ER forskel. Det er der bare..."

Jeg har talt med HR partnere i store koncerner, som alle har underskrevet Charter for flere kvindelige ledere, når jeg ville sælge nogle af mine - geniale - koncepter. De geniale koncepter har netop været baseret på tanken om, at hvis du vil trykke på 'accelerator-knappen' hos en kvinde, sidder den et andet sted end hos en mand. Jeg har - indtil videre - ikke solgt et eneste forløb. Hvorfor?

Fordi HR partnerne fortæller mig: "Du har helt ret i, at der er forskel på mænd og kvinder - vi oplever det jo hver dag. Men det er besluttet på koncernniveau, at man ikke vil gøre forskel på mænd og kvinder. Det kan jo opfattes som positiv diskrimination. Eller som en nedvurdering af kvinden. Og hvad så, hvis mænd pludselig efterspørger et lignende forløb?"

Ja, og hvad så?

Hvorfor er vi så berøringsangste? Hvad er det, der gør, at vi ikke er stolte og glade for det, vi hver i sær kan og det, vi står for? Hvornår anerkender vi officielt, at mænd har noget at byde på - og kvinder noget andet? Og at det hele er fantastisk... specielt, hvis vi kan begynde at skabe synergi - og meget gerne meromsætning - ud af det?

Giv mig jeres bud. Kom i gang med debatten her på siden - jeg vil så gerne høre jeres mening. Fordi jeg gerne vil lære mere - og vil inspireres med jeres nuancer.

Jeg glæder mig til at høre fra jer!

Lykke- min bare ***

Soulaima Gourani — Wed, 20 Mar 2013 10:15:00 GMT

Jeg står i min lokale købmandsbutik på Nørrebro. Jeg køber slik til ungerne. Det er fredag. Og dermed skal vi hygge med fredagsslik!

2/3 af butikkens disk er fyldt med bøger, kogebøger og CD´er. Gør dit og dat, fyld dit liv med lykke, find meningen, giv slip, tilgiv, vær tilstede i nuet og bla bla…

Alle med det formål at give os et lykkeligt liv – og helst på 5 dage!

”Peace of mind” kurser og ”mindfullness” bøger langes over disken- og mætter ulykkelige sjæle, der føler sig midt i livskriser, og som har brug for at se på det positive de nu engang har frem for hele tiden at ønske sig noget andet – måske det som naboen har. At være tilfreds.

Men hvad er prisen for at være mæt, tilfreds og lykkelig?

Men hvad f.. er lykke.

Hvorfor stræber vi alle og hvorfor løber vi hovedløse efter det lykkelige liv. Det er som om vi alle jagter det liv, vi engang havde i vores mors livmoder. Det er blevet umoderne at være utilfreds. Vi skal være i balance, lykkelige og tilfredse.

Det er ikke moderne at være vred.

Et liv uden ”sult” og uden utryghed. Det lyder dejligt. Men hvad ville vi skabe, hvis aldrig vi var på tæerne, var bange, vrede eller sultne?

Hvad ville der egentlig ske, hvis vi alle var så fandens lykkelige, som disse bøger, skriver vi kan blive?

Alle taler om lykke, og om hvordan de træner sig selv til at blive lykkeligere.

Jeg sørger altid for at bevare min sult.

Jeg sørger for, jeg aldrig føler mig mæt. Jeg er aldrig tilfreds. Alt kan gøres bedre.

Jeg stiller hele tiden spørgsmål ved måden jeg lever mit private og faglige liv på. Hvem f*** gider at rende rundt og være lykkelig og Zen hele tiden?

Hvor er fornuften i det?

Mental sult og sågar vrede er utrolige stærke drivere og fantastisk brændstof.

Lad dog alle os, os som er lidt vrede, skuffede, som er blevet holdt udenfor, mobbede eller os som simpelthen har travlt med at opnå noget med vores liv.

Lad os tale om at vi ikke er unormale, bare fordi vi ikke er lykkelige, eller ikke føler os taknemmelige hele tiden.

Mange tusinder mennesker i dette land føler sig som en fiasko, fordi de ikke kan leve op til ” ih og åh så lykkelig og taknemmelig hele tiden”. Lad dem dog vide, at det er helt OK, at de ikke er tilfredse, glade eller taknemmelige.

Da jeg for mange år siden blev banket, mobbet, og truet hver dag - og på vej hjem fra skolen måtte skjule mig med bankende hjerte – i frygt for mine bødler. Der vidste jeg at jeg én dag ville vise dem alle, at jeg en dag ville stå som den stærke.

Den energi har jeg sparet op – og bruger den nu. Jeg bad, og håbede at jeg en dag ville kunne give dem en flyvende f*** finger. Værsgo!

Forleden mødte jeg én af mine bødler- Hun stod tyk og vinkede biler ind i en parkeringskælder i et supermarked. Jeg ved godt man ikke må være skadefro.

Men ved du hvad? Det FØLTES SIMPELTHEN SÅ godt at se hende stå der! Tyk og dum.

Tro mig, hvert eneste sekund af modstand jeg har oplevet i mit liv er en fantastisk benzin. Og jeg husker hver eneste af mine bødler. Hver enkel af dem har givet mig en vild styrke.

Hvor kommer din styrke fra?

Hvad er du sulten efter?

Og husk nu du er helt normal, selvom du ikke føler du svæver på en sky hver dag!

Et liv på kanten

Soulaima Gourani — Mon, 18 Mar 2013 10:01:00 GMT

I sidste uge sagde min onkel ”vores værste fjende er vores egen magelighed”

Gud hvor har han ret!

Når ting bliver lidt for (fagligt) lette, når det du laver ikke længere kræver så meget energi og koncentration, eller når du bare keder dig, må du handle.

Det er farligt bare at lade sig rive med. Du bliver ikke bare dummere af det, du mister din kant, din kreativitet – og på sigt ødelægger du din iværksætterstyrke. Bevar din sult.

Personligt gør jeg det at; når vanerne overtager, sprænger jeg rammerne. Det har dog sin pris. Jeg er til tider stresset, fordi jeg aldrig er helt ud over kanten med hensyn til arbejdspres og antal udfordringer jeg pådrager mig selv år efter år. Bare kør på – men bliv på kanten.

Men når det så er sagt, så er jeg faktisk ikke så bange fore stress, jeg er mere bange for at kede mig. Kedsomhed tror jeg er farligt.

Jeg tror flere af os brænder ud – ganske enkelt fordi vi finder os i at have et job vi ikke længere kan li´– fordi at vi har en chef vi ikke bryder os om.

Dét synes jeg er farligere end noget andet. Dybt inde i min sjæl tror jeg på at det gør dig syg.

Mennesket er et intelligent væsen, og bruger vi ikke vore sanser til fulde, og bliver vi ikke stimuleret, bliver vi aparte og uartige (som en hund der keder sig gør).

Vi må aldrig stille os tilfredse. Vi bør hele tiden hige efter faglig, professionel og personlig stimulering. For kun derved kan vi udvikle os selv og vores samfund. At slå autopiloten til er, for mig at se, en dødssejler, og sejler dig lukt i havn.

Jeg er dreven, ambitiøs, fokuseret, målrettet og jeg har en dyb følelse af formål med det jeg gør. Jeg er iværksætter og lever derfor i fremtiden, men er i nutiden. Hele tiden på vej, frem, op, videre.

I går fik jeg en mail fra en ung fyr som fortalte mig, at han har en liste med ting han vil kunne strege ud, inden han fylder 18 (han er 15 år). Ting han ville have ud af sit liv! Ting han ville holde op med. Jeg var meget imponeret over hans modenhed og beslutsomhed.

Jeg har lige siddet og drukket kaffe med et menneske, jeg holder meget af. Et modent menneske, som vel sagens er ét af klogeste mennesker, jeg kender. Et menneske jeg har stor respekt for.

Han fortalte mig, at han aldrig har fået sig taget det udlandsophold, som han altid har drømt om. Konen ville det ikke, og derfor drog de aldrig afsted.

Dét fortrød han nu!

Og nu er det for sent at tage af sted, mente han! Jeg vil ikke sidde sådan om 15 år. Det vil jeg ikke. Dét fik jeg seriøst til at tænke over hvad det er jeg konkret vil opnå, de næste 5 år af mit liv.

Jeg har derfor sat 5 leveregler op, der kompromisløst skal gælde de næste 5 år (jeg skal nok røbe dem for jer senere...)

Hvad vil du og hvor er DU på vej hen?

Grimme websider er utroværdige og en dårlig investering

Toke Kruse — Thu, 14 Mar 2013 09:30:00 GMT

Vi kender det alle sammen – vi havner på en webside, hvor farvekombinationen er forfærdelig, logoet er hjemmelavet og teksterne er fyldt med stavefejl. Billederne er stockfotos og derudover skriger websiden bare efter en ”kærlig hånd”.

Din virksomheds webside er ofte det første indtryk dine kunder får af både dig og din virksomhed, så der er mange gode grunde til, at den skal være 100% i orden. Koster det penge at have en ordentlig webside? JA, men få her en liste over de ting, som du bør holde skarpt øje med og om ikke andet løbende forbedre.

Hold farver adskilt og sørg for en god kombination

Selv små farvenuancer kan give de besøgende et dårligt indtryk og underminere din virksomhed og det brand, du gerne vil bygge op. Hvis du forstår at bruge de forskellige farvers betydning og kombinerer dem i forhold til den profil, du gerne vil have, rammer du din målgruppe bedre.

Logoet skal være udarbejdet af en professionel designer

Logoet er ofte noget, som bliver nedprioriteret – jeg ved ikke hvorfor, men ofte bliver det overladt til tilfældigheder eller også fedter man selv noget sammen. Selvom logoet ikke er særlig stort, så er det udgangspunktet for resten af din webside og det udtryk, du ønsker at vise. Derfor bør du også sætte en logo-designer, som kan hjælpe dig med valg af font, farver og form, til at lave dit logo for dig.

Webdesign designes af en designer, ikke af programmører (eller dig)

Design er noget, som kun designere bør udarbejde og lad mig hurtig fortælle, at programmører er ikke designere. En webside skal være indbydende og præsentabel og med afsæt i dit logo, skal den underbygge den profil, du gerne vil vise udadtil. Skal designet være stift og firkantet eller skal det have runde hjørner med bløde kanter? Du kan have en overordnet idé, men lad designeren udføre dine tanker - ellers ender du med en side, som fremstår både uprofessionel og utroværdig.

Lyt til dine kunder, dit netværk og de professionelle - og deres meninger

Din egen mening tæller ikke alene – sørg for at du får kunderne og de professionelle designere til at udtale sig om dit design. Start fx på Amino – her er der masser af kvikke hoveder, som kan pege dig i den rigtige retning. Og uanset hvor hård dommen end kan lyde, så handler det om at ende med den perfekte webside.

Nu har du læst mit indlæg – sidder du tilbage med en fornemmelse af, at du har verdens fedeste webside eller tænker du det modsatte? Uanset hvad, så smid en kommentar og et link til din side – jeg er sikker på, at du kan få konstruktiv feedback fra andre Aminoer. Bring it on.

Mange hilsner,
Toke Kruse

Serieiværksætter, har erfaring med at arbejde med designere i forhold til både websider, logoer og koncepter.